Så godt som død

Tom Thorne er tilbage, og hurra for det. Der er som altid en sort, underspillet humor i Mark Billinghams London-krimier, og det er en styrke.

To kunder, hvoraf den ene er kriminalassistent, bliver taget som gidsler i en kiosk i det sydlige London. Gidseltageren, Javed Akhtar, kræver, at kriminalkommissær Tom Thorne finder svaret på, hvordan Akhtars søn kunne dø i ungdomsfængslet Barndale. Tiden står stille i kiosken, men udenfor har Thorne rasende travlt – han ved ikke, om gidseltageren eksploderer og gør skade på gidslerne. Sagen griber om sig, og Thorne tager alle døgnets timer i brug for at opklare den. Der sker yderligere forbrydelser, og alt tyder efterhånden på, at Akhtars søn blev myrdet.

Javed Akhtar siger på et tidspunkt, at mangel på viden er ikke lykken, uvidenhed er smerte! Men om han også har den mening efter denne sag, er jeg ikke sikker på. Sagen får endnu flere konsekvenser for resten af familien Akhtar.

Plottet er sandsynligt, og personerne er troværdige – lige fra de magtmisbrugende, klamme mænd i dyre jakkesæt over de kriminelle unge knejter til politistyrken med Tom Thorne i midten. Jeg er sikker på, at jeg har gået forbi den kiosk, og jeg har så godt som set Javed Akhtar. Bøgerne om Tom Thorne bærer præg af, at Mark Billingham kender London indgående, og det gør fornøjelsen større.

Jep, jeg er fan, både af Mark Billingham, men også af Tom Thorne med hans konstante corny country-musik, ironiske distance til alt og hans sjove generaliseringer. Og i kategorien gode engelske krimier er ’Så god som død’ i top.