Bog

Råt for usødet

Af (
2000
)

Anmeldelse

Råt for usødet af Isla Dewar

01 jul.00
Skribent
En pige/dameroman til elskere af Hanne-Vibeke Holst og Helen Fielding.

Bogens hovedpersoner er to veninder i nutidens Skotland. Man starter med deres første møde som voksne, men får i tilbageblik begges barndom og ungdom. De er virkelig vidunderlige, den ene har været en grov multimisbrugende postpunker, den anden en evig undskyldning for sig selv - helt sikker i sin tro på at være uelsket fra starten.

Bogen er spændende, det er svært at lægge den fra sig... for tager hun virkelig det skvat tilbage for 117. gang? og hvad siger forældrene til den tåbelige lille gravide pige, der slet ikke kan overskue noget som helst - men som ender med at blive den flotteste svane?

For en gangs skyld en beskrivelse af en engelsk folkeskolelærer, der elsker sit arbejde. Det er helt befriende efter alle disse sorte, sorte socialrealistiske romaner. Det er postpunkeren, der bliver lærer - samtidig med at hun er alene med to sønner.

De lyder måske eksotiske - men problemstillingerne i bogen er almengyldige for den vestlige verden i dag - og jeg synes, det er dejligt, når hovedpersonerne ikke tilhører øvre middelklasse, men for en gangs skyld er almindelige mennesker.

Lindhardt og Ringhof, 2000. 293 sider.

BogWeb - 1. juli 2000

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
22738372
ISBN
9788759513033
Antal sider
293

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer