Bog

Pastor Janssons fristelser

Af (
2007
)

Anmeldelse

Pastor Janssons fristelser af Kirsten Schmidt

01 mar.09

En smuk fabel om kærlighedens livgivende kraft og samtidig et partsindlæg i diskussionen om arbejdsvilkår i folkekirken – lyder det spøjst? Her går det op i en højere enhed.

Den midaldrende Sarah er præst i et landsogn på Sjælland. Hun sidder indebrændt og deprimeret efter et forlist ægteskab, og hendes bitterhed og selvmedlidende har fået børnene til tage afstand fra hende. Hun passer sit arbejde, men uden gejst og kun i glimt oplever hun meningsfylde heri.  Desuden skildres med mild satire de bagstræberiske typer i menighedsrådet, som hun har sine kampe med.

Da den unge gartner Adam bliver ansat som ny graver føler hun sit livsmod blive vakt igen. Hun forelsker sig i ham, afviser sine følelser som latterlige og håbløse og nægter i starten at tro, de kan være gengældt. Men Adam er lige så forelsket i hende, og nu starter deres kamp for at opbygge en tilværelse sammen og blive accepteret af både hendes børn og sognebørnene, der ser med stor skepsis på det umage par.

Mod alle odds og overvåget af to skytsengle lever de faktisk lykkeligt sammen.  Sarah blomstrer op, og det forplanter sig til menigheden. Skildringen af præstegerningens mange udfordringer – fra fnisende konfirmander til døende gamlinge – er indsigtsfuld og ikke uden humor. Men først og sidst bliver læseren forført af kærlighedshistorien, man kan næsten ikke undgå selv at forelske sig lidt i den smukke Adam med den guddommelige krop – det lækre hug!

En charmerende lille roman skrevet med en troldsplint i øjet.

Bogdetaljer

Forlag
Frederiksberg : Unitas
Faustnummer
26652200
ISBN
9788775177639
Antal sider
192

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer