Paradis på jord

Efter en ganske belejlig fyring fra sit triste kontorjob i Chile rejser José Andersen straks til sit andet fædreland Norge – Paradiset – for at finde den far, han aldrig har kendt. 

Veloplagt samfundssatire og humoristisk dannelsesroman om jagten på egen identitet.
Da den fremadstormende norske ingeniør forlod sin purunge, gravide husholderske, efterlod han sin samling af norske klassikere, som José entusiastisk har læst i løbet af sin opvækst. José kan således norsk.

Det er med store forventninger, han rejser til 'paradis på jord'. Paradismyten er til dels skabt på baggrund af de grusomme begivenheder under militærdiktaturet i Chile. Josés bedste ven 'forsvandt' – sandsynligvis angivet af en anden ven – og José er overbevist om, at hans egen svoger var torturbøddel. Angst, fortielser og afmægtig vrede er en stor del af Josés mentale bagage.
Men allerede i paskontrollen krakelerer Paradismyten. Som mørk udlænding bliver José straks mistænkeliggjort. I det hele taget giver hans ”hjemmelavede” norsk anledning til mange misforståelser på hans rejse gennem de skandinaviske velfærdssamfund. Han må sande, at "på fremmede sprog er det altid sådan, at det der er let er svært, og det der er svært er let." Det er lettere at forstå klassikerne end den norske humor.
José kommer både til high societyparty, til drikkegilde med danske murere og til kedeligt, småborgerligt kaffebord i sin søgen efter faderen. Han møder adskillige halvsøskende, som mere eller mindre giver ham den kolde skulder. Det viser sig, at faren langt fra er den helt, som moren har fortalt om, men derimod er død efter et rodet og forkludret liv.
Forfatteren bruger en gammel litterær tradition ved at anskue det hjemlige samfund med fremmede øjne, så absurditeter og det latterlige tydeliggøres. Velfærdsstaten Norge bliver taget under særdeles kærlig behandling lige fra fodboldhysteri og akademisk selvhøjtidelighed til det politiske hykleri i forhold til de sydamerikanske diktaturer. Tankevækkende, underfundigt og med et skælmsk glimt i øjet.
Kjartan Fløgstad har et dejligt sprog, fuldt af ordspil og vid. Han jonglerer ubesværet og elegant med sin store viden om politik, historie og litteratur. Som nybegynder inden for det prisbelønnede forfatterskab har jeg følt, at "Paradis på jord" har været et glimrende sted at starte. Jeg har i hvert fald fået lyst til mere, f.eks. til hans mere ambitiøse - også samfundssatiriske - "Plat og krone".
Oversat af Christian Bundegaard. Tiderne Skifter, 2004. 196 sider. Kr. 268,-