Frit bytte : indvandring, islam og truslen mod kvinder

Menneskeretsforkæmperens debatbog vil møde modstand, men den er vigtig, fordi den tager hul på en uhyre nødvendig debat om integration.

'Frit bytte' viser, at der er en klar sammenhæng mellem indvandring fra muslimske lande og seksuel vold mod kvinder. Forfatteren ved, hvad hun taler om. Hun er selv flygtet fra et undertrykkende liv i Somalia og truslen om et tvangsægteskab. Hun er for længst velintegreret i Vesten og en vigtig stemme i indvandrerdebatten.

Ayaan Hirsi Ali beskriver, hvordan en massiv immigration fra muslimske lande med en kvindeundertrykkende kultur er en trussel mod kvinders rettigheder i Europa og en bombe under vores demokrati. De europæiske regeringer har i deres berøringsangst undladt at se problemerne i øjnene og gøre noget alvorligt ved dem, og kritikere har fået mundkurv på. Forfatteren nøjes ikke med at konkretisere problemerne, men kommer også med overordnede, konstruktive løsningsforslag.

Forfatteren bruger et par lidt tunge kapitler på at forsøge med tørre tal at dokumentere den seksuelle vold, begået af muslimske immigranter, og det er bogens svageste del. Som forfatteren selv anfører, er statistikkerne alt for problematiske til, at man kan få et veldokumenteret, samlet billede af problemet, bl.a. fordi de europæiske lande bruger forskellige statistiske metoder, og fordi de forskellige europæiske regeringer har haft en interesse i at sløre og sminke problemet. Det betyder dog ikke, at man slet ikke kan udlede noget af tallene.

Langt mere overbevisende og skræmmende er bogens mange konkrete eksempler på seksuelle krænkelser og myndighedernes læggen låg på problemet. De indvandrede muslimske mørkemænd har i vid udstrækning fået lov til at udleve deres hjemlandes fornedrende og undertrykkende kvindesyn. Kvinders frihed i Vesten er under pres. De er jaget vildt, både indvandrerkvinder og indfødte kvinder, og der er visse kvarterer, hvor de overhovedet ikke tør færdes.

Det er rystende at læse, hvordan myndighederne gang på gang svigter ofrene og lader overfaldsmændene slippe uden straf eller med kun en meget lempelig straf. At overfaldsmændene er fuldstændig kolde og ikke kan se, at de har gjort noget galt, burde få alarmklokkerne til at ringe hos myndighederne, men det sker sjældent, og kritikerne har fået mundkurv på.

Forfatteren er på ingen måde imod indvandring, men fremhæver, at det er nødvendigt at kontrollere den. Hun har forskellige løsningsforslag, som nok ikke alle er lige nemme at implementere, som f.eks. et forslag om, at EU-lande skal være mere villige til militær intervention i internationale konfliktområder. Til en start vil hun ophæve det nuværende, tunge asylsystem, der beskæftiger et utal af skrankepaver. Hun vil begrænse migrationen til mennesker, der kan og vil tilpasse sig vestlige normer, og der skal stilles krav til dem. Hvis de ikke inden for en bestemt tid har opfyldt kravene, kan de udvises. Det lyder ikke let, men Østrig har haft succes med en lignende ordning. Der er desuden andre forslag til en vellykket integration, som myndighederne bør overveje.