Natten, lysene, volden

DER ER IKKE meget at le ad i Clemens Meyers prosasamling »Natten - Lysene - Volden«. Men hvor er den dog en læseværdig.

MED STÆRKE SANSNINGER, et musikalsk og præcist sprog og overbevisende dialoger beretter Clemens Meyer om skyggeeksistenser i det tidligere DDR: Spillefugle, kriminelle, voldsmænd, pædofile, sociale tabere og andre stigmatiserede, der påfaldende resignerer over deres egen situation. Der er ingen illusioner i denne kuldslåede verden, hvor karaktererne har en forkærlighed for boksning, prostituerede, hestevæddeløb, snaps, stoffer og skumle steder.

 »NATTEN - LYSENE - VOLDEN« kan næppe kaldes en novellesamling. De to første tredjedele er uddrag fra »Die Nacht, die Lichter«, der udkom på tysk på S. Fischer Verlag i 2008, og den sidste tredjedel er dagbogsnotater fra bogen »Gewalten - Ein Tagebuch«, som samme forlag udsendte i 2010. Små historier - eller det engelske »stories« er en bedre betegnelse.

 UDEN MORALISME og medlidenhed skildrer forfatteren mennesker i det Tyskland, der opstod eller blot kom til syne i ruinerne af DDR: Blandt andet den arbejdsløse Rolf, der også har mistet konen, og hvis eneste lyspunkt i dagligdagen er sin hund, som er døende og ikke kan reddes ved dyrelægen, når man er på Hartz IV.  Der er den fortabte bonde i resterne fra landbrugskollektivet. I den døende landsby vælger han slå sine dyr ihjel og tage sit eget liv.

Fortællingen »German amok« skrev Clemens Meyer nogenlunde samtidig med massakren i den sydtyske by Winnenden, hvor 16 personer blev skudt. En rystende tekst at læse. Læseren kommer ind i hovedet på en computernørds voldsfantasier og får sværere og sværere ved at skelne mellem computerspil og virkelighed.

I DAGBOGSNOTATERNE er det en Clemens Meyer, der beretter. Er det mon en fiktiv eller virkelighedens Clemens Meyer? Der er stærke paralleller til forfatterens levnedsløb og tråde tilbage til bogens første to tredjedele, der er baseret på prosafortællingerne »Natten - Lysene«. Derfor mener jeg også, at det giver mening at udsende de to tysksprogede udgivelser i en samlet dansk udgave for en dansk målgruppe.

 HVAD SKAL VI med disse skildringer af menneskelig fornedrelse og håbløshed, hvor alkoholikere, tyve og voldsmænd ikke ligefrem gør noget for at styre uden om moradset?

Resignationen og håbløsheden er gennemført, og hvis ikke forfatteren på sin stille facon havde været solidarisk med personagerne, havde man som læser nok fået et mindre depression. Styrken ved bogen er, at Clemens Meyer giver læseren muligheden for selv at lægge budskaber ind mellem linjerne. Dette er ikke politisk litteratur eller moraliseren - og Gud hvor er det dejligt

 JEG GJORDE NOK den fejl at læse hele bogen i ét rap. Tag i stedet for bogen i bidder.

Clemens Meyer: Natten - Lysene - Volden, 233 sider (People's Press).