Mrs. Westaway er død

Tilsyneladende en familiekrønike om en splittet familie, men det skal vise sig, at den er langt mere end det. Wares bedste udgivelse til dato.

Da Harriet Westaway – kaldet Hal - modtager besked om, at hun skal arve sin bedstemor, ved hun godt, at det ikke kan være helt rigtigt, da hendes bedstemor døde for 20 år siden. Men hun har desperat brug for penge og vælger derfor at tage af sted til den afdødes hjem, og her møder hun for første gang resten af familien Westaway. Ikke alle er begejstrede for det nye barnebarn, og da slet ikke, da testamentet bliver læst op. Det bliver hurtigt klart for læseren, at Hal ikke er den eneste af arvingerne, som ikke har rent mel i posen.

Fra mit allerførste møde med Hal var jeg solgt. Hun er så sød og elskelig, og det selvom hun ikke lægger skjul på, at hun har tænkt sig at snyde sig til en arv, som ikke er hendes. Man kan ikke lade være med at holde af hende og have ondt af det hårde liv, hun lever. I det hele taget synes jeg, persongalleriet er fantastisk og bærer historien et langt stykke. De fleste af karaktererne fremstår skarpe og livagtige, så man ser dem krystalklart for sig, og de er som taget ud af virkelighedens sager om arvestridigheder.

Selvom man har en klar fornemmelse af, at noget fordækt gemmer sig mellem linjerne, formår forfatteren at dreje handlingen flere gange, uden at jeg gættede mig til noget som helst afgørende. Først hen mod slutningen begyndte jeg at få mistanker, som så alligevel blev drejet til noget helt andet. Det er et virkelig godt og gennemført plot, og det flydende og ukomplicerede sprog gør, at siderne vender sig selv, og bogen alt for hurtig er læst til ende.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle krimilæsere – også dem, der ikke er til de blodige og voldelige af slagsen. Den kan også anbefales til læsere af familiedramaer. Forfatteren skriver enkeltstående bøger, så der er ingen rækkefølge, der skal overholdes.