Mosefolk

Intense skildringer af et lille landsbysamfund, fine naturbeskrivelser og stærke personkarakteristikker gør denne stemningsfyldte krimidebut til noget særligt.

Mette Wessel Fyhn er uddannet arkæolog med særlig interesse for moser og bor selv langt ude på landet. Begge dele bruger hun på fornemste vis i sin krimi, der selvom der både forekommer mord og overfald og intenst opklaringsarbejde mere fremstår som en fornem beskrivelse af en lille by og dens beboere langt ude på landet. Uden sammenligning i øvrigt har romanen den samme grundtone som hos svenske Åsa Larsson og spanske Dolores Redondo.

Politiefterforsker Maria Brædder bliver landbetjent i sin gamle fødeby, Vi. Vi er et lille samfund totalt omgivet af vild natur med søer, skove og moser lige omkring byen. Alle kender alle, og her er Maria vokset op med en kunstnermor, der stak af og en psykisk syg far.

Kort efter Marias tilbagekomst bliver en ældre kvinde fundet myrdet og voldtaget. Den ældre kvinde er mor til Marias barndomsven, Kristian, og da han allerede var i politiets søgelys omkring faderens død i en ajlebeholder nogle måneder tidligere, kommer han straks i politiets søgelys igen. Maria tror dog på hans uskyld, og først da flere ældre kvinder bliver groft overfaldet og voldtaget, slipper Kristian for mistanke. Sammen med sin gamle mentor, Tage Erlander forsøger Maria at komme til bunds i den spegede sag, men hvem kan gerningsmanden være i et samfund, hvor alle kender alle?

Er man til spændingsbøger med fuld fart og ramasjang i handlingen, er det bestemt ikke denne stilfærdige krimi, man skal vælge. Er man i stedet til historier med fine beskrivelser både af miljøer og personer og et omhyggeligt beskrevet politiarbejde, så får man til gengæld fuld valuta for pengene. Stemningen i romanen er sørgmunter og melankolsk med gribende afstikkere tilbage til Marias barndom, og de forskellige personer i Vi er skildret med stor indlevelse og sans for detaljerne. Dertil kommer at beskrivelsen af naturen og det spirende forår er helt igennem fremragende og giver hele historien sin helt egen lyriske stemning. Romanen bliver således til meget mere end en banal krimi og får mine bedste anbefalinger med på vejen.