Mørkekammerhistorier: boxapparatet

Sammen med sin fiktionaliserede børneflok inviterer Günter Grass på billedkiggeri og en snak om familiens og Tysklands historie.

Den store tyske forfatter Günter Grass har med Mørkekammerhistorier skrevet efterfølgeren til 'Når løget skrælles'. Hvor førstnævnte beskæftiger sig med Grass egen opvækst, er fokus i Mørkekammerhistorier flyttet over på Grass anseelige børneflok - dog stadig med faderen som omdrejningspunkt og ordstyrer. Bogen er således en slags familiekrønike, men også en fortælling om nyere tysk historie fra efterkrigstiden og frem til i dag.

Fortællingens ramme er familiefaderen, som har sat sine otte børn stævne for at tale om familiens historie. Det bliver til i alt ni samtaler rundt hos børnene, og samtalernes omdrejningspunkt er en masse fotografier taget af Mariechen. Med sit Agfa Box-kamera har hun taget billeder af alt, som har at gøre med familiens historie. Mariechen er baseret på Grass’ mangeårige assistent, Marie Rama, som dog aldrig er fysisk til stede i fortællingen, men kun optræder i kraft af sine billeder.

Alle samtaler foregår rundt om faderens mikrofon - for faderen insisterer på lydteknik. Således rummer fortællingen både lyd og billede - og faktisk også tekst, idet der et enkelt sted henvises til faderens litterære gennembrud, 'Bliktrommen'.

Det skal retfærdigvis siges, at der ikke er tale om en samtalebog i gængs forstand, hvor to kendte personligheder er blevet sat sammen for i samarbejde med en journalist at diskutere livets store spørgsmål. Der er derimod tale en fader, som får sig en lang snak med sin fiktionaliserede børneflok. Det er netop tale om en snak og ikke velopdragen tale, idet de alle sammen afbryder hinanden i et væk.