Bog

Morelli-metoden

Af (
2008
)

Anmeldelse

Morelli-metoden af Jonas Bruun

14 apr.08

Navnet er Lorentzen - Slavek Lorentzen. En dansk Philip Marlowe i aktion!

Slavek Lorentzen er privatdetektiv i København, eller som han selv udtrykker det: konsulent indenfor sikkerhed og overvågning. "Morelli-metoden" er Jonas Bruuns anden og med spænding ventede kriminalroman.
"Drivjagt" fra 2006 fik fortjent flotte ord og priser med på vejen, men nu har forfatteren vendt Sjællands muldjord ryggen og flyttet plot og personer til København med et par udenlandske afstikkere oveni.

Slavek får til opgave at finde en forsvunden kvinde, Annika Olafsdottir. En ikke særlig svær opgave for vores detektiv, der hurtigt finder hende i på et øde sted i Sverige. Slavek betages af hende og tilbringer, i strid med firmaets klare politik, natten med hende. Næste morgen er hun død!
Eks-strømeren Slavek Lorentzen er nu både mistænkt og eftersøgt af sine gamle kolleger fra politiet, men som erfaren detektiv dykker Slavek ned i det københavnske kunst- og gallerimiljø, som den myrdede Annika færdedes i.
Et miljø, der huser en masse mennesker med farlige egenskaber.

Jonas Bruun har begået en slags dansk version af en Raymond Chandler-krimi med en veloplagt sproglig tone. En herlig lille krimi, der falder rigtig godt ved siden af den typiske nordiske krimi.
Herligt, at Jonas Bruun fornyr både sig selv og genren på så fin vis

Gyldendal, 2008. 203 sider

Hold øje med Jonas Bruun og Morelli-metoden

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
27188354
ISBN
9788702059939
Antal sider
203

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer