Lazaruseffekten

Syvende bog om arkæologen og antihelten Bjørn Beltø er fremragende underholdning. Som altid leverer Egeland en tankevækkende historie spundet ind i fakta og mystik.

Dan Brown er måske om nogen blevet den mest berømte forfatter indenfor genren, men norske Tom Egeland var faktisk lige så tidligt ude med sin første roman, og han lader i hvert fald ikke sin mere berømte kollega noget efter hverken med hensyn til spænding eller mysterier.

Konspirationsthrilleren er måske ikke så populær som tidligere, mængden af bøger indenfor genren er i hvert fald på retur. Af nyere titler kan man kun nævne Dan Browns nyeste og til dels også danske Jesper Holms serie om korstogsridderen Noah Smith. Set i lyset af dette er det glædeligt, Tom Egeland holder fanen højt.

Professor Bjørn Beltø kommer endnu en gang på en spændende og særdeles vanskelig opgave. Han skal forsøge at finde den sagnomspundne og mystiske tekst kaldet ’De dødes bog’, som forskere, historikere og religiøse har ledt efter i århundreder. Beltøs indledende undersøgelser fører ham i første omgang til Italien, men undervejs modtager han mystiske beskeder på telefonen om forsvundne børn, og nogen holder øjensynlig godt øje med hans gøren og laden.

Samtidig er amerikanske forskere i gang med at afdække, hvad der sker med os efter døden, og det skal snart vise sig, at Beltøs søgen i uhyggelig grad hænger sammen med forskningsprojektet. Beltøs kontaktes af forskeren Annabelle, som også har skrevet om ’De Dødes bog’. Hun er på flugt fra forskerne, der har eksperimenteret på hendes autistiske datter Wynona, og snart er de tre på flugt fra både politi, forskerne, CIA og mystiske munkeordener.

Egelands roman er egentlig ikke så forskellig fra hans tidligere, men om nogen formår forfatteren at sammenkæde fakta og fiktion, virkelighed og fantasi, tro og tvivl, myter og videnskab til en særdeles kompetent spændingsroman. Der ligger igen et omfattende researcharbejde bag den litterære leg med de mange virkelige personer, begivenheder og bogværker. Bagest i bogen er der henvisninger til alle de mange kilde. Egelands store bedrift er at få de mange utrolige teorier til at virke plausible. Han er samtidig en aldeles glimrende forfatter, som kender alle genrens kneb og tricks til fingerspidserne, og alle de mange teorier og forklaringer serveres med en god del humor.

Antihelten Bjørn Beltø, som ikke er nogen traditionel helt, men derimod albino, menneskesky og nervesvækket. En mærkelig lille mand fra Norge, som han selv siger. Både hans skavanker og skepsis bliver læserens spejl til at sluge alt det mærkelige og uforståelige. Selvfølgelig skal man spille med på bogens grundlæggende forklaringer og mystik, men gør man først det, garanteres man både fin underholdning, men egentlig også noget at tænke over.