Kvinden i mit liv

 Varm, smuk roman om venskab, loyalitet og frem for alt om kærlighed. Begivenheder i deres ungdom 15 år tidligere genopleves, da to mænd og en kvinde mødes igen.

Årets bog i Chile 2005. Antonio og Theo mødes, da de begge går på universitet i Essex. Tiden er sidst i 80'erne, og et af de hotte emner blandt unge er modstanden mod juntaen i Chile. Antonio er chilener, og Theo taler spansk, så han falder ubesværet ind i kredsen omkring den karismatiske og populære Antonio, og de to bliver snart hinandens bedste venner. Theo betages af Antonio, hans varme og omsorg, hvem ville sidde ved en vens influenza-sygeseng udover ens mor? Men fascineres også af hans skarpe vid og retoriske evner.

I kredsen omkring Antonio er Clara; en smuk, blid pige, danser og nær ven af Antonio. Hvor nær? Theo undres, men forelsker sig hovedkulds og skoledrengeagtigt i Clara. Hans følelser gengældes lykkeligvis.

Alt dette genoplever Theo, da han 15 år senere ud af det blå inviteres af Antonio til at tilbringe julen med ham i hans sommerhus i Chile. Theo har i de mellemliggende år rejst rundt til verdens brændpunkter som krigsreporter, samt fået en datter, men lever ikke sammen med moderen.

Da Theo ankommer, møder han også Clara, hvilket kommer bag på ham, og langsomt oprulles historien for læseren. Om hvordan kærlighed helt uventet kan gå ind og skabe støj på linjen for venskaber, og hvordan jalousi og sårede følelser kan skade venskabers loyalitet. Beretningen har også det nødvendige dramatiske drive til at stille skarpt på personernes udvikling.

Det er en varm og gribende roman, falder fint ind i den "sydamerikanske genre" med sine billedskabende og farverige beskrivelser. Bogens lavmælte atmosfære kan tiltale alle, der holder af en god historie.

Jeg måtte for eksempel lede efter mit eksemplar af bogen, da deadline for denne anbefaling nærmede sig. Min mand havde fundet den og var ganske opslugt, så jeg måtte pænt vente.