Krigen 1914-1918

Hvorfor er Første Verdenskrig interessant i dag? Spændende ny bog giver indblik i en krig, der er meget langt væk, men hvis afslutning stadig giver problemer i det meste af verden.

Den 1. august 2014 er det 100 år siden, Første Verdenskrig brød ud. Krigen sluttede den 11. november 1918 og kostede mere end ni millioner døde og endnu flere sårede. Krigen førte indirekte til Anden Verdenskrig. Historiker og forfatter Henrik Jensen har skrevet en meget informativ bog, der ud over at fortælle krigens historie også sætter fokus på filosofi og litteratur.

Det blev ’Mordet i Sarajevo’, hvor en serbisk nationalist dræbte den østrig-ungarske tronarving og hans hustru, der udløste det, der i første omgang blev kaldt Den store krig. Og snart rullede lavinen. Centralmagterne: Tyskland, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige (Tyrkiet) var i krig mod Ententen, altså alliancen bestående af England, Frankrig og Rusland. I 1915 gik USA ind i krigen på Ententens side, og undervejs sluttede flere og flere lande sig til de to grupperinger. De enkelte lande havde forskellige begrundelser for at gå ind i krigen. Tykland ville blandt andet gerne have fingrene i Frankrigs kolonier, og Frankrig ville gerne have Alsace-Lorraine, som de havde mistet i 1871, tilbage. Fælles for alle var en hastigt voksende nationalisme og mobilisering af befolkningen.

Krigen varede i fire år og havde enorme menneskelige omkostninger. Der blev taget giftgas i brug, og især på Vestfronten var det en udmattelseskrig, en grusom skyttegravskrig. Ud over de mange soldater, der mistede live, måtte endnu flere leve med kolossale traumer og granatchok efter livet i skyttegravene.

Undervejs faldt kejserrigerne som dominobrikker, Rusland måtte efter revolutionen i 1917 trække sig ud af krigen, og landene på Balkan og i Østeuropa fik nye navne, nye grænser og nye mindretal. Første Verdenskrig skulle have været krigen, der afsluttede alle krige, men ved fredsslutningen i Versailles var Tyskand ikke inviteret med, og freden blev derfor meget uretfærdig set med tyske øjne. Tyskland blev gjort til syndebuk, og følelsen af at være blevet uretfærdigt behandlet var stærkt medvirkende til nazismens fremmarch i Mellemkrigstiden.

Ud over at fortælle krigens historie gør Henrik Jensen meget ud af at fortælle om soldaternes tilværelse efter krigen. Vi får også en hel del at vide om Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrigs begyndelse, ligesom Henrik Jensen gør meget ud af den litteratur og de forfattere, der beskrev Første Verdenskrig. Forfattere som Erich Maria Remarque med Intet fra Vestfronten, Ernst Jüngers I stålstormen og Ernest Hemingway og hans Farvel til våbnene. Forfattere, der stadig læses og nyoversættes.

Bogen kan næsten læses som en roman, og man får et godt indblik i en krig, der er meget langt væk, men hvis afslutning stadig giver problemer i det meste af verden. Jeg kendte meget lidt til Første Verdenskrig i forvejen, så jeg fik mange ting på plads ved at læse bogen.

Hvis jeg skulle komme med et par indvendinger: Jeg savner et stedregister, jeg kunne også godt have brugt lidt mere om krigens betydning udenfor Europa, blandt andet grænsedragningerne i Mellemøsten og fordelingen af kolonierne i Afrika, og så synes jeg, det er lidt synd, at der ikke er flere fotos. Men det er en bog, jeg er glad for at have i reolen, og som jeg vil vende tilbage til.