Kongskilde NS 5100

´Kongskilde NS5100´ er en skildring af den moderne mands vilkår og af, hvad der sker, når kønnene kolliderer. Der bliver kradset med flossede negle i kønsdebatten, men bogen er en forvirrende affære og bliver aldrig rigtig interessant.

”Hvorfor kan hun ikke bare sige, hvad hun vil? Hvorfor kan han ikke bare sige, hvad han vil? Måske tænker hun: Hvorfor kan han ikke bare sige, hvad han vil? Måske tænker han: Hvorfor kan hun ikke bare sige, hvad hun vil? Måske hun tænker: Kunne han ikke bare gå fra mig? Måske han tænker: Kunne hun ikke bare blive vred og gå fra mig?”.

Sådan lyder det under overskriften ´Fiksering´ i sammenfatningsdelen af Freuds ´Tre afhandlinger om seksualteorien´. Indholdet fra Freuds bog er dog fjernet og erstattet med Lars Frosts egne ord. Værket er udhulet, men overskrifterne har fået lov til at blive. Præcis på samme måde som Frost gjorde det med ´Allermest undrer det mig at vi kan glemme´ fra 2001, hvor han skrev indenfor rammerne af Alain Robbe-Grillets ´På vej mod en ny roman´. Ovenstående passage illustrerer hovedessensen i ´Kongskilde NS5100´. I simple vendinger handler det om kønsproblematikken og om forskelligheder kvinder og mænd imellem.

Ifølge Frosts egen køns- og seksualteori vil mænd og kvinder altid være paralleller, som aldrig kan tænke i takt eller ende samme sted. Den moderne mand er i krise. Han fornægter sig selv i et behagesygt spil med kvinden. Og i særlig grad langer Frost ud efter de stærke og dominerende karrierekvinder, som synes at opstille et forfalsket og uopnåeligt idealbillede af kvindelighed. I en af bogens fiktive passager beskriver Frost den mandlige hovedperson, som et blad i vinden, mens den kvindelige pendant er en myretue og en hvepserede. Det er pletvis underholdende, når Frost mediterer over kønsdebatten, hvad enten det drejer sig om at slå toiletbrættet ned eller om alment mandligt forfald.

Det er dog ingen udpræget nydelse at læse bogen, som er et virvar af små fiktive fortællinger, Frosts egne seksuelle erfaringer og umiddelbart impulsive tilståelser og betragtninger over både litteratur, sex og parforhold. Den eksperimenterende stil er mildt sagt forvirrende og bliver hurtig trættende. De sidelange noter er her med til at øge den konstant afbrudte læsefornemmelse.

Frost kan ikke holde ud, når forældre taler om deres børn og desuden har han en foragt for forfatteres fantasi. Hvis målet med ´Kongskilde NS5100´ har været at lave noget fjernt fra både børnesnak og fantasifuldhed, er den velgjort. For bogen er som en dagbogslignende rapport, hvor Lars Frost iscenesætter sig selv i en hverdag, som på mange måder emmer af ensomhed. Paradoksalt nok virker bogens fiktive passager bedst, mens resten fremstår som en rodet hob af småfilosofiske erindringsstumper.  

Skrevet af Thomas Behrmann