Kodenavn Alice

En forførende historie med personer, der på én gang er umenneskeligt stærke, men samtidig skrøbelige og sårbare. Efterårets must read!

'Kodenavn Alice' er feelgood og forfærdende på samme tid. Bogen bygger på virkelige begivenheder og personer, hvilket giver hisorierne en ekstra dimension. Fra første side var jeg helt opslugt, og jeg vil klart anbefale den til alle, der vil læse ’en god bog’.

Det er historien om kvinder, der førte krig med mod og tapperhed. Det kan godt være, at de ikke var på slagmarken, men deres kroppe blev ofte brugt og misbrugt på måder, som ikke mange mænd ville have stået model til. De sultede, blev tortureret, fik illegale aborter og var under konstant psykisk stress og angst for at blive fanget af tyskerne. De kvindelige spioner har gennem denne roman fået en stemme, og via historien hylder forfatteren deres indsats i de to verdenskrige.

Vi befinder os i årene lige efter Den Anden Verdenskrig. Charlie, en ung kvindeder, er kommet i uføre og er på vej fra USA til Europa med sin mor for at få ordnet "det lille problem". Men hun har et håb og en plan. Hendes elskede kusine forsvandt under den anden verdenskrig. Charlie vil stikke af og finde hende. Hun har ét spor: et navn på en kvinde i London. Mødet mellem de to bliver skæbnesvangert for dem begge, og det starter med et skyderi.

Personerne i romanen er vedkommende og troværdige. Tidsbilledet er godt beskrevet, med de lange skygger fra krigens rædsler, der endnu ikke har sluppet sit tag i folk og landskabet. En grå masse af hævn, sorg, mismod og mistro sidder som en rem af huden i alt og alle. Samtidig er der en tone af håb og veje til fælleskab og kærlighed på trods, samt en optakt til ny æra for kvinderne i samfundet.

Der er lagt op til, at læsekredse kan bruge bogen til debat, og der er lavet en helt række spørgsmål, man kan tage op. Lignende bøger til den store læselyst er: Blomstrende syrener af Martha Hall Kelly, Syersken fra Madrid af María Dueñas og ’Spionen’ af Paulo Coelho.