Jack the Ripper

Et dansk bud på, hvem der gemte sig bag ”Jack the Ripper” – skrevet som krimi, men ud fra den præmis ikke helt vellykket.

Alle kender skrækhistorien om Jack the Ripper der huserede i London i slutningen af 1880’erne, hvor han myrdede og parterede mindst 5 prostituerede. Det er mord der aldrig er blevet opklaret, og derfor har et mytisk skær over sig. Mange forfattere har forsøgt, at deducere sig frem til, hvem morderen kunne være, men den skyldige er for længst borte og har taget sin dystre hemmelighed med sig i graven.

Erwin Neutzsky-Wulff har sat sig for at skrive en gængs krimi (kosmos-kaos-kosmos), som vi kender dem med at roen (kosmos) forstyrres af et eller flere mord der fører til noget opklaringsarbejde (kaos)og bygger op til klimaks, hvor afsløringen af en morder til sidst genskaber roen (kosmos). Men her vil den gennemsnitlige krimilæser nok blive pænt skuffet, hvis han forventer en traditionel krimi. For så gængs som den, fra forlaget, reklamerer med at være, er den altså ikke. I stedet bliver man præsenteret for en ret fragmenteret og lettere rodet sag, der på næsten essayistisk vis blander fiktion og fakta. Den første syvendedel af de i alt 70 korte kapitler er beskrivelser af blandt andet spiritismens udbredelse samt den industrielle revolution som, ifølge forfatteren, kastede kvinderne ud i prostitution. Derefter møder man et hav af forskellige mennesker, mistænkte, ofre, efterforskere og andre mere eller mindre perifære personager, som man lige så godt kan droppe at holde styr på. Et kapitel bruges desuden på at gøre rede for senere tiders spekulationer omkring Jack the Rippers identitet, deriblandt filmen ”From Hell” fra 2001.

Bogen er givetvis baseret på virkelige politirapporter og avisartikler fra dengang, men historien er simpelthen for rodet og tilfældigt konstrueret til at vække ægte spænding. Forfatteren skriver ellers ganske godt og er god til at formidle en stemning af et tåget og beskidt Whitechapel og datidens sæder, skikke og sprogbrug. De sidste 65 sider af bogen er en gengivelse af en dagbog, der afslører hvem den bestialske morder er. Og dét synes jeg fungerer! Men det er desværre ikke helt nok, når konstruktionen af historien halter så meget som den gør.