Inkvisitionen

I anden bog i fantasysuccessen Påkalderen får kvalitet, spænding og hele universet en ekstra tak opad.

Taran Matharu er med sin trilogi ’The Summoner’, som den hedder på engelsk, blevet et stort internationalt navn, og selvom hans fantasy-serie rask væk planker og er inspireret af især Ringenes herre, Harry Potter og diverse computerspil, så har han alligevel formået at tilføje sine helt egne elementer til sin episke fortælling. Dette gælder især tilføjelsen af handlingens mange dæmoner, men også fordi Matharu får indflettet dagsaktuelle samfundsproblemer som racisme og diskrimination i historien. Serien får således et langt dybere lag end blot en traditionel fantasy med de sædvanlige dværge, elvere og mennesker i krig mod de hæslige orker.

Handlingen starter umiddelbart efter begivenhederne i første bind, som det absolut er en forudsætning at have læst. Den forældreløse Fletcher, som opdagede sine evner til at påkalde dæmoner og blev elev på Vocans Akademi for påkaldere, har siddet et år i fængsel, anklaget for at have overfaldet sin gamle fjende fra barndomsbyen. Med hjælp fra sin lærer Arcturus undgår han fængsel blot for at se sig anklaget for højforræderi.

Magtfulde adelige forsøger at få Fletcher dødsdømt, men endnu engang undgår han dom, og undervejs får han ovenikøbet sandheden om sin rigtige familie at vide. Fletcher genforenes med sine venner fra Akademiet, dværgen Othello og eleveren Sylva, men trængslerne er endnu ikke forbi, og den langvarige krig mod orkerne lurer i baggrunden. Fletcher og vennerne sendes dybt ind i orkland for at få stoppet orkernes forsøg på at lave millioner af krigeriske gobliner, som for altid vil få krigen til at tippe til deres fordel.

Matharu har komponeret en utrolig historie, som både byder på en masse action og humor, og her i bind to får man desuden yderligere tilfredsstillende geografiske beskrivelser, mere baggrundshistorik og en nærmere beskrivelse af den dimension, hvor dæmonerne bor.

Dæmonerne i sig selv er næsten nok til at bære historien hjem, og mange nye mærkelige dæmoner kommer ind i historien (I den engelske udgave er der faktisk bagest et helt lille leksikon over de forskellige dæmoner). Underholdningen er i top, selvom oversættelsen stadig halter en smule. Det skal dog retfærdigvis siges, at det er blevet meget bedre i dette bind.

Bogen slutter med en gevaldig cliffhanger, så bind tre må gerne komme snart på dansk.