Bog

Ingen kære mor

Af (
2003
)

Anmeldelse

Ingen kære mor af Inge Lis Ølgaard

19 apr.04

Lån bogen på

En gribende og barsk historie, der bygger på virkelige hændelser fra begyndelsen af 50´erne. Lea er 12 år, da hun og hendes 10 søskende bliver fjernet fra hjemmet. 

"Den nøgne pære i loftet kastede sit dovne lys ud i rummet, hvor luften var kvalmende tyk af lugten fra alle de sovende børn og stanken fra natspanden, der stod henne i hjørnet.
Luften flængedes med ét af et sønderrivende skrig, der gik gennem marv og ben.
Åh Gud… Neej, nu slår de mor ihjel. Jeg formede munden til et skrig, men skriget blev igen hængende på mine læber.
I det samme trådte en mand ind i soveværelset. En politibetjent!"

Dette bliver starten på et nyt liv for Lea og hendes 10 søskende. Hidtil har deres liv været præg af ydmygelser, grov forsømmelse, sult og tæsk. Faderen, som er voldelig og tæsker moderen, forlader familien, og herefter går det for alvor ned ad bakke for moderen, som forsøger selvmord og begynder at drikke.

Også den daglige skolegang er barsk, idet de andre børn og lærerne ser skævt til dem. Dem og Sofievejsungerne, som kvarterets børn bliver kaldt. De har det til fælles, at de kommer fra temmelig tvivlsomme kår og ser forsømte ud, da der ikke er penge til ordentligt tøj, og det at få noget at spise hver dag fylder mere end personlig pleje. Sult er i det hele taget et problem for søskendeflokken, og de bliver af moderen sendt ud for at tigge mad. Noget de finder utroligt ydmygende.

Historien er baseret på virkelige hændelser. Personerne bliver skildret uden fordømmende kommentar, og man føler, at man får en forståelse for de forskellige skæbner. Mens man læser, bliver man trukket tilbage i tiden til 50'erne og ind i det miljø, handlingen foregår i.

Skønt bogens tema er meget dystert, formår forfatteren at skildre gode såvel som dårlige oplevelser i Leas liv. Blandt andet søskendesammenholdet, legene med kvarterets børn og hendes omgang med andre af kvarterets beboere. Senere hen træder dette også frem i beskrivelsen af børnenes ophold på børnehjemmet, hvor man bliver varm om hjertet over den omsorg og kærlighed, der bliver vist de forsømte børn.

Alt i alt en meget gribende historie, som jeg kun kan anbefale til andre.  

Attika, 2003. 240 sider, Kr 228,-  

Bogdetaljer

Forlag
Attika
Faustnummer
24833488
ISBN
9788775285297
Antal sider
240

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer