Grand mal

Fin og følsom prosadebut bestående af 20 livskloge noveller om det svære og skrøbelige liv, vi alle sammen (gen)kender.

Vi ved det jo godt, men tænker (heldigvis) ikke på det hele tiden: At tingenes tilstand kan ændres på et splitsekund. At der er hændelser, som deler tiden op i et "før" og et "efter". At der er ultrakort afstand fra latter til gråd. Og at vi aldrig kan vide, hvornår lynet slår ned.

Ængstelsen ætser sig igennem alle de 20 noveller, prosadebutant Linda Boström Knausgård har samlet under titlen ’Grand mal’. En særdeles velvalgt titel, som også deler navn med samlingens næstsidste novelle. Grand mal er betegnelsen for et voldsomt epileptisk anfald – og bliver dermed et af de tilfælde, hvor verden pludselig vendes på hovedet. I titelnovellen kommer en glad dreng løbende og falder grinende om, men latteren går over i vanvittige kramper og tab af al kontrol.

I forlængelse af ængstelsen som et grundtema dukker naturligt begreber som angst, død, tro og ensomhed også op, men de går hånd i hånd med kærligheden, familien, drømme og ønsker. På den måde efterlades læseren ikke helt desillusioneret, men med et håb om at man altid kommer videre, kommer igennem. Og i den afsluttende novelle "Den, du frygter" siger en mor netop henvendt til sit barn - og underforstået altså også til den læser, som om lidt er færdig med bogen - at:

Du skal leve i frihed og uden angst. Det vil ikke altid være let. Tværtimod vil det ofte være uendelig svært. Men hvem siger, at det skal være let? Det skal ikke være let. Det skal forme dig helt til slutningen.

Fru Knausgård (og ja, hun er gift med Karl Ove Knausgård) besidder en følsom pen, som kredser om og beskriver de sider af livet, som hun tydeligvis selv er bekendt med, og det er et særdeles positivt og meget tiltalende træk. Novellerne forekommer oprigtige, fordi man kan mærke, der er et oprigtigt menneske bag. Hvor meget forfatteren øser af sig selv og sit eget liv, skal jeg lade være usagt, men man kan mærke hende, og det er en rar fornemmelse.