Fotografiet

Et lille samfund rystes af et grusomt mord, men man er aldrig i tvivl om, at politiassistent Anna Eiler nok skal komme til bunds i sagen. En underholdende og velskrevet hygge-krimi.

Allerede i bogens prolog fornemmer man, at denne krimi bliver et interessant bekendtskab. Til en fest bliver en af klassens outsidere lokket udenfor, hvor hun bliver brutalt overfaldet og voldtaget. Som læser ved man ikke, hvad hun hedder, og hvem overfaldsmanden er. Men man får en stærk fornemmelse af, at dette optrin bliver en vigtig brik i bogen.

I bogens nutid ringer Jeanette Hyldgaard til alarmcentralen og melder sin mand savnet. Da der er gået under et døgn, siden hun sidst så ham, tager politiet let på sagen. Derfor giver Jeanette sig til at tale med en mere forstående journalist, Julia Almliden.

Politiet tager det straks mere alvorligt, da en ung kvinde finder et hoved i den lokale sø. Nu får en frømand til opgave at undersøge søens bund for at finde resten af liget. Da det dukker op i adskillige sorte sække, og man under obduktionen finder et fotografi i ligets hals, må Anna Eiler til at søge sandheden både i nærområdet og i Fjernøsten.

Krimien læner sig op af engelske og amerikanske krimier, hvor forbrydelsen får mere plads end det personlige. Derfor er det heller ikke en typisk svensk krimi, hvor der ofte er socialpolitiske spørgsmål skjult i handlingen. Til trods for at både forfatter og hovedpersoner er kvinder, vil jeg ikke kalde det en femikrimi. Godt nok får man en smule at vide om Anna Eilers problemer med kærligheden, men det fylder ikke meget og har stort set intet med opklaringen at gøre.

Selvom dette er anden del af en serie med Anna Eiler og Julia Almliden som hovedpersoner, kan man sagtens læse den uafhængigt af den første. Man får en glimrende føling med personerne og byen, der er godt og nøgternt beskrevet.

Krimien er velskrevet. Der er ingen sjusk, og historien er skruet godt sammen.

Hurtigt læst og hurtigt glemt.