Fortællere fra sletten

Elsker du god litteratur, elsker du eventyr og har du sans for minimalistiske, betydningsladede fortællinger à la Robert Altmans ’Short Cuts’ ? ja, så er disse 30 historier om sære og forbavsende eksistenser noget for dig!!

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Lån bogen på

’Sletten’ er det flade, sumpede landskab langs floden Po, der ligger i Norditalien mellem Alperne og Appenninerne,  og samtidig ét af de mest moderniserede og industrialiserede områder i Italien; bedømt med turistøjne ét af de områder, der skal passeres, før man når til det ’rigtige’ Italien?

Historierne har jeg-fortælleren hørt eller fået fortalt på sine rejser langs Po. Jeg nød hver eneste af dem og kan sætte et utal af prædikater på dem: forunderlige, groteske, humoristiske, realistiske, eventyrlige, rørende, satiriske, sære, overraskende!

Bogen er et møde med mennesker og skæbner, som man – måske – kan træffe dem på den italienske Po-slette. Nogle af fortællingerne er realistiske rejsereportager, de fleste fantastiske og eventyrlige, tilsyneladende hverdagshistorier, men med strejf af fortidens myter og fabler.

Mange af disse mennesker lever i tavse, tomme omgivelser mærkelige skyggetilværelser, som giver eftertanke om, hvor tom moderne eksistens kan være. Men der er også humor og satire og anden skæv morskab at hente. I det hele taget danner hver fortælling helt sit eget specielle univers.

Associationen til ’Short Cuts’ ligger lige for:  Hændelser finder sted, og det gør de i kuldslåede  universer, uden sammenhæng; der beskrives en virkelighed, blæst ren for tolkninger, men dog med en slags forklaring og refleksion, f.eks. denne, der måske udsiger sandheden om forfatterens omverdensopfattelse: " ... og han var også kommet i tanker om, at han vidste hvad livet er: et net af ceremonielle relationer, der skal holde sammen på noget i sig selv usammenhængende." (fra 'Historien om en læretid'). Man kunne måske kalde den slags historier for en slags betragtningsfortællinger? Men der er ikke bare moderne tomhed i Celatis noveller; de giver ligeså mange mindelser om eventyr og fabel og om sådanne universer, hvor alt kan ske.

Hos mig blev flere historier hængende: den, hvor en apoteker skriver lykkelige slutninger ind i sine udgaver af verdenslitteraturens klassikere, den, hvor en mand lærer sig selv at holde op med at græde hver dag kl. 12, og den med de tre brødre, der elsker at spille fodbold og radioamatøren på den skotske ø og ..... ja, jeg kunne blive ved. Hver lille historie er en perle, som stråler af visdom, komik, fortælleglæde og melankoli.

Spændende er det også, at forfatteren skriver i noget, der ligner en århundredgammel fortælletradition i Italien. Det, at han lader almindelige mennesker fortælle, knytter an til den folkelige italienske kulturtradition, hvor jævne mennesker med særlige episke og dramatiske evner - ’i fabulatori’ - optrådte med at fortælle historier på f.eks. torve og værtshuse. ’Fortællere fra sletten’ indledes med en dedikation til dem, der har fortalt jeg-fortælleren historier, og derved understreges fornemmelsen af fortællingernes mundtlige form.

Det siger lidt om danske forlæggeres mangel på globalt mod, at der skulle gå 17 år, før ’Fortællere fra sletten’, Celatis mest populære værk fra 1985, skulle komme i dansk oversættelse. Det skete altså først i 2002.
Gianni Celati er iøvrigt én af Italiens mest betydelige nulevende forfattere.

Prøv med glæde og taknemmelighed at nyde Celatis fortællinger. De er en gave, der måske kan fortælles videre til andre eller bruges som afsæt for nye; for ord, der vandrer fra mund til mund, kan mere end de skrevne ramme, påvirke og forandre én!!


Oversat fra italiensk af Lene Waage Petersen efter 'Naratori delle pianure'. Tiderne Skifter, 2002. 148 sider