Forbrydelser

Hvordan kan mord eller lemlæstelse have banale og almenmenneskelige forklaringer? Bliv klogere med denne fremragende novellesamling om forbrydelse og straf.

Ferdinand von Schirach er forsvarsadvokat i Tyskland – med speciale i strafferet. Han har indsamlet materiale gennem mange års arbejde og virke: Han har skrevet en fascinerende novellesamling.

11 noveller beskriver nøgternt forskellige forbrydelser. Her er ingen følerier, men konkrete og upatetiske skildringer af menneskeskæbner, gerningsmænd som ofre. Hvad er det, der får mennesker til at begå hårrejsende forbrydelser?

Denne novellesamling er langt væk fra det ofte opskruede tempo man tit støder på i krimier. Dette er den ægte varer, sådan føles det i hvert tilfælde. Lakonisk, sagligt og nøgtern fortæller von Schirach om sager han har forsvaret.  Forbrydelser der er opstået pga. nødværge, kærlighed, hævn.

I indledningsnovellen hører vi om lægen Fähner, en helt almindelig mand, var det ikke for hans kone Ingrid. Fähner har lovet Ingrid, at han aldrig vil forlade hende, hvilket han som den retskafne mand han er, bittert kommer til at fortryde. Ingrid forpester hans tilværelse gennem deres 50-årige ægteskab, indtil en dag …

I novellen Nødværge sætter den tavse mand en stopper for to afstumpede voldsforbryderes chikane og vold med sagesløse, dette gør han noget så eftertrykkeligt. Og det fortjener det!

I novellen Etiopieren røver en tysk mand en bank, for at kunne komme hjem til sin elskede hustru og barn i Etiopien. Selv bankdamen har ondt af ham, da hun udleverer pengene!
Alle novellerne handler om straf. For hvad er meningen med straf?

Straf skal tjene som afskrækkelse og beskyttelse, men alle disse forbrydere er ikke almindelige vaneforbrydere. Deres forbrydelse er en engangsforeteelse og der vil aldrig være tale om en gentagelse. Når vi læser og hører om frygtelige forbrydelser, kender vi ikke baggrunden. Som Bent Isager-Nielsen tidligere chef for Rejseholdet har sagt ” Man jager et bæst og fanger et menneske”.

Her får vi baggrundshistorierne og selvom det er forfærdelige forbrydelser glæder man sig over det der sker. Med en lidt dårlig smag i munden, naturligvis.

Dette er i høj grad essensen i disse skæbnefortællinger, som er meget anbefalelsesværdige retsfilosofiske indspark i debatten om straf – også for ikke krimilæsere.