Bog

Forbandelsen over Laitana - undergrundens mysterier

Af (
2019
)

Anmeldelse

Forbandelsen over Laitana - undergrundens mysterier af Sissel Moody

30 apr.20

Spændende toer i fin og klassik fantasyserie for børn fra 10-årsalderen.

Dette er andet bind i fantasyserien ’Forbandelsen over Laitana’, en klassisk fantasyroman, der fortsætter historien fra første bind: Forbandelsen over Laitana; Den magiske sten.

Igen følger vi den 17-årige pige, Linea, der er udset til at være Frelseren, som skal redde den alternative verden ’Laitana’ fra den onde Forbandelse. Efter Linea er vendt tilbage til jorden, og sit gamle liv, kan hun alligevel ikke undvære sit nye liv i paralleluniverset Laitana. Hendes tvillingebrødre står overfor at skulle flytte hjemmefra, og for at Linea ikke skal føle sig ensom, inviterer hendes forældre deres nye naboer til middag sammen med deres søn, den tavse, nørdede Mikael, som indimellem får nogle mærkelige anfald. Linea synes, det er synd for Mikael, at han ikke har nogen venner, og hun gør sit bedste for at blive venner med ham. En dag får hun besøg af Nuga, som hun har savnet. På mystisk vis går tiden i stå, mens han er der, og Linea og Nuga kan endelig rejse til Laitana. Nu ser Linea, hvor meget der har ændret sig siden hendes sidste besøg. Den onde Exmas soldater spreder frygt i Søbyen, og flere mennesker er forsvundet på mystisk vis. Rygterne siger, at en magisk sten fra Undergrunden kan bryde Forbandelsen. Problemet er, at ingen kender indgangen til Undergrunden, og det eneste eksisterende kort, der viser vejen dertil, er forsvundet. Der er rigtig meget på spil for Linea, samtidig med at hun skal passe på Undergrunden, der er blevet farligere.

Jeg er stor fan af kortet over Laitana forrest i bogen, og skulle man have brug for det, er der et personregister bag i bogen. Sproget er flydende, men måske forklarer forfatteren tingene lidt for meget for sin læser. Det kan være hendes måde at holde styr på detaljerne, men det kan bliver lidt for uddybende. Overvejende synes jeg dog, det er en rigtigt spændende serie, og jeg håber, bind tre får masser af fart på, så Laitana kan ånde frit igen.

Bogdetaljer

Forlag
Klippe
Faustnummer
47009413
ISBN
9788797117019
Antal sider
564

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer