Forbandelsen

Tak for en stor fortælling om den geniale eller gale Kierkegaards religiøse anfægtelser og forholdet til den autoritære far, der med sin ideale fordring gjorde et barn fortræd.

'Forbandelsen' er en biografisk roman om filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855). Titlen er en henvisning til faderens forbandelse af Gud, da han som barn var hyrdedreng på heden ved Sædding. Ifølge faderen ville straffen for forbandelsen stå på i flere led, og han ville selv overleve sine børn. Fem ud af syv børn døde, men Søren og Peter overlevede.

Det er de indre dramaer, der står centralt i dette digre værk om én af guldalderens store sønner. Samtidig får vi stor indsigt i tidens dilemmaer og stridsspørgsmål i forhold til kirke, tro og kristendom. I hvert af de otte afsnit er der et bestemt tema eller en person i centrum.

Det begynder i bispesædet i Aalborg, hvor broderen, Peter, er i tvivl om han skal udgive Sørens efterladte papirer, men nevøen Henrik Lund, som er Sørens discipel, presser på. Det slutter under et voldsomt uvejr på heden, hvor faderen, der sulten og våd er ude at vogte får, forbander Gud i al evighed.  Et afsnit er viet det ulykkelige kærlighedsforhold til Regine, som han brød forlovelsen med allerede efter et år, men som han hele livet dagligt tænkte på. Den kærlighed og det bedrag, han udsatte hende for, blev en væsentlig inspirationskilde til hans omfangsrige forfatterskab. Centralt står de religiøse anfægtelser, de teologiske diskussioner og kampen mod kirken, personificeret af professor Martensen, og biskop Münster, som var hans fars præst.

Gennem hele romanen er det gennemgående tema angsten for ikke at leve op til den autoritære fars strenge kristne idealer. Den skygge, faderen kaster, er anledningen til hans kønsforskrækkelse, refleksionssyge og tungsind, og som betød, at hans relationer til andre blev kejtede og skæve, selv til den gode ven Emil Boesen. Ifølge Georg Brandes var barndomshjemmet præget af åndelig vold og pietistisk snæversyn. I romanen mere end antyder Peter Tudvad, at faderen også var morder!

Det er den mørkere side af Kierkegaard, vi bliver præsenteret for, ikke den poetiske og ironiske mester som vi også kender fra bl.a. ”Forførerens dagbog”. Forklaringer, gentagelser, de mange indskudte sætninger, det arkaiserede sprog og de lidt kunstige dialoger hæmmer værket som fiktion. Nogle scener strejfer det patetiske som fx i Regines og Sørens afskedsscene.

Til gengæld får vi stor viden om livet inden for Københavns volde, tidens diskussioner, indblik i værkernes tilblivelse, og ikke mindst hvordan han som person blev opfattet af andre. Forskeren, PeterTudvad, der bl.a. også har skrevet ”Kierkegaards København”, kender alle detaljer, og han skal have ros for at have iscenesat dette univers. Men myten og gåden om den paradoksale figur er stadig intakt.

Deltag i debatten om 'Forbandelsen' i DR Klassikerklubben.