Manteuffel

Den indviklede, ordrige historie er meget mere end en klassisk gyser. Tudvad serverer et sprænglærd værk fra religionskrigenes tid, men historien drukner i lærdom.

Peter Tudvad er forfatter og filosof og har blandt andet flere bastante værker om Søren Kierkegaard bag sig. Den lærde og filosofiske baggrund har han også taget med sig i sin nye brevroman, som er meget mere end en klassisk gyser og vampyrhistorie. Er man til uhyggelige eller romantiske vampyrhistorier bør man løbe skrigende bort.

Selve romanen er bygget op, som om fortælleren ved et tilfælde er stødt på nogle hemmeligstemplede dokumenter fra nazitiden, og består mestendels af breve til og fra den mystiske greve, Manteuffel. Greven bliver en indædt tilhænger af Luthers reformation, og i 1500-tallet dukker han i denne sammenhæng op i hele det kendte Europa som en afgørende krigsherre.

Han er med ved slaget ved Frankenhausen, hvor 8000 oprørske bønder led et grusomt nederlag, og senere spiller han en stor rolle i det afgørende slag ved Wien, hvor de fremrykkende tyrkiske erobrere effektivt blev stoppet.

Bag sin ærværdige rolle som greve og kriger lever Manteuffel, som på forunderlig vis er blevet udødelig, et helt andet og syndefuldt liv, hvor hans blodtørst og seksuelle eskapader får lov til at tage overhånd. Manteuffel er vampyr, og det viser sig, at han, udover at myrde løs for sin egen fornøjelses skyld, også kan skabe andre vampyrer.

Dette en ganske usædvanlig og anderledes historie, og den er bestemt ikke let at gå til.

Bogen er et smukt eksempel på en enorm research, men de mange referencer til filosofi, historie, religionsvidenskab, teologi og litterære og kunstneriske mestre fremmer ikke læsningen. Historien er desuden spækket med citater på latin. Der er på alle måder tale om et sprænglærd værk, men for denne læser drukner det underholdende og umiddelbart tilgængelige i alt det lærde.