Forbandelsen

Chicklit-gyser som vil egne sig perfekt til underholdende og uforpligtende sommerhuslæsning

Hvad gør man, når man finder et samisk moselig i det nordlige Sverige?

Har man set bare et par gyserfilm, kender man svaret: Man lader det ligge! Men næh nej - disse svenske arkæologer flår det 1100 år gamle lig ud af sin grav i fjeldet og transporterer det fluks til den anden ende af landet. Selvfølgelig var det en ualmindelig dårlig ide, og denne læser blev ikke spor overrasket, da ulykkerne efterfølgende begynder at vælte ned over menneskeheden.

Helena er historiens hovedperson, og det er hende, der egentlig finder moseliget. Men helt klassisk griber lederen af den arkæologiske udgravning behændigt chancen for berømmelse og forskerkroner og kører Helena ud på et sidespor, så hun ikke bliver anerkendt i forbindelse med fundet. Helena, som er småulykkelig, ensom og alkoholisk, er forholdsvis nem at skubbe ud i periferien. Derudefra opdager hun dog den grusomme, men også klichefyldte sammenhæng; ud af graven slap noget grumt og overnaturligt, og denne uvidenskabelige skabning finder hurtigt mennesker at manipulere rundt med. Helena tager kampen op, med hjælp fra en medstuderende og en vaskeægte etnisk same.

I den åndelige bagage har Helena blandt andet en dårlig barndom og et ophold på psykiatrisk afdeling.
Mosefundet har også sin helt egen historie, som vi hører om ind imellem magtintriger på universitetet, lidt politiske korrektheder om sameland kontra Sverige, lidt kærlighed og endda også en enkelt fesen eksorcisme.

Romanens opbygning er ret beskrivende, ligesom man kan opleve det i en del nyere krimier og den såkaldte chicklit-genre. Når hovedpersonen f.eks. tager en ekstra trøje på, får vi således både oplyst farve, mærke og stoffets kvalitet.

"Forbandelsen" er en forudsigelig roman, som aldrig bliver mere uhyggelig end et folkeeventyr. Men for de fleste altlæsende vil den fungere fint som en uforpligtende spændingshistorie. Min svigermor ville kalde den for rigtig sommerhuslæsning, personligt vover jeg faktisk noget så dristigt at genredefinere romanen som en chicklit-gyser. Måske endda den første af sin slags!

Oversat af Christina W. Bojlén. Forum, 2007. 398 sider