Fejltrin

Lovende start på ny krimiserie med kriminalassistent Karen Eiken Hornby, der som så mange andre har noget i bagagen, der langsomt kommer frem.

Fejltrin er den første bog i serien om Doggerland. Der er rigtig mange beskrivelser af egnen og oplysninger om både stedets historie og de personer, som bor og arbejder der. Det betyder, at handlingen til tider kan virke lidt langtrukken, men jeg har erfaret, at det ofte er sådan med første bind i en serie - og jeg har lært at læse de langsomme frekvenser med fokus på alt andet end den sag, der er hovedtema i historien. Det er en udmærket måde at fornemme stedets stemning og lære personernes indbyrdes forhold at kende, hvilket kommer én til gavn mange gange efterfølgende.

Jeg er temmelig vild med Karen Eiken Hornby og er meget spændt på at lære hende bedre at kende og få mere at vide om hendes fortid. Jeg synes, det er dejligt med endnu en voksen kvinde som hovedperson, og hun fremstår autentisk og er perfekt i rollen som kriminalassistent på de stormomsuste øer.

Også området Doggerland, som er en fiktiv øgruppe i Nordsøen mellem Danmark og Storbritannien, kan jeg virkelig godt lide. Et lille samfund fyldt med intriger, og hvor alle ved alt om alle på godt og ondt. Spændende område at vælge til en krimiserie - jeg glæder mig til at komme tilbage i det næste bind.

Persongalleriet er generelt godt, og det er som om en del af personerne kommer længere ind under huden på læseren, når man ved, at de højest sandsynligt optræder i de næste bøger også.

Skal jeg sammenligne med en anden krimiserie, falder valget hurtigt på Elly Griffiths serie om Ruth Galloway, som også foregår i et område, hvor vejret betyder meget og har en voksen kvinde i hovedrollen, om end Ruth er arkæolog. Men tankerne falder også på nogle af de svenske skærgårdskrimier og det nye Nordic Noir.

Jeg vil anbefale bogen til alle krimilæsere, da den ikke er i den voldsomme ende af genren.