Et rige af vinger og kaos

Den endelige krig mellem Hybern og Natrigets allierede står for døren. Tredje bind om elverriget Pritanien er storslået fantasy på skyhøjt niveau.

Feyre er ved Karrets magi forvandlet til elver og er nu Storfyrstinde af Natriget. Sammen med Rhysand vil hun gøre alt for at stoppe Kongen af Hyberns fremmarch mod Pritanien. Dette kræver allierede, og for at afsløre Hyberns planer må Feyre rejse tilbage til Tamlin i Forårsriget, som har indgået en fatal aftale med Kongen. Samtidig forsøger Rhysand at opbygge en alliance med de modvillige naboriger, som stadig husker den forrige krigs rædsler. Tilliden hænger i en tynd tråd mellem Storfyrsterne, og Feyre må tage snarrådige våben i brug for at skelne ven fra fjende.

Serien om Feyre og Rhysand bygger delvist på folkekendte eventyr som ’Skønheden og udyret’ og ’Askepot’, men den amerikanske forfatter Sarah J. Maas flytter barren til nye højder med sit utroligt spændende og komplekse fantasyunivers. Fortællingen om Feyre - i begyndelsen menneske, men nu storfyrstinde og i besiddelse af magiske kræfter – går direkte i blodet på læseren på den der særlige måde, som kun virkeligt gode historier formår at gøre.

Maas er en unik historiefortæller, som ved hvad læseren vil have. Drama, intriger, kærlighed og ulidelig spænding, komplementeret af et spektakulært fantasyunivers, hvor lyse og mørke kræfter kæmper mod hinanden med storslået magi. Jeg kan især rigtig godt lide den måde, hvorpå Maas twister fantasydelen og overrasker ved at vende op og ned på spillereglerne.

Det er svært at sætte ord på, hvad det er Maas gør, men uanset hvad, så er jeg slave af ord, stemninger og følelser fra første til sidste side. Der er spænding og høj puls, når kampene mellem det gode og det onde står på, og man dør lidt indeni, når elskede karakterer er i fare eller såres.

Karaktererne er et kapitel for sig selv, gode som onde. De fremstår spillevende og man forventer næsten, at de hvert et øjeblik vil træde ud af bogen. Maas skaber en særlig aura og fortælling omkring sine personer, og man har på ingen måde lyst til, at bøgerne skal slutte.

Bøger som disse er selve grunden til, at jeg læser. At kunne overgive sig til og blive opslugt af en anden verden fuld af magiske stemninger og dramatiske følelser, der vækker genklang til den virkelige verden.