En sult så dyb

Eventyrlig og grotesk fortælling om kannibalisme, ulykkelig kærlighed og selvmord i en lille tysk by.

En hel flok tragikomiske karakterer befolker Dan Rhodes’ roman ’En sult så dyb’. Fortællingen centrerer sig om et museum for selvmordets historie. Op-havskvinden, der i øvrigt er gift med en mand, der til forveksling ligner Pava-rotti, åbner museet i håb om at afværge, at folk begår selvmord. Desværre bliver hendes gode intentioner gjort til skamme, da museet ofte lægger rum til ulykkelige menneskers sidste timer. De opsøger med andre ord museet for at begå selvmord. Og ingen opdager det, for bagefter fjerner museets grå kustode diskret alle spor og ringer til den lokale læge Dr. Fröhlicher. Som lige så diskret placerer ligene i en af de mange frysere, han har stående i sin ga-rage.
 
Fortællestemmen foregriber ofte begivenhedernes gang ved f.eks. at udtale sig om, hvordan byens borgere vil reagere, når kustodens og lægens skumle samarbejde afsløres. Det giver læseren en fornemmelse af, at historiens for-løb er skæbnebestemt og uafvendelig. Hvilket igen bidrager til det eventyrlige skær, fortællingen har.

Romanens engelske titel ’Little hands clapping’ henviser i øvrigt til Brødrene Grimms eventyr om Rottefængeren fra Hameln, der ledte byens børn i døden ved at tryllebinde dem med musik fra sin fløjte.

Som et godt eventyr byder romanen også på en kærlighedshistorie mellem to mennesker, som tilsyneladende er skabt for hinanden, men som tiden og verden har andre planer med.

Handlingen er ret enkel, men den sorte humor og de makabre situationer gør, at man er ganske godt underholdt. Blandingen af eventyr og realisme minder mig på nogle punkter om Charlotte Weitzes roman ’Brevbæreren’, der også har groteske elementer.

Et lille irritationsmoment ved ’En sult så dyb’ er dog, at det er gået lidt for stærkt med at få bogen ud: Der er flere slåfejl, som burde være rettet.