Dødens engel

Dommedag truer, og den forunderlige og dybt fascinerende og originale serie afsluttes på fornemste vis.

Katja Berger har yderligere en fantasybog ’De 7 synder’ bag sig, men med denne trilogi skriver hun sig solidt ind i kredsen af gode danske fantasyforfattere. Hendes historie om livet efter døden, hvor både Jahve, Lucifer, Døden, Livet, engle og dæmoner og meget mere er en del af persongalleriet, er både dybt original og er især i dette sidste bind fyldt med spænding og dramatik.

Bergers miks af myter og historier fra Bibelen, den græske mytologi og plottet om, hvad der sker med os mennesker efter døden, er djævelsk godt skruet sammen. Skal man overhovedet sammenligne med noget andet, er det først og fremmest nærliggende at nævne Kenneth Bøgh Andersens Den store djævlekrig, men stemningsmæssigt egentlig også serien Fjer og flammer af Melissa Grey.

Raven blev myrdet som 16årig, og efter sin død har hun arbejdet som sjælehenter for Døden. Der findes en masse andre sjælehentere, hvis opgave er så at sige ”at snuppe” sjælene, inden helvedes dæmoner og himlens engle får fat i dem. Denne opgave har stået på i århundreder, men nu er sjælehentere begyndt at forsvinde overalt. Samtidig har Raven erfaret, at hun er halvt engel og halvt dæmon – et såkaldt halvbarn. Der findes to andre såkaldte halvbørn, Zeph, som er halvt menneske og engel og Dalia, som er halvt menneske og dæmon. Ifølge en gammel profeti er disse tre personer nøglen til at afværge dommedag, som den faldne engel Lilith vil udløse.

De fire mægtige, Jahve, Lucifer, Døden og Livet, forbereder sig på den afgørende kamp sammen med himlens engle og helvedes dæmoner. De såkaldte Helvedesriddernes er genopstandet, og Raven, Zeph og Dalia slutter sig til krigerne. De tre halvbørn står over for deres hidtil hårdeste prøve, når alt kulminerer, og menneskehedens eksistens står på spil.

Det er en meget anderledes og betagende fantasy, Berger har komponeret. Handlingen er veldisponeret med en fin slutning, og sproget er fint og flydende, og især beskrivelserne af Jahve (som egentlig ikke er særlig sympatisk) og Lucifer (som til gengæld er en behagelig person) er fine.
Det spændende univers og den medrivende handling krydres undervejs af en både grovkornet og befriende humor. Og den lille blodsugende dødsdæmon Ash, som bliver ven med Raven, er simpelthen alle pengene værd.

Et fint og flot bidrag til den voksende skare af solide og gode danske fantasy forfattere.