Døden, en bekymring

Udleverende og underfundig svensk satire over menneskelig svaghed og om livet og døden i frimenigheden Sykars Tempel i detektivhistoriens ramme.

Da frimenighedens karismatiske og friske 49-årige stifter og leder dør af en mystisk sygdom, går menighedens nidkære og pligtopfyldende revisor Rolf Lundman i aktion, for som han siger: "Pastor Sandberg kunne simpelthen ikke dø en naturlig død, det stod ikke i hans magt".

Undervejs i opklaringsarbejdet får vi nette ting at vide, bl.a. om økonomien. Menighedens medlemmer betaler store beløb i tiende og disse midler bliver anvendt temmelig kreativt, feks. til lejligheder, rejser og biler. Og kassereren har også tildelt sig selv 60.000 kr. "Det var et forskningsstipendium, sagde Olausson. Jeg skulle se nøjere på forbindelserne mellem det guddommelige og det økonomiske i livet så at sige."

I det hele taget har hele ledelsen "De ældste" fået rigelig belønning for deres arbejde, lige med undtagelse af den renfærdige revisor Lundman. Da hans kone Ulla klager over udslæt og ønsker sig en opvaskemaskine, køber han et par gummihandsker til hende i stedet for at tage et "lån" i menigheden.

Et noget specielt forhold kendetegner Sykars Tempel: nadveren afholdes hjemme, og så ofte man har behov. Det giver flere af medlemmerne store problemer med ædrueligheden, for det er ikke ligefrem saftevand, der drikkes.

Revisor Lundman afslører – naturligvis, fristes man til at sige – også flere bizarre seksuelle forhold og skandaler inden han til sidst finder "sin" morder. Som læser følte jeg mig dog ikke helt overbevist om hans konklusioner. Romanens undertitel er "En from detektivhistorie". From er den langtfra, og jeg mener også det er tydeligt, at detektivhistorien ikke er det væsentligste for forfatterne. Det er satiren og udleveringen af menneskelige svagheder, der bærer historien. Og det har de gjort meget morsomt!

Oversat af Karsten Sand Iversen. Samleren, 2005. 238 sider. Kr 229,-