Det ligner tø

Fabulerende kortprosatekster er smukt komplementeret af drømmeagtige illustrationer. Et pragtværk at gå på opdagelse i.

Allerede inden jeg har åbnet bogen ’Det ligner tø’, hvori jeg ved, der vil gemme sig tekster af Louise Juhl Dalsgaard og illustrationer af Thomas Kruse, når jeg at tænke, at dette lover godt. På forsiden ser man et af Kruses karakteristiske linoleumssnit, der både forestiller en fugl og et ansigt, og som jeg instinktivt har lyst til at gå på opdagelse i. Og dén lyst skal senere vise sig at blive gældende for såvel tekster som øvrige illustrationer. Bogen er nemlig et pragteksempel på et værk, som man kan blive ved med at kigge i og på.

Louise Juhl Dalsgaard leverer en lang række kortprosatekster, der alle begynder med ordene ”Det ligner”. Genren fordrer, at man er opmærksom, når man læser, og samtidig accepterer, at man ikke nødvendigvis helt fatter, hvad der foregår. Dét kan man så prøve på, altså at fatte – men man kan for så vidt også lade være. Louises små tekster, som er skrevet i hendes vanlige både enkle, følsomme og spidsfindige sprog, kan nemlig også bare nydes for det, de er: Korte historier, billeder eller fantasier, som er indholdsmættede, men ikke nødvendigvis kræver at blive hverken fortolket eller forstået.

Du får bl.a. historien, der begynder med ordene ”Det ligner en aftale”, og som handler om to kvinder, der køber en hund til deling, hvorved hunden får to vidt forskellige liv, idet damerne kører en vellykket 7/7-ordning. Der er også en fortælling om en kreativ kvindelig kok (”Det ligner opskriften på succes”), en by der pludseligt affolkes, efter et cirkus har lagt vejen forbi (”Det ligner en forbrydelse”) og en fugl, der alligevel ikke var død (”Det ligner et mirakel”). Og fælles for alle disse korte historier er deres fabulerende indhold og de to indledende ord: ”Det ligner.”

Ved gentagne gange at møde noget, ”der ligner”, slog det mig, at hvis noget ligner noget, så ligger der vel heri, at det netop kun ”ligner”, og derfor ikke ”er” dét, det ligner. Eller i hvert fald kan man som modtager godt tænke lidt over, hvor grænsen går mellem ”at ligne” og ”at være”. Fx er der i teksten, som begynder med ordene ”Det ligner en god forretning”, en mand, som får lejlighed til at sælge sine ting til yderst favorabel pris og derved tjener styrtende med penge i løbet af kort tid. Men teksten slutter med et lettere opgivende ”Hvad nu?” Okay, det lignede en god forretning. Men var det nu også det?

Som sagt er det ikke kun teksterne, der er ligger åbne for fortolkning, hvis man altså har hang til den slags. Også Kruses (der i parentes bemærket var med i kunstnerkollektivet Røde Mor) illustrationer er rige på symbolik og detaljer, og jeg fortabte mig ganske i billederne, der på deres egen drømmeagtige facon komplementerer teksterne så fint. Så samlet set sidder man altså med et æstetisk formfuldendt værk, som man enten kan gå på opdagelse i eller bare ’tage ind’ og lade sig underholde af. Valget er dit.