Det brændende land

Opfostret blandt danske vikinger kender sakseren Uthred begge verdener - en tidsrejse tilbage til år 892 kan varmt anbefales!

Uthred er nu kong Alfred af Wessex’s krigsherre. Han er kreativ, hurtigt tænkende, lidt vel følsom - synes denne nutidige læser- for en kriger, der faktisk lever af sværdet. Han er dog en mester til sit håndværk, både det strategiske krigshåndværk og det manuelle.
Her i femte epos i krøniken om Uthred, er kong Alfred ved at skrante noget, han har en pjevset søn, Edward, som Uthred ikke har ret meget tilovers for. At han også er kristen, gør ikke sagen bedre, og da kong Alfred kræver, at Uthred lover også at sværge troskabsed over for Edward, har vi en klar loyalitetskonflikt.

Uthred ønsker at forfølge sin drøm (”skæbne” hed det dengang, noget nornerne skabte!) ”hjem” til sit fædrene gods i Northumbrien, som en onkel uretmæssigt har overtaget.
Efter nogle voldsomme forviklinger kommer Uthred faktisk af sted, han føler sig fri på en rigtig ”tidlig Clint Eastwood-måde” ud over prærien – eller Nordsøen i dette tilfælde. Da en klodset byfoged i en lille, ellers rar havneby prøver at fange Uthred & co må han fortryde bitterligt.

Undervejs oplever Uthred bitre tab, og interessant religionskonflikt, der går dybt. Ham dér Kristus opleves af Uthred som sort og uforsonlig, hvor hans egne guder, nej, de er da til at have med at gøre.

En af beretningens mest interessante figurer er Skade, en vild, farlig, intrigant, magtsyg og hamrende sexet pige fra de Frisiske øer, hun kan køre rundt med de mænd, der krydser hendes vej, incl. Uthred, der jo trods alt ikke kan stå for en både begavet og smuk pige.
Men gennemgående er og bliver han den gode og trofaste fyr, så da der sker skift i de politiske vinde, drager han sydpå igen.

Det er en fantastisk velfortalt krønike, og der er alle muligheder for, at læserne kan se hele filmen på det indre lærred. Man kan fornemme, føle og opleve med Uthred.

At man ved siden af en læseoplevelse af den mere sublime slags også bliver klogere på vores forfædre, de smarte fyre, der kunne bygge skibe, sejle dem og flytte ind og klare sig på den anden side af Nordsøen, det er ikke så ringe endda!