Det arabiske forår

Underholdende og indsigtsfuld lille bog om de arabiske folks spontane opstand mod diktatur og undertrykkelse i foråret 2011.

”Mubarak dør og kommer i Helvede. Det er to tidligere egyptiske præsidenter, der tager imod ham, Anwar Sadat og Gamal Abdel Nasser. De spørger ham: ”Hvordan blev du dræbt, af en kugle eller af gift?” Mubarak svarer: ”Af Facebook!”.

Facebook, Twitter og mobiltelefoner har da også besværliggjort de arabiske regimers forsøg på at kontrollere befolkningen, som de har gjort i årevis. Nedlukning af internettet har ikke hjulpet, folkemasserne har fundet sammen og vist sig at være stærkere end landenes diktatorer, der i flere tilfælde har ”arvet” embedet efter deres far og bliver ”genvalgt” gang på gang med ”meget høj stemmeprocent”.

Den marokkanske forfatter, Tahar Ben Jelloun, kendt fra bl.a. ’Sandbarnet’ og ’Rejsen’, er en ivrig deltager i samfundsdebatten, og han tager i ’Det arabiske forår’ til genmæle mod beskyldningerne mod de intellektuelle for at være tavse i forhold til den folkelige opstand.

I en række essays, Gnisten, beskrives begivenhederne i de forskellige lande med fokus på enkeltpersoner der uforskyldt kommer i myndighedernes søgelys. Der indledes med et par underholdende essays med titlerne I Mubaraks hoved og I Ben Alis hoved hvor herskerne ikke fatter hvad deres folk dog gør mod dem - og i øvrigt har problemer med at få farvet deres hår.

Bogens sidste essay, Med ilden, er fortællingen om den tunesiske gadesælger, Mohamed Bouazizi. Den beretter i skønlitterær form om hans liv og hvordan han i december 2010 blev drevet til at sætte ild til sig selv foran Rådhuset i sin by og dermed blev den gnist, der antændte det arabiske forår.

Således sætter han ansigt på både undertrykkerne og de undertrykte, og det er denne lille bogs force.

Ben Jelloun har skrevet sin bog midt under begivenhederne og har derfor ikke afstandens distance, til gengæld har han engagementets styrke, sprogets styrke - og alligevel den afstand at han er veluddannet og bor i Frankrig. Det er en meget personlig bog, og han nærer ikke noget ønske om at være objektiv.

Oprørerne i Libyen vandt efter en lang og hård kamp, og der er afholdt valg i Tunesien, men situationen er stadig usikker i mange lande. Hvad fremtiden vil bringe er af største betydning og ikke blot for de involverede lande.