Den norske lakaj

En 27 årig dansk-bosnisk kvinde bliver brutalt knivmyrdet ved højlys dag i en park i Haag. Ingen ved hvorfor!

Det er gåden i Henrik Bruns nye krimi-thriller, andet og selvstændige bind i serien om journalisten Ketil Brandt. Efter tre års tvungen eksil fra avisbrancen på grund af et overfald på en spindoktor, er Ketil taget til nåde og genansat på Dagbladet. Han befinder sig tilfældigvis i Holland, da den danske kvinde, Ana Milajdzic, myrdes, og han sættes derfor til at dække historien.  

Kort tid efter bliver den mand, politiet mistænker for mordet på Ana, dræbt i Berlin. Politiet virker mistænkeligt sløve i efterforskningsarbejdet, og da Ketil finder ud af, at sagen muligvis også er Balkan-relateret, er han “tændt”. Snart får han med sin ihærdighed sat både venner og politifolk i sving, alt imens han selv går i Anas fodspor for at finde et motiv til mordet. Det viser sig at blive en ikke helt ufarlig mission, hverken for ham eller Anas familie.

Henrik Brun er blevet sammenlignet med Leif Davidsen og det forstår man godt. De bruger begge deres journalistiske baggrund, engagement og deres store viden om udenrigspolitik i deres romaner. Brun er “Balkannørd”, sådan som han selv beskriver Ketil i bogen. Det er tydeligt, at hans egen facination af Balkan er smittet af på hovedpersonen Ketil.

Jeg foretrækker Brun frem for Davidsen. Det er ikke for ingenting, at han har været nomineret til Cavling-prisen. “Den norske lakaj” er en rigtig kvalitetskrimi - velskrevet, spændende og helt utrolig velresearchet. Brun kan beskrive steder, så man næsten tror man har været der selv. Og så har han Ketil! Allerede i “Den danske lokkedue” forelskede jeg mig i ham. Han er fandenivoldsk, egenrådig, kvindeglad, storrygende og alt andet end autoritetstro. Han har mange ligehedstræk med Jussi Adler Olsens “Carl Mørch karakter”, men Ketil er knap så doven, og han har da også mere held med damerne.

Hernik Brun er efter min mening en af de mest interessante nye danske krimiforfattere, og jeg glæder mig til nye eventyr med Ketil Brandt.