Den glemte grav

Tag med på jagt efter ”den glemte grav” i Englands golde hede, der gemmer på grave, tunneler og massevis af hemmeligheder…

Dr. David Hunter overværer opgravningen af et pigelig på et stort hedeområde i Dartmoor-egnen i England. Jerome Monk er blevet dømt for mordet på pigen, men politiet mistænker ham også for at stå bag yderligere to mord også på unge piger. Politiholdet leder forgæves efter deres grave, mens de graver det første lig op.

Otte år senere bliver Hunter kontaktet af en politikollega fra dengang, som fortæller at Jerome Monk netop er flygtet fra fængslet. Samme dag ringer en anden kollega, også fra dengang, til ham og tigger ham om at komme tilbage til Dartmoor. Det gør Hunter, og det viser sig at Jerome Monk er i gang med et hævntogt mod personerne fra opgravningsholdet.

Mange af Hunters kolleger har haft rigtig svært ved at lægge sagen fra sig, modsat Hunter, som mistede sin kone og datter i en trafikulykke kort tid efter.

Serien om David Hunter er blevet en stor succes, og denne bog svigter bestemt ikke. Der er dømt spænding hele vejen igennem, og som sædvanlig kan man ikke regne plottet ud, medmindre at man kan kæde de meget små hints sammen, som man får i løbet af bogen. For første gang i serien hører vi Hunters kone Kara, og datteren Alices stemmer, da de stadig er i live i første del af bogen. Vi får samtidig historien om, hvordan trafikulykken skete, og hvad der gik forud for den.

Hunters evner som retsmedicinsk antropolog, bruger han stort set kun i den første lille del af bogen, der består af tilbageblikket. Så hvis man kun er ude efter at høre om retsmedicinske metoder, vil denne bog skuffe. Men hvis man er ude efter en god, solid krimi, der holder spændingen til sidste side, skuffer den bestemt ikke.

Dette er den fjerde, selvstændige bog i serien om David Hunter. Da Hunter er en meget rastløs sjæl, og seriemordersken fra anden del stadig er på fri fod, samtidig med at han i slutningen af denne bog bliver kimet ned af et ukendt nummer giver det anledning til spørgsmålet: Mon ikke vi – forhåbentlig – møder Dr. David Hunter igen?