De små fugle

Æggende, yndefulde, erotiske noveller, skrevet i 1940erne, men på mange måder meget moderne.

Novellerne er klassikere inden for den erotiske litteratur og absolut anbefalelsesværdige i en tid, hvor det offentlige rum er fyldt med porno, men hvor smukke, litterære erotiske fortællinger er sjældne.

Anaïs Nin skriver i forordet til novellesamlingen, at dette er ”resultater af min virksomhed som litterær prostitueret”. Hvis man kan tillade sig at takke nogen for at prostituere sig, vil jeg gerne gøre det. Novellerne er fine og frække, æggende og litterære. Og jeg tænker, at så enkelt kan det gøres, men hvis jeg samtidig tænker på nogle af de knap så heldige erotiske beskrivelser i litteraturen, så er det måske alligevel ikke så enkelt.

I 'De små fugle' er der noveller om ophidsende erotiske møder mellem fremmede på strande om natten, mellem fremmede foran skafottet i Paris, imens en mand bliver halshugget, mellem kvinder og mænd og især mellem kvinder og kvinder.

Mange af novellerne handler om Paris i mellemkrigstiden, kunstnere og deres modeller. Bohemeliv og kvinder, der vil selv; tjene deres egne penge, leve deres egne liv, bestemme over deres egne kroppe og udfordre deres egen seksualitet.

Anaïs Nin, hvis morfar faktisk var dansk, mødte i 1931 forfatteren Henry Miller i Paris, og dette møde blev ifølge forlagets indledning til novellesamlingen, ”en både litterær og erotisk opvågnen for Nin, der tændt af denne nye, sprudlende og forbudte seksualitet for alvor kastede sig over litteraturen og dagbogsskriverier”. I dette møde findes nok også inspirationen til disse erotiske fortællinger.

Rosinante har i år valgt at genudgive Anaïs Nins erotiske noveller, både 'Venusdeltaet' og 'De små fugle'. Novellerne er skrevet i 1940ernes New York for at tjene penge, og begge novellesamlinger blev udgivet efter forfatterens død i 1977, dog redigeret af forfatteren selv.

Læs eller genlæs endelig også 'Venusdeltaet' og ikke mindst forfatterens dagbøger fra årene 1931 til 1974!