Utallige forfattere har i tidernes løb skrevet om kærlighed og erotik, men ikke alle bliver i dag opfattet som værende erotiske. Et godt eksempel på en sådan forfatter er italienske Boccaccio som i 1300-tallet skrev en række noveller om bl.a. lystige og liderlige munke og nonner.
Forfatter
Anaïs Nin
Lystfyldt og legende – en blanding af levebrødslitteratur og bekendelseslitteratur, men på et kunstnerisk niveau, der langt overgår, hvad man forventer af disse genrer. Anais Nin formår nemlig at skrive nyskabende og erotisk på samme tid.
Anais Nin (1903-1977) er en stor, men også uhåndterlig litterat. Igennem sit liv fik hun publiceret en række skønlitterære værker, herunder hendes debut House of Incest, 1936 og Under a Glass BellI, 1944 (da: Under en glasklokke), der var det første værk, som tiltrak sig kritikernes opmærksomhed. Imidlertid var det først, da Nin udgav sine dagbøger, som strækker sig over en periode på 60 år, at hun virkelig blev anerkendt for sit talent – en anerkendelse, der paradoksalt nok kun blev større, da de erotiske noveller, som Nin udelukkende havde skrevet for at tjene til livets ophold, blev udgivet posthumt i samlingerne Delta of Venus, 1977 (da. Venusdeltaet) og The little Birds, 1979 (da. De små fugle). Disse udgivelser placerede Nin på det litterære verdenskort som en af de første og bedste kvindelige forfattere af erotisk litteratur.
Liv og levned
Det kendte udtryk om, at vi ved mere end vi tror, men ikke så meget som vi håber på, passer glimrende på Anais Nin. Som læser har man en utrolig priviligeret indgang til Nins liv, idet hun udgav næsten samtlige sine dagbøger. Imidlertid skal man ikke læse alt i disse dagbøger som kras realisme. Grænsen mellem det ”virkelige” liv og kunsten er nemlig flydende for Nin – noget der både afspejler sig i Nins dagbøger, der til tider har næsten skønlitterær kvalitet, samt i hendes noveller, der i høj grad trækker på hendes egne erfaringer. Alligevel er det muligt at tegne et rids af Nins liv.
Anais Nin blev født i 1903 i Frankrig af et kunsterpar. Hendes far, Joaquín Nin var en cubansk pianist og komponist og hendes mor var sangerinde af dansk/fransk oprindelse.
Nin tilbragte sine første leveår i Europa, men flyttede efter forældrenes skilsmisse med moren til Barcelona og siden til New York. Det var her den 11-årige Nin begyndte sit dagbogsskriveri, idet faren opfordrede hende til, i skjul for moderen, at skrive breve til ham. Nins interesse for skrivningen holdt hende imidlertid ikke på skolebænken. Som 16-årig droppede hun undervisningen og begyndte kort efter at arbejde som model for kunstmalere. I 1923 giftede hun sig med, men derimod en bankmand ved navn Hugh Parker Guiler. Allerede året efter bryllupet flyttede parret til Paris, hvor Guiler fortsatte sin bankkarriere, mens Nin arbejde videre med sin skrivning. I samme periode var hun i terapi hos psykoanalytikeren Otto Rank, der havde brudt med Freud, blandt andet på grund af dennes problemer med at forstå den kvindelige seksualitet. Forholdet til Rank smittede af på hendes værker, hvor den kvindelige seksualitet generelt beskrives som en motiverende og styrende kraft. Samtidig havde Nin en affære med den erotiske forfatter Henry Miller, der ligeledes var gift. Nin, Miller og Millers kone June havde ifølge Nin selv et velfungerende trekantsforhold, der ikke kun var af seksuel, men også kunstnerisk art. Det var i denne periode, at Nin debuterede med værket House of Incest, ligesom det var her, de erotiske noveller blev skabt. Både hun og Miller skrev til en privat samler, der betalte en dollar pr. side.
På grund af urolighederne i Europa forlod Nin i 1939 Paris og flyttede til New York, hvor hun i 1944 fik sit gennembrud med Under en glasklokke. Tre år senere mødte hun den tidligere skuespiller og noget yngre Rupert Pole, som hun giftede sig med i 1955. Guiler, som hun stadig var gift med, anede ikke noget om dette andet ægteskab. Konceptet med et hemmeligt ægteskab blev da også så besværligt, at Nin i 1966 fik annuleret sit ægteskab med Pole. Dette forhindrede dem imidlertid ikke i at leve sammen helt frem til hendes død i 1977.
Mandeporno eller kvindeporno?
Ved første øjekast kan det virke, som om Nin blot genskriver de traditionelle kønspositioner - at kvinderne i hendes bøger udelukkende fremstilles som begærsobjekter. Eksempelvis optræder en stor del af novellernes kvindelige hovedpersoner, ligesom Nin selv, som nøgenmodeller der først virkelig bliver til, når de er blevet set og begæret af manden. Ligeledes peger titlen på novellesamlingen Venusdeltaet, direkte tilbage på myten om kvinden som skabt af manden – Venus der fødes af Kronos’ skum, hans sæd. Men Nin reproducerer absolut ikke blot pornoens stereotyper – kvinderne hos Nin er langt mere end blot begærsobjekter. De opsøger generelt selv det seksuelle – og de nyder det. De er en form for tidlige feminister – og ikke af den sexforskrækkede eller homoseksuelle slags (omend lesbiske scener får en del plads i Nins forfatterskab). Manden, og især hans kønsorgan, betyder meget for Nins kvinder. Det, de fleste af dem længes efter, er at blive fyldt ud af en rigtig mand. Dette gør imidlertid ikke kvinderne til underlegne. Selvom enkelte af Nins kvinder bliver så forelskede og/eller afhængige af en mand, at de bliver hos ham, selv om han ikke behandler dem pænt, er det dog aldrig disse mænd, der får det sidste ord. Som Camilla Skovbjerg Paldam påpeger i artiklen Venus på egen hånd, 2001, ender mange af fortællingerne i en kastrationsbevægelse – om ikke andet kan kvinderne altid finde sig en anden mand og dermed vise sig selv og omverdenen, at manden og hans kønsorgan altid kan udskiftes med et andet.
En anden grund til at kønsrollerne opleves anderledes hos Nin er, at kvindens kønsorgan, i modsætning til hvad tilfældet er i meget mainstreamporno, ikke beskrives som passivt. Ligesom manden kan kvinden blive stiv og udskille væsker. Ofte beskrives kvindens køn som en aktiv mund, hun nærmest kan sutte med. Det er således ikke blot manden, der penetrerer kvinden, men ligeledes kvinden der indsuger manden.
Ikke overraskende er Nin også opmærksom på sproget. Hun ønskede at finde et andet sprog end den traditionelle eroticas, et kvindeligt sprog der kunne beskrive den kvindelige nydelse. Dette afspejles blandt andet i hendes brug af metaforer. Eksempelvis anvendes ordet ”skum” ikke kun om mandens sæd, noget der ellers har været reglen siden myten om Kronos og den skumfødste Venus, men ligeledes om kvindens safter – også det faktum, at hun bruger aktive istedet for passive verber om kvindens indsats under samlejet, er en del af denne mere kvindelige skrift. Anais Nin så sig selv og sine medsøstre som seksuelle væsner – og var stolt af det, noget som ellers først virkeligt slår igennem i slutningen af hendes århundrede.
Det anderledes
Nin beskriver ikke kun de hede og blomstrende seksuelle relationer, men også de problematiske. Vi hører om frigide kvinder, om kvinder hvis mænd ikke begærer dem, kvinder der taber kampen mod elskerinden, og kvinder hvis mænd ikke formår at tilfredsstille dem. Men det er netop dette, der giver de vellykkede sexscener et realistisk præg. Når man har hørt om den simulerede orgasme eller det mislykkede samleje, virker beskrivelsen af den ultimative tilfredsstillelse så meget stærkere.
Det er imidlertid ikke det ”almindelige” samleje, der er Nins force. For det første skaber hun altid en ofte overraskende handling, der omslutter de erotiske scener, og for det andet beskæftiger hun sig tit med de mere specielle sider af det erotiske liv, såsom voyorisme, ekshibitionisme, fetischisme og trekanter.
Nin går imidlertid også skridtet videre og skriver om ting, der selv i dag er tabu. I novellen Den ungarske æventyrer fra Venusdeltaet omtaler hun incest, og i novellerne Sirocco og Safran beskriver hun mænd, der kun kan nyde sex med kvinder af en bestemt race. I titelnovellen De små fugle berører hun emnet pædofili, idet hun beskriver kunstneren Manuel, der fylder hele sin terasse med eksotiske fugle med det formål at lokke skolepiger ind i sit hjem, så han kan blotte sig for dem.
Nin berører altså et særdeles bredt udsnit af seksuelle lyster og erfaringer, men det er ikke pointen. Nin kategoriserer nemlig ikke. I modsætning til min grove og barbariske beskrivelse herover, rubricerer Nin kun sjældens de forskellige lyster. Hun lader derimod de forskellige positioner glide over i hinanden. Dermed tvinger hun heller ikke læseren til at identificere sig med én bestemt person eller én bestemt lyst, men lader også læserens lyst være flydende, hvilket gør, at hendes noveller stadig virker moderne.
Hvor skal man begynde
Hvis det er hendes erotiske litteratur man er interesseret i, vil jeg anbefale, at man begynder med en af de to novellesamlinger, Venusdeltaet eller De små fugle. Selvom hendes dagbøger er yderst interessante og læsværdige, er de mange bind en stor mundfuld, hvis man først skal begynde at lære forfatteren at kende. Alternativt kan jeg anbefale novellesamlingen Under glasklokken, der beskæftiger sig med så forskellige emner som dagbogsskrivning og sen abort, og ligesom resten af hendes forfatterskab udmærker sig ved både sit sprog og sine successive beskrivelser af bohemelivet. God fornøjelse!
Litteratur af Anais Nin
Se en oversigt over litteratur af Anais Nin på den Internationale forfatterbibliografi.
Litteratur om Anais Nins liv og forfatterskab
Bøger
Barillé, Élisabeth: Anaïs Nin - maskeret men nøgen. - Lindhardt og Ringhof, 1992. - 266 sider.
Romanbiografi om den franske forfatter Anaïs Nin.
99.4 Nin, Anais
Bair, Deirdre: Anais Nin : a biography. - Bloomsbury, 1996. - xviii, 654 sider.
99.4 Nin, Anais
Evans, Oliver: Anais Nin. - Feffer & Simons, 1968. - xvii, 221 sider. - (Crosscurrents : modern critiques).
99.4 Nin, Anais
Jensen, Finn; Frigørelsens tid : Anaïs Nin og Henry Miller i 30'ernes Paris. - Multivers, 2006. - 343 sider.
Med udgangspunkt i Henry Miller og Anaïs Nin skildres det moderne kulturliv i mellemkrigstidens Paris, et kulturliv, der delvist overlevede 2. verdenskrig. Nytænkning på seksualitetens, kønsrollemønstrets, samfundets og kunstens områder beskrives.
99.4 Nin, Anais
Knapp, Bettina L.: Anais Nin. - Frederick Ungar, 1968, viii, 168 sider. - (Modern literature monographs).
99.4 Nin, Anais Nin
Nin, Anais: Anais: Dagbog / redaktion og forord Gunther Stuhlmann. - Lindhardt og Ringhof. - 7 bind.
Anais Nins erindringer i 7 bind i perioden fra 1934 til 1974..
99.4 Nin, Anaïs
Nin, Anaïs: Henry og June : fra den ucensurerede dagbog. - Lindhardt og Ringhof, 1990. - 222 sider
Samhørende: Henry og June ; Incest
Anaïs Nins dagbogsoptegnelser fra 1931-1932, herunder specielt hendes forhold til den amerikanske forfatter Henry Miller og hans kone June. Noget af denne bogs indhold har tidligere været publiceret i Anaïs Nins Dagbog 1931-1934, redigeret af Gunther Stuhlmann.
99.4 Nin, Anaïs Nin
Nin, Anaïs: Incest : fra Kærlighedsdagbogen, Anaïs Nins ucensurerede dagbog 1932-1934. - Lindhardt og Ringhof, 1994. - 430 sider.
2. del af: Henry og June.
Anaïs Nins dagbogsoptegnelser fra 1932-1934, herunder specielt hendes forhold til faderen, Joaquin Nin. Desuden om ægtemanden Hugh, elskeren Henry Miller og hendes analytikere René Allendy og Otto Rank. Noget af denne bogs indhold har tidligere været publiceret i Anaïs Nins Dagbog 1931-1934, redigeret af Gunther Stuhlmann.
99.4 Nin, Anais
Tookey, Helen: Anais Nin, fictionality and feminity : playing a thousand roles. - Clarendon Press, 2003. - vi, 225 sider. - (Oxford English monographs).
Afsnit i bøger
81
Pierpont, Claudia Roth: Passionate minds : women rewriting the world. - Random House International, 2001.
(heri afsnit om Anais Nin).
81.17
Lundkvist, Artur: Nye navne i udenlandsk litteratur. - Aschehoug, 1960. - 228 sider.
(heri s. 70-76: Anais Nin).
.
Artikler i tidsskrifter
80
Passage : tidsskrift for litteratur og kritik.
(heri 2001, nr. 40, s. 13-22: Camilla Skovbjerg Paldam: Venus på egen hånd : Køns- og brugslitterære aspekter i pornografi for kvinder).
Med udgangspunkt i Zentropas erotiske film for kvinder under navnet Pussypower og Eva Enslers Vaginamonologerne samt ikke mindst Anaïs Nin's Venusdeltaet gøres der forsøg på at indkredse hvad kvinder opfatter som god pornografi
Artikler i aviser
Information
(heri 25/5 2012: Tine Byrckel: Kvinden der skrev vrangen ud på sig selv).
Om Nins liv og forfatterskab.
Links
Brittanica. Academic edition
Kort artikel om forfatteren. Brittanica, academic editiion, er en betalingsbase, der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
Literature Resource Center
En omfattende side om forfatterens liv og forfatterskab. Den litteraturvidenskabelige database er en betalingsbase, der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.
Pegasos
Forfatterportræt på engelsk fra den finske litteraturside Pegasos.
Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.
Youtube klip
På Youtube findes flere portrætudsendelser og interviews med Anais Nin.
Cand. mag. Sidsel Sander Mittet
Lystfyldt og legende – en blanding af levebrødslitteratur og bekendelseslitteratur, men på et kunstnerisk niveau, der langt overgår, hvad man forventer af disse genrer. Anais Nin formår nemlig at skrive nyskabende og erotisk på samme tid.
Anais Nin (1903-1977) er en stor, men også uhåndterlig litterat. Igennem sit liv fik hun publiceret en række skønlitterære værker, herunder hendes debut House of Incest, 1936 og Under a Glass BellI, 1944 (da: Under en glasklokke), der var det første værk, som tiltrak sig kritikernes opmærksomhed. Imidlertid var det først, da Nin udgav sine dagbøger, som strækker sig over en periode på 60 år, at hun virkelig blev anerkendt for sit talent – en anerkendelse, der paradoksalt nok kun blev større, da de erotiske noveller, som Nin udelukkende havde skrevet for at tjene til livets ophold, blev udgivet posthumt i samlingerne Delta of Venus, 1977 (da. Venusdeltaet) og The little Birds, 1979 (da. De små fugle). Disse udgivelser placerede Nin på det litterære verdenskort som en af de første og bedste kvindelige forfattere af erotisk litteratur.
Liv og levned
Det kendte udtryk om, at vi ved mere end vi tror, men ikke så meget som vi håber på, passer glimrende på Anais Nin. Som læser har man en utrolig priviligeret indgang til Nins liv, idet hun udgav næsten samtlige sine dagbøger. Imidlertid skal man ikke læse alt i disse dagbøger som kras realisme. Grænsen mellem det ”virkelige” liv og kunsten er nemlig flydende for Nin – noget der både afspejler sig i Nins dagbøger, der til tider har næsten skønlitterær kvalitet, samt i hendes noveller, der i høj grad trækker på hendes egne erfaringer. Alligevel er det muligt at tegne et rids af Nins liv.
Anais Nin blev født i 1903 i Frankrig af et kunsterpar. Hendes far, Joaquín Nin var en cubansk pianist og komponist og hendes mor var sangerinde af dansk/fransk oprindelse.
Nin tilbragte sine første leveår i Europa, men flyttede efter forældrenes skilsmisse med moren til Barcelona og siden til New York. Det var her den 11-årige Nin begyndte sit dagbogsskriveri, idet faren opfordrede hende til, i skjul for moderen, at skrive breve til ham. Nins interesse for skrivningen holdt hende imidlertid ikke på skolebænken. Som 16-årig droppede hun undervisningen og begyndte kort efter at arbejde som model for kunstmalere. I 1923 giftede hun sig med, men derimod en bankmand ved navn Hugh Parker Guiler. Allerede året efter bryllupet flyttede parret til Paris, hvor Guiler fortsatte sin bankkarriere, mens Nin arbejde videre med sin skrivning. I samme periode var hun i terapi hos psykoanalytikeren Otto Rank, der havde brudt med Freud, blandt andet på grund af dennes problemer med at forstå den kvindelige seksualitet. Forholdet til Rank smittede af på hendes værker, hvor den kvindelige seksualitet generelt beskrives som en motiverende og styrende kraft. Samtidig havde Nin en affære med den erotiske forfatter Henry Miller, der ligeledes var gift. Nin, Miller og Millers kone June havde ifølge Nin selv et velfungerende trekantsforhold, der ikke kun var af seksuel, men også kunstnerisk art. Det var i denne periode, at Nin debuterede med værket House of Incest, ligesom det var her, de erotiske noveller blev skabt. Både hun og Miller skrev til en privat samler, der betalte en dollar pr. side.
På grund af urolighederne i Europa forlod Nin i 1939 Paris og flyttede til New York, hvor hun i 1944 fik sit gennembrud med Under en glasklokke. Tre år senere mødte hun den tidligere skuespiller og noget yngre Rupert Pole, som hun giftede sig med i 1955. Guiler, som hun stadig var gift med, anede ikke noget om dette andet ægteskab. Konceptet med et hemmeligt ægteskab blev da også så besværligt, at Nin i 1966 fik annuleret sit ægteskab med Pole. Dette forhindrede dem imidlertid ikke i at leve sammen helt frem til hendes død i 1977.
Mandeporno eller kvindeporno?
Ved første øjekast kan det virke, som om Nin blot genskriver de traditionelle kønspositioner - at kvinderne i hendes bøger udelukkende fremstilles som begærsobjekter. Eksempelvis optræder en stor del af novellernes kvindelige hovedpersoner, ligesom Nin selv, som nøgenmodeller der først virkelig bliver til, når de er blevet set og begæret af manden. Ligeledes peger titlen på novellesamlingen Venusdeltaet, direkte tilbage på myten om kvinden som skabt af manden – Venus der fødes af Kronos’ skum, hans sæd. Men Nin reproducerer absolut ikke blot pornoens stereotyper – kvinderne hos Nin er langt mere end blot begærsobjekter. De opsøger generelt selv det seksuelle – og de nyder det. De er en form for tidlige feminister – og ikke af den sexforskrækkede eller homoseksuelle slags (omend lesbiske scener får en del plads i Nins forfatterskab). Manden, og især hans kønsorgan, betyder meget for Nins kvinder. Det, de fleste af dem længes efter, er at blive fyldt ud af en rigtig mand. Dette gør imidlertid ikke kvinderne til underlegne. Selvom enkelte af Nins kvinder bliver så forelskede og/eller afhængige af en mand, at de bliver hos ham, selv om han ikke behandler dem pænt, er det dog aldrig disse mænd, der får det sidste ord. Som Camilla Skovbjerg Paldam påpeger i artiklen Venus på egen hånd, 2001, ender mange af fortællingerne i en kastrationsbevægelse – om ikke andet kan kvinderne altid finde sig en anden mand og dermed vise sig selv og omverdenen, at manden og hans kønsorgan altid kan udskiftes med et andet.
En anden grund til at kønsrollerne opleves anderledes hos Nin er, at kvindens kønsorgan, i modsætning til hvad tilfældet er i meget mainstreamporno, ikke beskrives som passivt. Ligesom manden kan kvinden blive stiv og udskille væsker. Ofte beskrives kvindens køn som en aktiv mund, hun nærmest kan sutte med. Det er således ikke blot manden, der penetrerer kvinden, men ligeledes kvinden der indsuger manden.
Ikke overraskende er Nin også opmærksom på sproget. Hun ønskede at finde et andet sprog end den traditionelle eroticas, et kvindeligt sprog der kunne beskrive den kvindelige nydelse. Dette afspejles blandt andet i hendes brug af metaforer. Eksempelvis anvendes ordet ”skum” ikke kun om mandens sæd, noget der ellers har været reglen siden myten om Kronos og den skumfødste Venus, men ligeledes om kvindens safter – også det faktum, at hun bruger aktive istedet for passive verber om kvindens indsats under samlejet, er en del af denne mere kvindelige skrift. Anais Nin så sig selv og sine medsøstre som seksuelle væsner – og var stolt af det, noget som ellers først virkeligt slår igennem i slutningen af hendes århundrede.
Det anderledes
Nin beskriver ikke kun de hede og blomstrende seksuelle relationer, men også de problematiske. Vi hører om frigide kvinder, om kvinder hvis mænd ikke begærer dem, kvinder der taber kampen mod elskerinden, og kvinder hvis mænd ikke formår at tilfredsstille dem. Men det er netop dette, der giver de vellykkede sexscener et realistisk præg. Når man har hørt om den simulerede orgasme eller det mislykkede samleje, virker beskrivelsen af den ultimative tilfredsstillelse så meget stærkere.
Det er imidlertid ikke det ”almindelige” samleje, der er Nins force. For det første skaber hun altid en ofte overraskende handling, der omslutter de erotiske scener, og for det andet beskæftiger hun sig tit med de mere specielle sider af det erotiske liv, såsom voyorisme, ekshibitionisme, fetischisme og trekanter.
Nin går imidlertid også skridtet videre og skriver om ting, der selv i dag er tabu. I novellen Den ungarske æventyrer fra Venusdeltaet omtaler hun incest, og i novellerne Sirocco og Safran beskriver hun mænd, der kun kan nyde sex med kvinder af en bestemt race. I titelnovellen De små fugle berører hun emnet pædofili, idet hun beskriver kunstneren Manuel, der fylder hele sin terasse med eksotiske fugle med det formål at lokke skolepiger ind i sit hjem, så han kan blotte sig for dem.
Nin berører altså et særdeles bredt udsnit af seksuelle lyster og erfaringer, men det er ikke pointen. Nin kategoriserer nemlig ikke. I modsætning til min grove og barbariske beskrivelse herover, rubricerer Nin kun sjældens de forskellige lyster. Hun lader derimod de forskellige positioner glide over i hinanden. Dermed tvinger hun heller ikke læseren til at identificere sig med én bestemt person eller én bestemt lyst, men lader også læserens lyst være flydende, hvilket gør, at hendes noveller stadig virker moderne.
Hvor skal man begynde
Hvis det er hendes erotiske litteratur man er interesseret i, vil jeg anbefale, at man begynder med en af de to novellesamlinger, Venusdeltaet eller De små fugle. Selvom hendes dagbøger er yderst interessante og læsværdige, er de mange bind en stor mundfuld, hvis man først skal begynde at lære forfatteren at kende. Alternativt kan jeg anbefale novellesamlingen Under glasklokken, der beskæftiger sig med så forskellige emner som dagbogsskrivning og sen abort, og ligesom resten af hendes forfatterskab udmærker sig ved både sit sprog og sine successive beskrivelser af bohemelivet. God fornøjelse!
Litteratur af Anais Nin
Se en oversigt over litteratur af Anais Nin på den Internationale forfatterbibliografi.
Litteratur om Anais Nins liv og forfatterskab
Bøger
Barillé, Élisabeth: Anaïs Nin - maskeret men nøgen. - Lindhardt og Ringhof, 1992. - 266 sider.
Romanbiografi om den franske forfatter Anaïs Nin.
99.4 Nin, Anais
Bair, Deirdre: Anais Nin : a biography. - Bloomsbury, 1996. - xviii, 654 sider.
99.4 Nin, Anais
Evans, Oliver: Anais Nin. - Feffer & Simons, 1968. - xvii, 221 sider. - (Crosscurrents : modern critiques).
99.4 Nin, Anais
Jensen, Finn; Frigørelsens tid : Anaïs Nin og Henry Miller i 30'ernes Paris. - Multivers, 2006. - 343 sider.
Med udgangspunkt i Henry Miller og Anaïs Nin skildres det moderne kulturliv i mellemkrigstidens Paris, et kulturliv, der delvist overlevede 2. verdenskrig. Nytænkning på seksualitetens, kønsrollemønstrets, samfundets og kunstens områder beskrives.
99.4 Nin, Anais
Knapp, Bettina L.: Anais Nin. - Frederick Ungar, 1968, viii, 168 sider. - (Modern literature monographs).
99.4 Nin, Anais Nin
Nin, Anais: Anais: Dagbog / redaktion og forord Gunther Stuhlmann. - Lindhardt og Ringhof. - 7 bind.
Anais Nins erindringer i 7 bind i perioden fra 1934 til 1974..
99.4 Nin, Anaïs
Nin, Anaïs: Henry og June : fra den ucensurerede dagbog. - Lindhardt og Ringhof, 1990. - 222 sider
Samhørende: Henry og June ; Incest
Anaïs Nins dagbogsoptegnelser fra 1931-1932, herunder specielt hendes forhold til den amerikanske forfatter Henry Miller og hans kone June. Noget af denne bogs indhold har tidligere været publiceret i Anaïs Nins Dagbog 1931-1934, redigeret af Gunther Stuhlmann.
99.4 Nin, Anaïs Nin
Nin, Anaïs: Incest : fra Kærlighedsdagbogen, Anaïs Nins ucensurerede dagbog 1932-1934. - Lindhardt og Ringhof, 1994. - 430 sider.
2. del af: Henry og June.
Anaïs Nins dagbogsoptegnelser fra 1932-1934, herunder specielt hendes forhold til faderen, Joaquin Nin. Desuden om ægtemanden Hugh, elskeren Henry Miller og hendes analytikere René Allendy og Otto Rank. Noget af denne bogs indhold har tidligere været publiceret i Anaïs Nins Dagbog 1931-1934, redigeret af Gunther Stuhlmann.
99.4 Nin, Anais
Tookey, Helen: Anais Nin, fictionality and feminity : playing a thousand roles. - Clarendon Press, 2003. - vi, 225 sider. - (Oxford English monographs).
Afsnit i bøger
81
Pierpont, Claudia Roth: Passionate minds : women rewriting the world. - Random House International, 2001.
(heri afsnit om Anais Nin).
81.17
Lundkvist, Artur: Nye navne i udenlandsk litteratur. - Aschehoug, 1960. - 228 sider.
(heri s. 70-76: Anais Nin).
.
Artikler i tidsskrifter
80
Passage : tidsskrift for litteratur og kritik.
(heri 2001, nr. 40, s. 13-22: Camilla Skovbjerg Paldam: Venus på egen hånd : Køns- og brugslitterære aspekter i pornografi for kvinder).
Med udgangspunkt i Zentropas erotiske film for kvinder under navnet Pussypower og Eva Enslers Vaginamonologerne samt ikke mindst Anaïs Nin's Venusdeltaet gøres der forsøg på at indkredse hvad kvinder opfatter som god pornografi
Artikler i aviser
Information
(heri 25/5 2012: Tine Byrckel: Kvinden der skrev vrangen ud på sig selv).
Om Nins liv og forfatterskab.
Links
Brittanica. Academic edition
Kort artikel om forfatteren. Brittanica, academic editiion, er en betalingsbase, der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
Literature Resource Center
En omfattende side om forfatterens liv og forfatterskab. Den litteraturvidenskabelige database er en betalingsbase, der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.
Pegasos
Forfatterportræt på engelsk fra den finske litteraturside Pegasos.
Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.
Youtube klip
På Youtube findes flere portrætudsendelser og interviews med Anais Nin.
Cand. mag. Sidsel Sander Mittet