De besatte : oplevelser med russiske bøger og deres læsere

Batuman har et vidunderligt sprog og brænder for den russiske litteratur. Desværre er hendes essays indforståede og selvcentrerede.

Milleniumudgaven af Tolstojs samlede værker vejer lige så meget som en nyfødt hvidhval, og der er nok at tage fat på, når man dykker ned i de russiske værker.

I 2019 udkom Idioten af Elif Batuman på dansk. 'De Besatte - Oplevelser med russiske bøger og deres læsere' udkom allerede på engelsk i 2010, men er først kommet på dansk efter Batumans succes med 'Idioten'. 'De Besatte' er en blanding af biografiske, rejse- og litteraturkritiske essays, alle med russisk litteratur i centrum. Vi hører om Batumans studier på Stanford og hendes rejser hjem til moren i Ankara og til litterære konferencer som Den Internationale Tolstojkonference og en forskerkonference på Stanford. Vi introduceres til venner, elskere og undervisere. Grænser mellem fiktion og virkelighed bliver flydende i dette litterære værk om det litterære.

'Sommer i Samarkand' er fordelt på tre afsnit, som kommer drypvist igennem bogen. Dette essay handler om en sommer, Batuman tilbragte sammen med sin kæreste tilbragte med at lære usbekisk i Usbekistan.

Batuman har et skarpt øje for absurditeter i den akademiske verden fx ved ansøgninger om fondsmidler, og hun er morsom og skarp i sine betragtninger omkring litterære konferencer dedikeret til forskellige aspekter af russisk litteratur og store russiske forfattere. Man trækker på smilebåndet, når hun beretter om akavede møder med Babels efterkommere, og når hun er tvunget til hver dag at gå i det samme (rejse-)outfit under en næsten ugelang konference, hvor hun selvfølgelig også selv skal på scenen.

Titlen 'De Besatte' henviser selvfølgelig til Dostojevskijs roman af samme navn - et værk, hvis oprindelige titel var Demons på engelsk, Onde ånder på dansk. I det afsluttende essay af samme navn finder Batuman i Firenze det hus, hvor Dostojevskij færdiggjorde Idioten, som også blev titlen på Batumans roman, som hun skrev efterfølgende.

Jeg har ikke lyst til at indrømme overfor mig selv (og andre), at jeg blev skuffet. Mine forventninger var høje; jeg var meget begejstret for 'Idioten', som hun skrev efter denne, men jeg må indrømme, at jeg skulle kæmpe med mig selv for at færdiggøre 'De Besatte'. Jeg kunne simpelthen ikke holde interessen fanget. Batuman har et vidunderligt sprog, og man kan mærke, at hun brænder fuldt og aldeles for den russiske litteratur. Hun brænder tydeligvis også selv for at skrive litteratur, sproget flyder smukt. Desværre føles hendes essays indforståede og selvcentrerede, som læser sidder jeg tilbage med en tvivl om, hvorfor jeg skulle med på sidelinjen; hvad er det, jeg forventes at få ud af læsningen?

Jeg plejer at sige til lånere på biblioteket, at hvis de ikke kan holde interessen, skal de finde en anden bog; der er SÅ mange andre gode bøger derude! Kast dig i stedet over Tolstojs 'Anna Karenina' eller 'Idioten', uanset om den er skrevet af Dostojevskij eller Batuman!