Bog

Betændt fortid

Af (
2007
)

Anmeldelse

Betændt fortid af Lisa Scottoline

04 jun.07

Femikrimi om den nyslåede dommer Cate, der pludselig får tæppet trukket væk under fødderne og trues på karrieren. Hun tager kampen op, men det bliver en kamp på livet!

Dommer Cate Fante er efter ½ år i embedet endnu lidt i tvivl om sit tilhørsforhold på jobbet. Hun holder privatliv og job skarpt adskilt, og selv for sin nærmeste veninde har hun sine hemmeligheder.

I kølvandet på en af hendes retssager sker der et mord og et selvmord blandt de implicerede parter, og Cate anklages for meddelagtighed i mord. Samtidig viser det sig, at hun er blevet overvåget med henblik på en tv-serie med hende i hovedrollen, og hendes ellers hemmelige blæses sexliv ud i pressen. Kollegerne tvivler efterhånden på hendes troværdighed,og hun suspenderes.

For at undgå at se sit liv transformeret til en sæbeopera går Cate, hjulpet af en sympatisk kriminalbetjent, i krig for at grave sandheden frem og bevise sin uskyld i mordet.

Undervejs søger Cate tilflugt i sin barndomsby, hvor ukendte sider af hendes baggrund kommer for dagen.

Sproget er letflydende, og man er hurtigt fanget af Scottolines historie om livet i retssalen: det politiske spil, kampen om magten og kravet om stærke personligheder. Spændingen optrappes som siderne hastigt vendes, og finalen har en ekstra "twist". Personerne er nuanceret beskrevet og opleves som troværdige skæbner.

Dette er den anden advokatkrimi af Scottoline, og den kan varmt anbefales på linie med andre femikrimier som f.eks. Paretsky og Marklund.

Bogdetaljer

Forlag
Århus : Willaby
Oversætter
Anne Kathrine Sonnichsen
Faustnummer
26750423
ISBN
9788774835813
Antal sider
364

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer