Alex

Hårdkogt, uhyggelig og neglebidende god underholdning af endnu en ny fransk forfatter på det danske krimimarked. Fuldt på højde med berømte franske krimiforfattere som Grangé og Vargas.

Den smukke Alex bliver bortført midt på åben gade i Paris. Hendes bortfører kører hende til en forladt fabriksbygning, beordrer hende til at tage tøjet af og spærrer hende inde i et lille træbur, som hejses i vejret. Hun får kun vand og hundemad at leve af, og snart tiltrækker hendes lugt og maden en række store, fede rotter. Alex må i bogstaveligste forstand kæmpe for sit liv. Imens leder politiet efter spor i kamp med uret. Opklaringsarbejdet ledes af vicekommissær Camille Verhoeven, som ellers har svoret ikke at ville beskæftige sig med den slags sager, efter at hans gravide kone forsvandt på lignende vis for år tilbage.

På trods af forbavsende få vidneudsagn finder politiet alligevel frem til den varebil, som blev brugt til bortførelsen og dermed også frem til den mulige bortfører. Lige inden han bliver fanget, begår han dog selvmord uden at fortælle, hvor han har skjult Alex. Flere dage går nu, men ved et tilfælde opdager to drenge den nøgne kvinde i buret. Inden politiet når frem, er hun forsvundet uden at efterlade det mindste spor. Og nu skifter historien retning, for pludselig viser det sig, at Alex tilsyneladende står bag mordene på mindst seks personer.

Det er den franske forfatters første bog på dansk, men i virkeligheden er der faktisk tale om bind to i serien om Verhoeven (der er udkommet fem i alt). Det kan måske undre, at man udgiver dette bind først - måske er det fordi, bogen har vundet indtil flere priser - men selvfølgelig nok også, fordi historien er så dybt original og godt skruet sammen. Det er på sin vis en ganske almindelig krimi med en uhyggelig seriemorder og et ganske traditionelt opklaringsarbejde, men de skift og drejninger i handlingen, som fuldstændig vender tingene på hovedet, gør denne krimi til noget helt særligt.

Det er bestemt ikke en roman for sarte sjæle, og den på mange måder sorte, dystre og ualmindeligt grumme historie vil givet få en række læsere til at stå af. Men bogen kan omvendt bestemt ikke frakendes en ganske høj underholdsværdi. Den er mesterligt komponeret, og læseren føres virkelig godt og grundigt rundt i manegen. Og som prikken over i’et får man også mulighed for at stifte bekendtskab med en virkelig anderledes og nok så menneskelig politimand. Camille er kun 145cm. høj, og som søn af en kunster er han usædvanligt god til at tegne.

Alex anbefales til læsere, som ynder den mere barske og hårdkogte krimi.