Blog
Vejen rundt i Forum
Forfatter Morten Leth Jacobsen blogger om alt det han elsker ved Bogforum, og det han glæder sig til at opleve i år - læs med og få inspiration til din egen Bogforum-oplevelse.
Jeg kom forbi Varde Bibliotek den anden dag. Det er, i fald man ikke kender det, et umanerlig rart sted.
Det er en af disse mange litterære oaser, der findes i landets byer – varmt, rart, masser af bøger, god tid, ingen stress. Jeg elsker biblioteker, og jeg har gjort det til en vane så vidt muligt at kigge ind på biblioteket i den by, jeg kører igennem. Selvfølgelig skal jeg lige ind og se til mine egne bøger. Det må være lidt som at være hesteopdrætter og have solgt sine heste til stutterier overalt i landet. Inkognito kigger man ind over hegnet, ser de har det godt, går igen.
På Varde Bibliotek hænger et opslag. De arrangerer en bustur til Bogforum lørdag med afgang fra Varde tidligt om morgenen og hjemkomst sent samme dag. Hvad jeg vil kalde en hård dag. Vi har et lille land at køre rundt i, men der er alligevel nogle timers kørsel i hver ende af Varde-Frederiksbergruten. Og så i bus.
Over opslaget stod skrevet ordet UDSOLGT.
At samles på Frederiksberg
Jeg blev så glad, da jeg så det. Der er altså mennesker, der gider spendere en hel lørdag på at køre i bus til Frederiksberg alene for at se på og høre på os forfattere, købe vores bøger, føle sig som en del af det litterære fællesskab, som er reelt, men sjældent egentlig erkendt. Vi sidder jo for os selv og læser (og skriver). Men der er noget, der binder os sammen. Bogforum er det største synlige bevis herpå.
Det bliver interessant at se, om det hedder Bogforum næste år, hvor den gedigne vækst i tilskuerantallet betyder, at hele menageriet flyttes til Bellacentret – for mig at se er charmen ved Bogforum, at det hele holdes under et og samme tag. Og det, der er charmen, er også begrænsningen – de sidste par år har der været tidspunkter, hvor man ganske enkelt ikke har kunnet røre sig i gangene. Sådan helt konkret – man kan ikke bevæge lemmerne, og man oplever, at fødderne løfter sig fra gulvet, når man står der klemt inde mellem bogelskere fra hele landet.
Selv når man som forfatter sidder på en scene, og der sidder publikum i stolene, er man en smule i tvivl om de er kommet af interesse, eller om de bliver, fordi de ikke kan komme væk. Man vil helst tro det første.
Blasert bogbegejstring
En sideeffekt af Bogforum er en vis blaserthed. Udbuddet af levende, kendte, interessante og berømte er simpelthen større under Forums tag den weekend end ved Danish Music Awards eller ved en aften i Boltens Gård, og som resultat bliver man ret hurtigt mør. Derovre sidder Jussi, der sidder en kendt og elsket digter, man har beundret siden barneårene, og der sidder Sydney Lee og troner tatoveret og brun i en lille, hvid bås og signerer en bog, nogen har skrevet for ham. Bøger, bøger alle vegne.
Det ender med, at man ikke gider noget af det. Man bliver mæt og træt, stik mod sine forventninger og ønsker. Det må helst ikke ske, at man ender der – træt og led og ked.
Det kan undgås - det gælder bare om at planlægge sin rute.
Min egen rute
Mit eget første programpunkt er, at jeg selv skal tale med journalisten, tv-manden, provokatøren og forfatteren Miki Mistrati fredag kl. 13 på Balkonscenen. Vi udkommer på samme forlag og skal prøve noget nyt: I stedet for en interviewer og en forfatter vil vi prøve at være to forfattere, der gensidigt interviewer hinanden. Eller rettere – vi vil finde fælles temaer at tale om.
Det bliver skægt. Ingen tvivl om det.
Siden skal jeg – og nu bliver det svært – rundt og se, hvad der sker. Der er så meget, jeg gerne ville se. Som forfatter tror jeg nok, jeg vil vælge at kigge rundt til dem, jeg kender – vel vidende, at jeg går glip af rigtig meget godt andre steder samtidigt (jeg går især glip af kendisserne), men sådan er Bogforum.
Så mine egne nedslagssteder vil være som følger:
Fredag kl. 15 vil jeg gerne høre Jakob Vedelsby fortælle om sin roman ”Menneskeloven” på stand nr. 10 (Forlaget Aronsen).
Fredag 16.30 vil jeg gerne opleve Keld Conradsen på Balkonscenen fortælle om sin roman ”Angus McKinneys fatale forstyrrelser.”
17.30 samme tid ville jeg rigtig gerne høre Rune T. Kidde fortælle om sin nyeste roman. Jeg ser så meget op til den mand, som fortæller og som sprogatlet. Og jeg er lige blevet venner med ham på Facebook, og det er jeg meget stolt af.
Lørdag ville jeg tage mine børn med op på stand 400 og opleve Christopher Boserup Skov fortælle om sin forrygende serie af filosofiske og moralske børnebøger. Han optræder løbende dagen igennem, så der er ingen panik.
Et must for mig er lørdag kl. 11.30, hvor Mette Finderup fortæller om sin teenageserie Emmy. Det finder sted på Lindhardt og Ringhofs stand. Nu har jeg ikke selv børn i målgruppen, men jeg kender Mette helt tilbage fra gymnasietiden,og jeg synes, alle burde storme hen for at høre en gudsbenådet fortæller rulle sig ud.
Resten af lørdag gad jeg godt opleve Gyrdir Eliasson, Helle Helle og mange, mange flere. Men jeg tror realistisk set, at jeg ender med at stå i Fætter BR i Købmagergade og sige nej. Jeg har nemlig mine børn med, ser I. Og jeg har det privilegium at kende flere forfattere personligt. Min tur rundt på Bogforum er noget med at opsøge dem, jeg ser op til, men i lige så høj grad at gå rundt og sige dav og hej. Også det glæder jeg mig til.
Søndag skal jeg igen optræde på Balkonscenen, denne gang sammen med Abelone Koppel, som har skrevet romanen Her Fra. Abelone er datter af Christian Kampmann, og hendes roman tager udgangspunkt i hendes fars ulykkelige død tilbage i 1988, uden at det derfor er en selvbiografisk historie. Meget bevægende, velskrevet og smuk roman; også det er noget, jeg glæder mig til. Vi skal tale om lighederne og forskellighederne i vores bøger. Heldigvis skal vi til fest hos vores forlægger lørdag aften, så mon ikke vi når at få nogle nye vinkler på sagerne der…
Og så skal jeg hjem igen. Til Jylland og til mit daglige arbejde. Til nye bogprojekter og til den fremtid, jeg ikke kender, og som netop derfor er pirrende.
Tid til større rammer
Det er på tide, at Bogforum flytter, ingen tvivl om det. Men det bliver vemodigt.
Jeg er bange for, at det bliver en anelse ensomt i Bellacentrets store og fremmedartede haller. Men jeg er egentlig ikke nervøs. Lad os endelig få plads til os alle, med eller uden barnevogne (gerne med).
Jeg håber, de kommer fra Varde. Og fra Esbjerg. Og fra Rønne og Helsinge. Og fra ethvert sted i Danmark, hvor der findes mennesker, der mærker den glæde, bøger giver.
Når jeg drysser uigenkendt rundt på Bogforum er jeg hverken forfatter eller læser. Jeg er begge dele på samme tid. jeg er begejstret over den styrke, litteraturen har; når jeg ikke kan komme hen til kaffebaren, er det fordi jeg er bogstavelig talt omgivet af mennesker, der elsker at læse.
Jeg tænker på den busfuld bogelskere fra Varde. Og fra alle de andre byer i landet. Jeg håber, de får en fantastisk dag i selskab med alle bøgerne og bogelskerne og forfatterne.
Når jeg står som en enkelt sild i en gigantisk tønde i næste weekend, vil jeg tænke på bogturisterne fra Varde. Jeg vil tænke på alle de mennesker, der deler min kærlighed til bøgerne. Og jeg vil glæde mig over at dele tid og rum med dem for en kort periode.
Også selvom det kommer til at tage mig en time at nå hen til kaffebaren.
Jeg håber, vi ses, bogelskere.
Forfatter Morten Leth Jacobsen blogger om alt det han elsker ved Bogforum, og det han glæder sig til at opleve i år - læs med og få inspiration til din egen Bogforum-oplevelse.
Jeg kom forbi Varde Bibliotek den anden dag. Det er, i fald man ikke kender det, et umanerlig rart sted.
Det er en af disse mange litterære oaser, der findes i landets byer – varmt, rart, masser af bøger, god tid, ingen stress. Jeg elsker biblioteker, og jeg har gjort det til en vane så vidt muligt at kigge ind på biblioteket i den by, jeg kører igennem. Selvfølgelig skal jeg lige ind og se til mine egne bøger. Det må være lidt som at være hesteopdrætter og have solgt sine heste til stutterier overalt i landet. Inkognito kigger man ind over hegnet, ser de har det godt, går igen.
På Varde Bibliotek hænger et opslag. De arrangerer en bustur til Bogforum lørdag med afgang fra Varde tidligt om morgenen og hjemkomst sent samme dag. Hvad jeg vil kalde en hård dag. Vi har et lille land at køre rundt i, men der er alligevel nogle timers kørsel i hver ende af Varde-Frederiksbergruten. Og så i bus.
Over opslaget stod skrevet ordet UDSOLGT.
At samles på Frederiksberg
Jeg blev så glad, da jeg så det. Der er altså mennesker, der gider spendere en hel lørdag på at køre i bus til Frederiksberg alene for at se på og høre på os forfattere, købe vores bøger, føle sig som en del af det litterære fællesskab, som er reelt, men sjældent egentlig erkendt. Vi sidder jo for os selv og læser (og skriver). Men der er noget, der binder os sammen. Bogforum er det største synlige bevis herpå.
Det bliver interessant at se, om det hedder Bogforum næste år, hvor den gedigne vækst i tilskuerantallet betyder, at hele menageriet flyttes til Bellacentret – for mig at se er charmen ved Bogforum, at det hele holdes under et og samme tag. Og det, der er charmen, er også begrænsningen – de sidste par år har der været tidspunkter, hvor man ganske enkelt ikke har kunnet røre sig i gangene. Sådan helt konkret – man kan ikke bevæge lemmerne, og man oplever, at fødderne løfter sig fra gulvet, når man står der klemt inde mellem bogelskere fra hele landet.
Selv når man som forfatter sidder på en scene, og der sidder publikum i stolene, er man en smule i tvivl om de er kommet af interesse, eller om de bliver, fordi de ikke kan komme væk. Man vil helst tro det første.
Blasert bogbegejstring
En sideeffekt af Bogforum er en vis blaserthed. Udbuddet af levende, kendte, interessante og berømte er simpelthen større under Forums tag den weekend end ved Danish Music Awards eller ved en aften i Boltens Gård, og som resultat bliver man ret hurtigt mør. Derovre sidder Jussi, der sidder en kendt og elsket digter, man har beundret siden barneårene, og der sidder Sydney Lee og troner tatoveret og brun i en lille, hvid bås og signerer en bog, nogen har skrevet for ham. Bøger, bøger alle vegne.
Det ender med, at man ikke gider noget af det. Man bliver mæt og træt, stik mod sine forventninger og ønsker. Det må helst ikke ske, at man ender der – træt og led og ked.
Det kan undgås - det gælder bare om at planlægge sin rute.
Min egen rute
Mit eget første programpunkt er, at jeg selv skal tale med journalisten, tv-manden, provokatøren og forfatteren Miki Mistrati fredag kl. 13 på Balkonscenen. Vi udkommer på samme forlag og skal prøve noget nyt: I stedet for en interviewer og en forfatter vil vi prøve at være to forfattere, der gensidigt interviewer hinanden. Eller rettere – vi vil finde fælles temaer at tale om.
Det bliver skægt. Ingen tvivl om det.
Siden skal jeg – og nu bliver det svært – rundt og se, hvad der sker. Der er så meget, jeg gerne ville se. Som forfatter tror jeg nok, jeg vil vælge at kigge rundt til dem, jeg kender – vel vidende, at jeg går glip af rigtig meget godt andre steder samtidigt (jeg går især glip af kendisserne), men sådan er Bogforum.
Så mine egne nedslagssteder vil være som følger:
Fredag kl. 15 vil jeg gerne høre Jakob Vedelsby fortælle om sin roman ”Menneskeloven” på stand nr. 10 (Forlaget Aronsen).
Fredag 16.30 vil jeg gerne opleve Keld Conradsen på Balkonscenen fortælle om sin roman ”Angus McKinneys fatale forstyrrelser.”
17.30 samme tid ville jeg rigtig gerne høre Rune T. Kidde fortælle om sin nyeste roman. Jeg ser så meget op til den mand, som fortæller og som sprogatlet. Og jeg er lige blevet venner med ham på Facebook, og det er jeg meget stolt af.
Lørdag ville jeg tage mine børn med op på stand 400 og opleve Christopher Boserup Skov fortælle om sin forrygende serie af filosofiske og moralske børnebøger. Han optræder løbende dagen igennem, så der er ingen panik.
Et must for mig er lørdag kl. 11.30, hvor Mette Finderup fortæller om sin teenageserie Emmy. Det finder sted på Lindhardt og Ringhofs stand. Nu har jeg ikke selv børn i målgruppen, men jeg kender Mette helt tilbage fra gymnasietiden,og jeg synes, alle burde storme hen for at høre en gudsbenådet fortæller rulle sig ud.
Resten af lørdag gad jeg godt opleve Gyrdir Eliasson, Helle Helle og mange, mange flere. Men jeg tror realistisk set, at jeg ender med at stå i Fætter BR i Købmagergade og sige nej. Jeg har nemlig mine børn med, ser I. Og jeg har det privilegium at kende flere forfattere personligt. Min tur rundt på Bogforum er noget med at opsøge dem, jeg ser op til, men i lige så høj grad at gå rundt og sige dav og hej. Også det glæder jeg mig til.
Søndag skal jeg igen optræde på Balkonscenen, denne gang sammen med Abelone Koppel, som har skrevet romanen Her Fra. Abelone er datter af Christian Kampmann, og hendes roman tager udgangspunkt i hendes fars ulykkelige død tilbage i 1988, uden at det derfor er en selvbiografisk historie. Meget bevægende, velskrevet og smuk roman; også det er noget, jeg glæder mig til. Vi skal tale om lighederne og forskellighederne i vores bøger. Heldigvis skal vi til fest hos vores forlægger lørdag aften, så mon ikke vi når at få nogle nye vinkler på sagerne der…
Og så skal jeg hjem igen. Til Jylland og til mit daglige arbejde. Til nye bogprojekter og til den fremtid, jeg ikke kender, og som netop derfor er pirrende.
Tid til større rammer
Det er på tide, at Bogforum flytter, ingen tvivl om det. Men det bliver vemodigt.
Jeg er bange for, at det bliver en anelse ensomt i Bellacentrets store og fremmedartede haller. Men jeg er egentlig ikke nervøs. Lad os endelig få plads til os alle, med eller uden barnevogne (gerne med).
Jeg håber, de kommer fra Varde. Og fra Esbjerg. Og fra Rønne og Helsinge. Og fra ethvert sted i Danmark, hvor der findes mennesker, der mærker den glæde, bøger giver.
Når jeg drysser uigenkendt rundt på Bogforum er jeg hverken forfatter eller læser. Jeg er begge dele på samme tid. jeg er begejstret over den styrke, litteraturen har; når jeg ikke kan komme hen til kaffebaren, er det fordi jeg er bogstavelig talt omgivet af mennesker, der elsker at læse.
Jeg tænker på den busfuld bogelskere fra Varde. Og fra alle de andre byer i landet. Jeg håber, de får en fantastisk dag i selskab med alle bøgerne og bogelskerne og forfatterne.
Når jeg står som en enkelt sild i en gigantisk tønde i næste weekend, vil jeg tænke på bogturisterne fra Varde. Jeg vil tænke på alle de mennesker, der deler min kærlighed til bøgerne. Og jeg vil glæde mig over at dele tid og rum med dem for en kort periode.
Også selvom det kommer til at tage mig en time at nå hen til kaffebaren.
Jeg håber, vi ses, bogelskere.
Kommentarer