Blog
Med Litteratursiden i New York
I går var jeg i New York, jeg færdedes glad blandt kunstnere, forfattere og litterære agenter på Manhattan og i Brooklyn - jeg befandt mig i byen, der altid danser og aldrig sover.
Nå nej, jeg var ”bare” i Vejle, men det føltes som om jeg var i New York. Jeg er blevet udnævnt til brugerambassadør på Litteratursiden og blev derfor inviteret til den årlige temadag, der i år handlede om New York i litteraturen.
Det var et spændende program, også for en ikke (længere) biblioteksansat. Tonny Vorm, oversætter og anmelder ved Information, fortalte om New York-litteratur fra Fitzgerald til Flammekasterne, og hold da helt op, hvor fik man meget at vide. Jeg griflede noter ned til en større afhandling, men den vil jeg skåne jer for.
Adspurgt om tendenser, svarede han at i en nation med så stor en bogproduktion, er det svært at pege på tendenser, men når man ser på de bøger, han omtalte, og de få af dem, han havde med, er der i al fald ikke en tendens til minimalisme. Der var ikke mange bøger under 600 sider.
Men ser man på de titler, der er oversat til dansk, er tendensen – bortset fra sideantallet – at de er dystre i indhold, men lette i anslaget, dvs. der er en motor i handlingen, som fx en krimigåde eller en kærlighedsknude.
Noget kendetegnede for New Yorker-romanerne er at de foregår i de kreative miljøer og handler om folk, der kommer til ”the big apple” for at få en bid, for at blive en succes som kunstner, musiker eller forfatter. De er nytilflyttere i modsætning til de ”indfødte”, dem der ikke klarede det og nu danner baggrundstæppe.
Og som den senere interviewede Katrine Øgaard Jensen, fortalte han, at oversættelser følger i halen på lignende titler. Fx danskerne kan godt lide Paul Auster, så køber de nok også hans hustru, Siri Hustvedts, bøger, og lignende titler. Dvs. vi får kun præsenteret et uddrag af den udgivne litteratur på dansk.
Henriette Rostrup, forfatter og tidligere litterær agent i New York, fortalte engageret og levende om, hvordan det var at arbejde i det kreative miljø i slutningen af 1990’erne. Fx hvordan hun jævnligt havde Thomas Pynchon (berømt og journalistsky forfatter og gift med hendes arbejdsgiver) i telefonen og vide, at hvis hun lækkede til en journalist, hvilken restaurant han skulle spise på i aften, ville hun få en klækkelig erkendelse, men også at hun ville være arbejdsløs lige med det wuns. Og formodentlig ude af stand til at finde arbejde inden for samme område nogensinde.
Hendes beretning overskred alle tidsrammer, men det gjorde ikke noget, for vi følte alle at vi befandt os blandt forfattere, excentrikere og andet godtfolk i Hell’s Kitchen og andre dele af Manhattan, der i dag er blevet gentrified og uigenkendelige efter oprydningen efter 9/11.
Redaktør af det litterære online magasin Asymptote, Katrine Øgaard Jensen, blev interviewet via Skype om hvordan især danske kvindelige forfattere i oversættelse er blevet populære i USA. De fleste af de tidligere nævnte har jo været mænd, og kvindelige forfattere blev ikke taget alvorligt før for tyve år siden. Fx mente man at bestelleren ’Dræb ikke en sangfugl’ ikke blev skrevet af Harper Lee, men af hendes samlever Truman Capote. For en kvinde kunne da ikke skrive noget så godt.
I forhold til oversat litteratur gav Katrine Øgaard Jensen os noget interessant statistik: fx er kun 3% af al udgiven litteratur oversat, heraf er 1% fiktion.
I 1970’erne var der stor interesse for oversat litteratur, især fra Latinamerika med forfattere som fx J.L.Borges og Gabriel García Márquez. I dag er der via online litteratur og magasiner en stigende interesse for oversat litteratur, bl.a. Elena Ferrante (Italien) og Clarice Lispector (Brasilien).
Hvad angår dansk og nordisk litteratur, har Nordic Noir også slået igennem ’over there’, mens Karl Ove Knausgaard har åbnet for litterær fiktion, og forfattere som Dorthe Nors er slået igennem på New Yorker-scenen via litterære online magasiner.
Det var en dejlig, underholdende og berigende dag, og som tidligere Litteraturside-menneske var det herligt at være tilbage i folden, vrinsker denne gamle cirkushest, der lige har fået forlænget sin at-læseliste med adskillige amerikanske forfattere.
Man kan møde både Tonny Vorm og Henriette Rostrup i Litteratursidens temanummer om New York i litteraturen, og mange af de titler, Tonny Vorm omtalte, kan ses i litteraturlisten New York i litteraturen (PDF). Temanummeret indeholder desuden artikler, anmeldelser af New Yorker-romaner og flere litteraturlister.
Omtalte websider:
I går var jeg i New York, jeg færdedes glad blandt kunstnere, forfattere og litterære agenter på Manhattan og i Brooklyn - jeg befandt mig i byen, der altid danser og aldrig sover.
Nå nej, jeg var ”bare” i Vejle, men det føltes som om jeg var i New York. Jeg er blevet udnævnt til brugerambassadør på Litteratursiden og blev derfor inviteret til den årlige temadag, der i år handlede om New York i litteraturen.
Det var et spændende program, også for en ikke (længere) biblioteksansat. Tonny Vorm, oversætter og anmelder ved Information, fortalte om New York-litteratur fra Fitzgerald til Flammekasterne, og hold da helt op, hvor fik man meget at vide. Jeg griflede noter ned til en større afhandling, men den vil jeg skåne jer for.
Adspurgt om tendenser, svarede han at i en nation med så stor en bogproduktion, er det svært at pege på tendenser, men når man ser på de bøger, han omtalte, og de få af dem, han havde med, er der i al fald ikke en tendens til minimalisme. Der var ikke mange bøger under 600 sider.
Men ser man på de titler, der er oversat til dansk, er tendensen – bortset fra sideantallet – at de er dystre i indhold, men lette i anslaget, dvs. der er en motor i handlingen, som fx en krimigåde eller en kærlighedsknude.
Noget kendetegnede for New Yorker-romanerne er at de foregår i de kreative miljøer og handler om folk, der kommer til ”the big apple” for at få en bid, for at blive en succes som kunstner, musiker eller forfatter. De er nytilflyttere i modsætning til de ”indfødte”, dem der ikke klarede det og nu danner baggrundstæppe.
Og som den senere interviewede Katrine Øgaard Jensen, fortalte han, at oversættelser følger i halen på lignende titler. Fx danskerne kan godt lide Paul Auster, så køber de nok også hans hustru, Siri Hustvedts, bøger, og lignende titler. Dvs. vi får kun præsenteret et uddrag af den udgivne litteratur på dansk.
Henriette Rostrup, forfatter og tidligere litterær agent i New York, fortalte engageret og levende om, hvordan det var at arbejde i det kreative miljø i slutningen af 1990’erne. Fx hvordan hun jævnligt havde Thomas Pynchon (berømt og journalistsky forfatter og gift med hendes arbejdsgiver) i telefonen og vide, at hvis hun lækkede til en journalist, hvilken restaurant han skulle spise på i aften, ville hun få en klækkelig erkendelse, men også at hun ville være arbejdsløs lige med det wuns. Og formodentlig ude af stand til at finde arbejde inden for samme område nogensinde.
Hendes beretning overskred alle tidsrammer, men det gjorde ikke noget, for vi følte alle at vi befandt os blandt forfattere, excentrikere og andet godtfolk i Hell’s Kitchen og andre dele af Manhattan, der i dag er blevet gentrified og uigenkendelige efter oprydningen efter 9/11.
Redaktør af det litterære online magasin Asymptote, Katrine Øgaard Jensen, blev interviewet via Skype om hvordan især danske kvindelige forfattere i oversættelse er blevet populære i USA. De fleste af de tidligere nævnte har jo været mænd, og kvindelige forfattere blev ikke taget alvorligt før for tyve år siden. Fx mente man at bestelleren ’Dræb ikke en sangfugl’ ikke blev skrevet af Harper Lee, men af hendes samlever Truman Capote. For en kvinde kunne da ikke skrive noget så godt.
I forhold til oversat litteratur gav Katrine Øgaard Jensen os noget interessant statistik: fx er kun 3% af al udgiven litteratur oversat, heraf er 1% fiktion.
I 1970’erne var der stor interesse for oversat litteratur, især fra Latinamerika med forfattere som fx J.L.Borges og Gabriel García Márquez. I dag er der via online litteratur og magasiner en stigende interesse for oversat litteratur, bl.a. Elena Ferrante (Italien) og Clarice Lispector (Brasilien).
Hvad angår dansk og nordisk litteratur, har Nordic Noir også slået igennem ’over there’, mens Karl Ove Knausgaard har åbnet for litterær fiktion, og forfattere som Dorthe Nors er slået igennem på New Yorker-scenen via litterære online magasiner.
Det var en dejlig, underholdende og berigende dag, og som tidligere Litteraturside-menneske var det herligt at være tilbage i folden, vrinsker denne gamle cirkushest, der lige har fået forlænget sin at-læseliste med adskillige amerikanske forfattere.
Man kan møde både Tonny Vorm og Henriette Rostrup i Litteratursidens temanummer om New York i litteraturen, og mange af de titler, Tonny Vorm omtalte, kan ses i litteraturlisten New York i litteraturen (PDF). Temanummeret indeholder desuden artikler, anmeldelser af New Yorker-romaner og flere litteraturlister.
Omtalte websider:
Kommentarer