12 okt.10

Blog

Den rigtige prisvinder?

Kommentarer

4 kommentarer
AfSteffen Jensen
ons, 13/10/2010 - 13:32

Hvis ikke Astrid Lidsgren burde have haft Nobel prisen i litteratur, så ved jeg snart ikke. Jeg syntes det er ikke mindre end en skandale at hun aldrig fik den, men måske syntes de slipse klædte herrer i Nobel-komiteen ikke at litteratur til den yngre del af befolkningen er "lødig".

AfJakob Brønnum
ons, 13/10/2010 - 18:11

Bare for at udrydde en misforståelse. Der er både herrer og damer i det svenske akademi som enerådende uddeler prisen, og meget få af dem går med slips. Enkelte går slet ikke med skjorte. Det er almindelige forfattere, de er hverken særlig rige eller særlig fornemme. Hovedårsagen til, at Astrid Lindgren ikke fik prisen må være, at hun er svensker, og prisen uddeles af svenskere.

AfMargrethe Johansen
ons, 13/10/2010 - 11:47

Jeg er gået i gang med Llosa, som jeg ikke kender og er enig i, at Inger Christensen har stillet meget vigtige spørgsmål:

Hvorfor er vi lykkelige?- hvorfor elsker vi hinanden?  når man ikke kan gøre noget for nogen? spørger Inger Christensen i DET og som jeg stadig spørger mig selv??

AfJakob Brønnum
ons, 13/10/2010 - 18:12

Marit Haugaard skriver i sin fine blog, at eftersom Vargas Llosa er meget vidt udbredt, er han en værdig prisvinder. Jeg er ikke enig. Han har skrevet to, måske tre, helt fantastiske eller meget gode bøger, Krigen ved verdens ende, som er en moderne Jesusskildring i et råt brasiliansk miljø, den første detektivbog, som kom året efter i midten af firserne, hvor han viser, hvordan to-tre mand ved hjælp af en dåse spraymaling kan få et helt land til at tro, der er en undergrundsbevægelse i gang (en afleder af motivet i Dostojevskijs Onde ånder, men langt, langt fra med karakterer på det niveau med tre af verdenslitteraturens største personskildringer), og muligvis den i og for sig ret perfide Stedmoderens pris om et erotisk trekantsdrama med en lille dreng som den ene part, der fortsætter hans tidlige romaners fascination for ældre kvinder. Resten af bøgerne efter "Krigen" er sjuskede, brovtende, politisk og kvindesynsmæssigt tvivlsomme, bøgerne før er ikke på noget niveau, der udløser Nobelprisen. Så hvad i alverden de 17-18 hårdtlæsende forfattere i Stockholm har tænkt på, det er meget svært at sige. Men ligesom Seamus Heaney, der har skrevet omkring 25 uimodståelige digte, og Derek Walcott, der er en stor stemme fra Caribien (med et strålende album sammen med Paul Simon!), var, inden de fik prisen, har han været rigtig meget i avisen over hele verden de senere år.

Hvem fortjener en nobelpris? spørger Marit Haugaard. Bare et par uskyldige bud: Göran Sonnevi, Lawrence Ferlinghetti. For store, langvarige, sammenhængende forfatterskaber. Flere kunne nævnes: Paul Auster

 

Log ind for at skrive kommentarer