Blog
En god historie eller en tynd kop the?
En god historie på 90 sider blæses op til en tynd kop the på 250 sider, som folk ikke har tid til at læse! Det er ifølge Jacob Moll fra forlaget Zetland virkeligheden for mange udgivelser!
I et veloplagt oplæg på Litteratursidens temadag i foråret fortalte Jakob Moll, at han som forlagsredaktør ofte havde oplevet, at mange historier, f.eks. biografier og skæve og bemærkelsesværdige historier om mennesker, måske bare ikke er længere end knap 100 sider. Men da det typiske forlagsformat er 250 sider pustes de op til over dobbelt størrelse. Konsekvensen er en dårligere bog.
Det blev Molls motivation for at starte forlaget Zetland, som især har specialiseret sig i udgivelse af den såkaldte single, som er længere end en artikel, men kortere end en bog. Og den kan læses på en enkelt eftermiddag eller aften, på alle digitale platforme.
For mig at se ville mange af disse journalistiske fortællinger, ofte skrevet som en hybrid mellem skønlitteratur og faglitteratur om bemærkelsesværdige hændelser eller mennesker, slet ikke være blevet udgivet, hvis det ikke havde været for det nye format. Vi ville så være gået glip af blændende historier som Line Holms Kuppet, der blev nomineret til Cavling prisen sidste år, og Bølgerbryder om syersken fra Horsens, der i 1930′erne svømmede længere end nogen dansker før eller siden.
Mere tid til at redigere
Jakob Moll er ikke den eneste redaktør, som har forladt den traditionelle forlagsbranche til fordel for at skabe et forlag med nye formater og forretningsmodeller. På samme temadag i foråret nævnte Jacob Sandvad fra forlaget Gladiator, at han vendte ryggen til sit tidligere forlag for at få mere tid til det vigtigste arbejde som redaktør, nemlig at redigere bøger. Sammen med forfatteren Hans Otto Jørgensen lancerede han det fondsstøttede og eksklusive forlag Gladiator, hvor redaktørerne efter sigende er meget tæt på forfatternes litterære proces.
Og der er da også allerede udkommet en række opsigtvækkende bøger fra Gladiator som for eksempel den genreeksperimenterende Om mørke af Josefine Klougart, den usædvanligt stilsikre debut Hybrid af Ninette Larsen samt Hun er vred af Maja Lee Langvad, som er et stærkt indspark i den aktuelle debat om transnational adoption.
Nye spor i litteraturen
Meget tyder på at disse nye bevægelser i forlagsbranchen udover at betyde noget i forhold til forretningsmodeller også sætter spor i den litteratur, der skrives hvad enten det gælder den perspektivrige journalistiske fortælling på Zetland eller den eksperimenterende og højt profilerede skønlitteratur på Gladiator. Jeg tror derfor, at når rammerne på forlaget ændres kan det også blive en lidt anden litteratur, der kommer ud af det, hvor også graden af redaktørens involvering i manuskriptet sætter spor. For mig at se får vi et mere mangfoldigt bogmarked når flere og flere etablerede forfattere, som det har været tilfældet de senere år, udgiver bøger på kunstneriske small press forlag, som giver forfatterne vide rammer for at eksperimentere.
Derudover ser det ud til, at digitaliseringen, som spiller en stadig stigende rolle for bogbranchen, også kan have betydning for det litterære udtryk. I en artikel i sidste uge i Information påpegede adjunkt Toke Riis Ebbesen fra Syddansk Universitet, at mens den traditionelle bog fordrer et bestemt format giver e-bogen og nettet nogle flere eksklusive muligheder for at eksperimentere.
Kan man forestille sig at vi frem over vil se langt flere genreeksperimenter og nye typer af fortællinger i kraft af nettet og nye vilkår og rammer i en forlagsbranche, som alene på grund af digitaliseringen er i hastig forandring?
En god historie på 90 sider blæses op til en tynd kop the på 250 sider, som folk ikke har tid til at læse! Det er ifølge Jacob Moll fra forlaget Zetland virkeligheden for mange udgivelser!
I et veloplagt oplæg på Litteratursidens temadag i foråret fortalte Jakob Moll, at han som forlagsredaktør ofte havde oplevet, at mange historier, f.eks. biografier og skæve og bemærkelsesværdige historier om mennesker, måske bare ikke er længere end knap 100 sider. Men da det typiske forlagsformat er 250 sider pustes de op til over dobbelt størrelse. Konsekvensen er en dårligere bog.
Det blev Molls motivation for at starte forlaget Zetland, som især har specialiseret sig i udgivelse af den såkaldte single, som er længere end en artikel, men kortere end en bog. Og den kan læses på en enkelt eftermiddag eller aften, på alle digitale platforme.
For mig at se ville mange af disse journalistiske fortællinger, ofte skrevet som en hybrid mellem skønlitteratur og faglitteratur om bemærkelsesværdige hændelser eller mennesker, slet ikke være blevet udgivet, hvis det ikke havde været for det nye format. Vi ville så være gået glip af blændende historier som Line Holms Kuppet, der blev nomineret til Cavling prisen sidste år, og Bølgerbryder om syersken fra Horsens, der i 1930′erne svømmede længere end nogen dansker før eller siden.
Mere tid til at redigere
Jakob Moll er ikke den eneste redaktør, som har forladt den traditionelle forlagsbranche til fordel for at skabe et forlag med nye formater og forretningsmodeller. På samme temadag i foråret nævnte Jacob Sandvad fra forlaget Gladiator, at han vendte ryggen til sit tidligere forlag for at få mere tid til det vigtigste arbejde som redaktør, nemlig at redigere bøger. Sammen med forfatteren Hans Otto Jørgensen lancerede han det fondsstøttede og eksklusive forlag Gladiator, hvor redaktørerne efter sigende er meget tæt på forfatternes litterære proces.
Og der er da også allerede udkommet en række opsigtvækkende bøger fra Gladiator som for eksempel den genreeksperimenterende Om mørke af Josefine Klougart, den usædvanligt stilsikre debut Hybrid af Ninette Larsen samt Hun er vred af Maja Lee Langvad, som er et stærkt indspark i den aktuelle debat om transnational adoption.
Nye spor i litteraturen
Meget tyder på at disse nye bevægelser i forlagsbranchen udover at betyde noget i forhold til forretningsmodeller også sætter spor i den litteratur, der skrives hvad enten det gælder den perspektivrige journalistiske fortælling på Zetland eller den eksperimenterende og højt profilerede skønlitteratur på Gladiator. Jeg tror derfor, at når rammerne på forlaget ændres kan det også blive en lidt anden litteratur, der kommer ud af det, hvor også graden af redaktørens involvering i manuskriptet sætter spor. For mig at se får vi et mere mangfoldigt bogmarked når flere og flere etablerede forfattere, som det har været tilfældet de senere år, udgiver bøger på kunstneriske small press forlag, som giver forfatterne vide rammer for at eksperimentere.
Derudover ser det ud til, at digitaliseringen, som spiller en stadig stigende rolle for bogbranchen, også kan have betydning for det litterære udtryk. I en artikel i sidste uge i Information påpegede adjunkt Toke Riis Ebbesen fra Syddansk Universitet, at mens den traditionelle bog fordrer et bestemt format giver e-bogen og nettet nogle flere eksklusive muligheder for at eksperimentere.
Kan man forestille sig at vi frem over vil se langt flere genreeksperimenter og nye typer af fortællinger i kraft af nettet og nye vilkår og rammer i en forlagsbranche, som alene på grund af digitaliseringen er i hastig forandring?
Kommentarer