13 dec.13

Blog

Selvudgivere er dumme, grimme og lugter lidt af puha

Kommentarer

26 kommentarer
AfJonas Wilmann
søn, 15/12/2013 - 12:21

Beklager, skulle nok have skrevet: At læse 90 % af alle krimier er som at sniffe lim ;-) Jeg tænker naturligvis på bestsellerkrimierne, der tapetserer siderne i Gyldendal-bladet. Jeg er klar over, at der sommetider er samfundskritisk kontekst, men selv med vor gode Jussi drukner de gode intentioner i soap. Jeg har bestemt heller ikke noget imod krimiens ramme. Poe, Conan Doyle, du Maurier etc. har jo bevist, at der kan begås mesterværker inden for genren. Men generaliseringer er sommetider anvendelige, hvis de altså er sande.  Det er ikke realistisk, at alle selvudgivelser er noget møg, da de spænder over et hav af genrer og forskellige niveauer af professionalitet, hvad angår redigering, men at den profilerede krimi på dansk er en kommerciel og kunstnerisk ufrugtbar størrelse, der kører på pumperne, vil jeg sige er en rimelig vurdering. Grunden til jeg bringer det op er jo også først og fremmest for at problematisere, at det nye parnas hævder sig som dem, der sidder med den såkaldte litterære kvalitet, når de i langt de fleste tilfælde skriver knaldromaner. 

AfLotte Garbers
fre, 13/12/2013 - 14:32

Hej Jonas. Allerførst; du skriver fedt, for jeg lo.
Dernæst: Føler jeg mig truet? Det kan være, det er det, der er på spil, men jeg tror egentlig ikke, det er mig helt personligt, der føler mig truet - det er mere hvordan vi ser på litteratur, det at alt bliver lige gyldigt, og at man som læser måske ikke så let kan skelne mellem skidt og kanel, som det forudsættes. Det truer måske muligheden for,at læser og litteratur kan finde hinanden, for jeg tror, det kan være svært i det morads, vi begynder at se lige nu. Det er der også flere bibliotekarer, der ytrer sig om her og på lottegarbers.dk.
Jeg har i løbet af debatten fundet ud af, at det netop ikke bare er tre afslag, der afgør, om man kan skrive eller ej, for der er jo masser af ex. på det modsatte. Men det er det, at der forsimplet kun skal tre afslag til, at man ikke accepterer sit nej, men bare MÅ ytre sig - og trykker på Publish.
Jeg snubler i denne tid over det modsatte af, hvad du skriver: at os gamle (jeg er 46 og har været forfatter i 15 år og har stadig ikke fået mit store gennembrud) tier stille i denne debat. Som om at det kun er godt, at der findes selvudgivere. Med andre ord: jeg siger noget højt, som mange ikke gør.
- og tillykke med prisen!

lør, 14/12/2013 - 14:17

Som svar til af Lotte Garbers

Lotte Garbers, du svarer Jonas Wilmann:  "... det er mere hvordan vi ser på litteratur, det at alt bliver lige gyldigt, og at man som læser måske ikke så let kan skelne mellem skidt og kanel, som det forudsættes. Det truer måske muligheden for,at læser og litteratur kan finde hinanden, for jeg tror, det kan være svært i det morads, vi begynder at se lige nu. "

Jeg har spurgt om det samme i NewPub gruppen, men gentager det lige her. Hvorfor tror du, at læserne ikke kan skelne mellem skidt og kanel?  

I min verden har læserne udmærkede evner i den retning. Vi har forskellig smag, når det gælder bøger, ligesom vi har med så meget andet. Hvorfor ikke give plads til den forskellighed? 

Jeg forstår heller ikke, hvorfor  du tror, at læser og litteratur ikke kan finde hinanden, fordi der bliver udgivet meget. 

Jeg vil give Jonas Wilmann ret i, at dårlige bøger ikke sælger, så de bliver sorteret fra af sig selv. Ingen anbefaler dem, så de bliver ikke trykt i tusindvis, med mindre forfatteren har en stor carport at opbevare dem i og holder af at se på mange af sine egne bøger.

En vigtig ting, der heller ikke bliver nævnt i kritikken af selvudgivere er, at vi kommer med vidt forskellige erfaringer. Nogle er lige startet med at skrive, andre har skrevet i 20-30 år, for mit vedkommende længere, så hvorfor tale om selvudgivere som én ensartet gruppe, når det ikke er tilfældet?

AfLotte Garbers
lør, 14/12/2013 - 15:54

Som svar til af Anita Grün (ikke efterprøvet)

Hej Anita - jeg svarer lige her - svært med debat på flere platforme!

Det bliver let for mig at generalisere på læsernes vegne, ligesom jeg gør på selvudgivernes vegne, men læsere er dig, mig og alle. Så hvad kan jeg mene? Jeg ved, at det, vi oplever i dag, er, at bøger, der udkommer på den gammeldaws facon, får kortere og kortere levetid, fordi ingen får øje på dem. Det er særligt bestsellerismen, der gør det vanskeligt. Når man så øger mængden af udgivelser og ikke mindst steder, hvor man kan skaffe sig de nye titler, siger mit matematiske jeg mig, at det må blive sværere at finde det, du beskriver  - en bog, der er til dig, som du ellers ikke lige fik øje på. 

Der er ingen tvivl om, at selvudgivelserne finder sit leje om nogle år, og så har vi fået en berigende ny kanal. Det, der får mig til at snuble er, at der går sådan lidt overbegejstring i debatten og ih! hvor fint og demokratisk, at det nu er blevet så let og smart og andre gode ord at udgive bøger. Så spørger jeg bare: Hvor er hensynet til litteraturen, når vi kun fokuserer på litteraturproducentens vilkår?

lør, 14/12/2013 - 17:47

Som svar til af Lotte Garbers

Lotte, jeg kan godt se, hvad du mener, og forstår det godt, selv om jeg ikke er bekymret.

Hvis man har en ambition om at læse de bedste bøger i hele verden - det siger jeg ikke, at du har det sådan - så vil man ikke kunne nå det i dette liv. Med alderen har jeg indset, at jeg aldrig kommer til at læse de mange bøger, jeg har lyst til, det sker kun, hvis jeg reinkarnerer. :o)

Hvis jeg opdager en ny forfatter, jeg kan lide, så giver belønningssystemet i hjernen mig et kick, når jeg læser vedkommendes bog.

Hvis jeg ikke får det kick, så vil jeg ikke have lyst til at købe endnu en bog af samme forfatter. Jeg læser sjældent en bog færdig, hvis den ikke siger mig noget på de første hundrede sider. Det er spild af tid i de fleste tilfælde. Måske går jeg glip af nogle gode bøger på den måde, men jeg har mere lyst til at bruge tid på bøger, der siger mig noget fra starten af.

De bøger, jeg ikke når at læse i dette liv, er der ikke noget at gøre ved, så jeg har det ikke dårligt med, at der er et større udbud. 

Er også enig med Jonas her: Når noget litteratur er godt, hører man om det, så der sker en naturlig regulering af de bøger, der bliver købt og læst.

AfLotte Garbers
lør, 14/12/2013 - 18:23

Som svar til af Anita Grün (ikke efterprøvet)

Jeg ville elske, hvis jeg kunne nå at læse alle de bøger, der ville gøre mig godt, men det kan vi ikke! Jeg er blot bange for den tillid, du har til naturen/markedet. Det minder lidt om tidligere tiders forlæggere, der sagde, at hvis bogen er god, finder den sit publikum, og omvendt: de dårlige forsvinder af sig selv. Sådan er det desværre ikke længere - på den måde ligner vi OGSÅ musikindustrien.

AfJonas Wilmann
lør, 14/12/2013 - 16:51

Som svar til af Lotte Garbers

Hej Lotte, jeg møver mig lige ind og svarer her.

Jeg vil jo sige, at det netop er 'bestsellerismen', forlagenes kassetænkning og den voldsomme markedsføring af nogle få genrer og totalt negligeren af andre, der har udløst ”gør det selv”-tendensen. Kunsten vil ud, selvom forlagene har sat en prop i og kører linjen med tidens storsælgende trends som blød erotik, krimi etc.

Jeg kunne godt lide Eva Maria Fredensborgs kommentar til din blog: ”Jeg ville foretrække, at vi droppede mudderkastningen og i stedet hilste nye kolleger velkommen – uanset hvordan de vælger at få deres bøger ud til læserne.”

Netop det med ”uanset hvordan”, for det er jo egentlig ret lige meget, hvordan en bog er udkommet. Der har været nogenlunde samme opgør med pladeselskaberne og på grund af diverse radiostationers opbakning til indie-udspil, skeler forbrugeren ikke længere til om det er på et stort selskab eller kunstnerens eget. Det er en herlig ting, må det smitte til litteraturen. Jeg har i årevis syntes, det var dybt urimeligt at både boghandlere og aviser behandlede en som spedalsk paria fordi der stod et ukendt forlagsnavn i hjørnet af ens bog.

Med musik som med bøger er det jo ultimativt kvaliteten og derved folkets dom, der bestemmer et værks levetid. Der er derved ingen trussel ved selvudgivne fejlskud, for hvem ser dem? Der snakkes meget om selvudgiveri, men det er jo de færreste af selvudgiverne, der sælger bøger. Selvudgivere starter i små bobler, hvor de måske har en lille facebook-skare og sælger til venner og bekendte. Bibliotekerne sælger de kun til, hvis lektøren dømmer den godkendt.   

Jeg kan ikke se, hvordan det skulle forstyrre overblikket. Det er jo først, hvis noget er godt, at du nogensinde hører om det – og så er der jo ingen grund til alarm.

AfLotte Garbers
lør, 14/12/2013 - 18:27

Som svar til af jonaswilmann

Må man ikke gerne møve på sit eget blogindlæg?  Det synes jeg! 

Måske har jeg skrevet det før, så jeg undskylder for gentagelsen, men jeg hilser som regel nye kolleger velkommen, og der ligger ingen dom på forhånd - for jeg kan jo ikke læse alt. Men jeg synes, det virker, som om der ikke er nogen, der tænker på litteraturens vilkår og kun litteraturproducentens. Og jeg er ikke så vild med at overlade litteratur til markedet, at dårlige bøger forsvinder og gode består - og finder sine mange eller få læsere. Jeg tror på, at man skal hjælpe lidt til, før litteraturen kan blomstre, og ikke blot få stimuleret en skriveglad befolkning. 

AfJonas Wilmann
lør, 14/12/2013 - 19:11

Som svar til af Lotte Garbers

Nu bliver jeg nysgerrig. Det her med at ’hjælpe lidt til’. Hvilken regulering er det, du savner? Tager jeg fejl, eller mener du, at der skal vedtages yderligere benspænd for selvudgivere?

I forvejen vil dagblade og større medier ikke anmelde selvudgivere (såvel som mindre forlag), og boghandlere hælder klart til bestsellerlisten. Som eksponent for en smal genre, er jeg i øvrigt blevet gjort opmærksom på, at jeg ikke kun er paria, men ’spedalsk paria’, og det er utænkeligt, at det kunne have været sværere for mig at trænge igennem – og det er jeg da heller ikke sådan rigtig gjort endnu.    

Det eneste tiltag, der har prøvet at spotlighte selvudgivelser, er Indie Books, og well, der solgte jeg én bog, fordi folk selvfølgelig ikke bare vader ind og køber noget, aviserne ikke har skrevet noget om – heller ikke årets horrorudgivelse.  

En form for regulering – nu ved jeg ikke hvad du mener, debat er selvfølgelig altid sundt – vil jo desuden være smagsdommeri af en anden verden, ja, nærmest fascistoidt hvis det var parnasset, der skulle udstikke markedsreglerne.  

Husk også på med kvalitetssnakken, at kvalitet jo ikke er at gå ind i geled og skrive det, der er smart lige nu og storsælger (hvem husker også bestsellerne om ti år? Det er ren eskapisme; at læse krimier er ligesom at sniffe lim!). Litterær kvalitet handler om kunstnerisk integritet og have en skriveproces, der er fri for forlagsleflen og økonomiske interesser. Du må da indrømme, at det er fjollet med alle de krimier, og E.L. James-kloner – et dannet menneske kan næppe kalde det litteratur, selvom det er ’godkendt’ af et stort forlag.

Faktum er, at forlagene har svigtet deres job som kulturformidlere og går efter det sikre igen og igen. Jeg har tit tænkt, at nogle af vores gamle danske mastodonter, f.eks. Johs V. Jensen, aldrig ville blive udgivet i dag. ”Kongens fald” ville ikke passe ned i nogen kasse og blive dømt alt for fragmenteret, mærkelig og antiklimatisk. Og det er i mine øjne en stor skam, hvis vi de skæve, men brillante forfatterskaber skal ties ihjel.

Jeg kan ikke se der skal gøres noget anderledes på bogmarkedet, end at medierne skal være mere villige til at omtale bøger uanset forlagets størrelse. Her har vi jo også om noget muligheden for at udskælde selvudgivere, hvis kvaliteten halter.   

AfLotte Garbers
søn, 15/12/2013 - 10:37

Som svar til af jonaswilmann

Dansk presse er ikke reguleret ift. selvudgivelser, men ift. markedet - hvad gider mine læsere læse. Det er private virksomheder, dem er jeg egentlig ikke interesseret i at gribe ind over for. 

Meget af den danske litteratur, vi har i dag, som er klassikere, som du nævner - Johannes V. Jensen - er skabt uden lønsomhed. Han arbejdede f.eks. hele sit liv dobbelt, også som journalist. Vi har en af verdens bedste kunststøtteordninger, og det er ikke blevet nemmere for dem at vurdere, hvad der skal fremhæves, når mængden er steget så betragteligt.

Bibliotekerne er under økonomisk pres, og med 95 mio. udlån om året, så er det her, læserne kommer, men de enkelte biblioteker og bibliotekarer får sværere og sværere ved at følge med i selektionen, fordi der kommer så meget.

Med andre ord: pluralismen i udgivelsesstrukturen i dag kan få selv den største kommende klassiker til at drukne, og når alle kan udgive alt, antager jeg, at der udkommer mere unødvendig litteratur på internettet end dér, hvor andre end ophavsretsindehaveren skal tjene pengene.

Jeg interesserer mig ikke for genrer. Sådan synes jeg slet ikke man kan rubricere litteratur. Det kommer der sjældent noget konstruktivt ud af.

AfJonas Wilmann
søn, 15/12/2013 - 12:09

Som svar til af Lotte Garbers

Det er ikke korrekt at fremstille Jensen som en, der ikke havde salt til et æg og måtte have flere erhverv for at klare sig. Han droppede sine studier allerede tidligt i tyverne, og der havde han udgivet et hav af romaner, og blev hastigt en af Danmarks mest populære forfattere. Han beskrev sig først og fremmest som 'skribent', og det var derfor, han også skrev artikler, rejsebeskrivelser etc. ved siden af prosaen. 

søn, 15/12/2013 - 08:28

Som svar til af jonaswilmann

Lige en kommentar til bemærkningen: ’at læse krimier er ligesom at sniffe lim!’
Ha ha, det er sjovt at høre en så tankeløst generaliserende bemærkning fra en debattør som i mine ører ellers taler imod generaliseringer og forlagenes prioritering af bestemte genrer.
Er det en slags anti-kommentar: Alle krimier er som at sniffe lim? Sagt af den samme mand der brokker sig over at blive betragtet som ’spedalsk paria’ fordi han repræsenterer en bestemt genre?
Jeg bruger i mit eget forfatterskab en ydre krimiskabelon til at indholdsdebattere nogle for mig væsentlige spørgsmål som politisk magtmisbrug, satanisme, feministernes kønsdiskriminering, troløshed i religion og parforhold, sensitivitet … ja, alt muligt. Men efter bemærkningen om at sniffe lim tør jeg ikke bruge krimiskabelonen mere. Hvad skal jeg så kalde mine bøger?

På den anden side: Kunne vi ikke aftale at lade være med at antage eller kassere forfattere hhv. litteratur over en kam - ud fra genrer - lige så lidt som ud fra udgivelsesplatform?

lør, 14/12/2013 - 18:44

Som svar til af Lotte Garbers

Lotte, der er ingen selvudgivere, der siger, at man ikke skal hjælpe til for at få litteraturen til at blomstre. Så det er ikke et enten-eller, men både-og  for de flestes vedkommende, tror jeg. 

Vi er alle afhængige af hinanden. Forfattere skriver bøgerne, anmeldere og aviser, forlag, trykkerier, grafikere, redaktører, korrekturlæsere og boghandlere lever også af det. Læserne køber bøgerne og har (forhåbentlig) glæde af dem, så det må vel være ok, at man ikke bruger dem alle? Hvis ét af de led mangler, så betyder det ikke, at det er en dårlig bog.

Det, der generer mig mest ved dine indlæg, er, at det er som om, der kun findes én formel, én måde, ét sted at kvalitetssikre, mens alt der ikke passer ind i den ene ting, bliver dømt ude. 

AfLotte Garbers
lør, 14/12/2013 - 19:01

Som svar til af Anita Grün (ikke efterprøvet)

ked af at du læser det, at jeg problematiserer de mange nye selvudgivelser, fordi jeg har en mission om, at der kun er én formel, der er rigtig. Jeg synes faktisk, jeg skriver det modsatte - at vi er på vej mod en ny og langt mere dynamisk udgivelsespalet. Det eneste jeg blot beder om er: Er vi for selvudgivelsesbegejstrede, hvem stopper op og spørger: tænker vi nok på litteraturen i denne proces? 

lør, 14/12/2013 - 19:13

Som svar til af Lotte Garbers

Lotte, det regulerer sig på den måde, at hvis en selvudgiver er for sløset med at redigere, for dårlig til at skrive, eller på anden måde ikke er professionel nok, så vil personen ikke kunne komme af med bøgerne, for ingen gider købe dem.

Hvis det er en ukritisk selvudgiver, uden redaktør, uden testlæsere, uden korrekturlæser, (som jeg kan forstå, du frygter mest), så kan vedkommende jo sagtens uploade 2.000 bøger på Saxo, men hvad gør det, hvis ingen klikker hen på vedkommendes navn? Har man én gang læst en roman af vedkommende, der var totalt elendigt skrevet, så klikker man ikke ind på det navn igen. 

Virkeligheden er, at de seriøse selvudgivere sørger for både testlæsere, redaktør og korrekturlæser, så no problem. :o)

søn, 15/12/2013 - 07:59

Som svar til af Anita Grün (ikke efterprøvet)

Selvudgivere, der vil noget, er nok i de fleste tilfælde nødt til at sørge for både testlæser, redaktør, korrekturlæser OG markedsføring. Sådan er verden jo også. Vi gør en fejl, hvis vi tror, at værdi alene er nok - eller at værdi er en garanti for succes. 

Jeg er cand.mag. i litteraturvidenskab, tekstforfatter og korrekturlæser, så jeg har selv været med til at hjælpe et par bøger til verden - både for forlag og private. Sommetider sidder jeg med et manuskript, hvor jeg sagtens kan se værdierne - men hvor der også er plads til sproglig forbedring. Når jeg så ser næste manuskript af samme forfatter, kan jeg tit se en tydelig positiv udvikling. Derfor er jeg lidt ked af, at der skal hakkes på selvudgiverne. Nej, det er slet ikke alle værker, der er lige til årets debutantpris. Men det er faktisk utroligt, så meget en skribent kan udvikle sig, hvis der vel at mærke ikke er nogen, der tager skrivelysten fra ham!
Desuden er jeg overbevist om, at selvudgiverne har en pointe, når de mener, at det er svært at få øje på dem oppe fra de litterære højborge.
Da jeg i sin tid var boganmelder for MetroXpress, anmeldte jeg en lang række bøger - men aldrig fra selvudgivere. Min teori er: Bogstakken på redaktionen er stor, og de bliver nærmest automatisk sorteret fra. Mon jeg tager helt fejl? Jeg tror det ikke.
Endelig skal vi jo ikke glemme, at en række etablerede forfattere udgiver selv, fordi de gerne vil bestemme selv!

 

søn, 15/12/2013 - 14:34

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Tak for din nuancerede holdning til selvudgivere, Louise Lamberth. Du har ret i, at forfattere udvikler sig, hvis de ønsker at gøre et stykke arbejde for det, og hvis de lytter til den kritik, de får. 

Det er bl.a. en af grundene til, at jeg i årevis har været så glad for testlæsere. Nogle gange får man samme kritik fra dem alle, og så ved man, at noget må ændres,  mens det andre gange kan være smagsforskelle, da vi både læser og bedømmer bøger forskelligt. 

 

AfLotte Garbers
søn, 15/12/2013 - 10:43

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Kære Louise

Gode betragtninger, du kommer med. Og det, du fremhæver, er jo netop den gammeldaws arbejdsproces, at skrive, skrive om, forbedre sig, krølle papiret sammen. Som jeg læser det, du skriver, er vi vel enige om, at netop det at gøre som, du beskriver, kræver en dedikation, viljestyrke, stædighed, som kan være meget svær at mobilisere alene - især når Publish knappen sidder ude til højre. Og det er et kvalitetsproblem. Det må vi gerne sige højt, synes jeg. Det er mange år siden, jeg anmeldte bøger (2007), men der er stadig, særligt nye små forlag, der finder vej til min indboks. Aldrig selvudgivere. Dét er jo også forklaringen på mediernes langsommelige optagelsesproces af litteratur fra andre kanaler.

søn, 15/12/2013 - 11:26

Som svar til af Lotte Garbers

Præcis, så langt er vi helt enige. Forleden fik jeg nyhedsbrev fra en anerkendt tekstforfatter, som jeg har lært en del af. Men når hun beder mig vælge, om mit nyhedsbrev skal være perfekt, personlighedsløst og kedeligt - eller personligt, sælgende og sandsynligvis behæftet med et par sprogfejl, bliver jeg lidt trist. 

Jeg kan sagtens, sagtens leve med, at nogen sender mig et nyhedsbrev med kommafejl. Men hvad er der i vejen med at prøve at undgå dem? Hvad er der i vejen med at gøre sig lidt umage? Det at læse og genlæse handler ikke så meget om at undgå en kommafejl. Det handler om, at gode tekster bare er mere effektive. Det er sjovest (og helt sikkert mest effektivt), når både skriverkarlen og læserne kan lide en tekst.

 

Vis flere
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer