22 okt.15

Blog

Parnassets luftkasteller

Kommentarer

11 kommentarer
AfTorben Herrig
ons, 28/10/2015 - 23:44

Hvem anmelder anmelderne ?
Helt enig med Jonas.
90% af den type "litteratur" du henviser til, burde ikke have nogen gang på jorden. De omtalte "værker" ville formentlig medføre et længere udredningsforløb for skribenterne i det psykiatriske system, hvis de skulle danne baggrund for en vurdering af skribenternes mentale tilstand alternativt, krav på tilbagebetaling af skolepenge.
Når det alligevel lykkedes at opnå omtale og diverse priser - men formentlig et mere end beskedent kommercielt salg - skyldes det jo i høj grad en udsøgt, sammenrørt flok af anmeldere, som dels har undervist eller stadig underviser på Forfatterskolen eller andre steder - f.eks. Thestrup Højskole.
De "forfattere", der produceres på disse institutioner, bliver så undervisernes/anmeldernes produkter, og det ville da være højst besynderligt om en producent ikke i videst muligt omfang (skam)roser sine produkter. The show must go on, og hvis man stadig kan bilde indbildte forfatterspirer ind, at talent er noget, der kan læres, bare man betaler for det, så går det jo strygende.
Et godt eksempel på en af "bagmændene" eller en kejserskrædder er Weekendavisens mister Bukdahl. Enhver der læser Wa's litteraturtillæg vil kunne gøre sig bekendt med hr. Bukdahls - efter min opfattelse - infantile, studentikose og forvrøvlede sprog og hans udprægede sympati og betydelige interesse for "værker" - prosa eller poesi - som næppe kan interessere andre end forfatteren og dennes allernærmeste, samt de, der direkte eller indirekte måtte have en særlig - økonomisk ? - interesse i fristilens skæbne.
Jeg betragter som udgangspunkt anmeldere som nogenlunde loyale overfor såvel det anmeldte værk som læseren. Jeg er selvfølgelig klar over, at en anmeldelse hverken er eller kan være objektiv, men hvis der er "falske lodder" i vægtskålen - økonomiske eller selvpromovering - så bliver anmeldelsen jo i enhver henseende ubrugelig.
Hermed er jeg tilbage til overskriften. Hvem anmelder anmelderne ? Burde vi ikke forsøge at få "varedeklareret" de professionelle anmeldere? Er de blot nogen, der - dog - har indset, at de ikke selv har et annerkendelsesværdigt talent for at skrive og derefter tæsker løs og gør sig kloge på andres produkter? Er de vidende og belæste og forstår i rimeligt omfang at holde egne irrelevante og i øvrigt for læseren uinteressante synspunkter ude af anmeldelsen - eller sagt på en andre måde, kan man stole på dem? Er de politiske anmeldere? Kunne det tænkes, at de så at sige er inhabile anmeldere - familie, nære venner og bekendte, økonomiske eller andre forhold - der gør, at de burde have holdt sig langt væk fra at anmelde et givet produkt?
Det er da lige så ærgerligt at spilde penge på en elendig bog som på en skamrost rødvin, der viser sig at være lavet på et ekstrakt indeholdende italiensk kølervæske.

Torben Herrig.

AfJonas Wilmann
tor, 29/10/2015 - 07:39

Som svar til af Torben Herrig

Tak for kommentaren. Meget rammende at kalde forfatterne "produkter". Man roser og hylder det talent, man selv har opbygget, og øger derved "markedsværdien". Reflekterer jo så også fint på de skoler, der har udklækket "talenterne". Ligesom man også ser, hvordan de forfattere, der tager vejen udenom systemet, og klarer sig selv - gru! Ved at have læsere - ties ihjel eller skoses af de værste anmeldere. Bukdahl er et godt eksempel på en, der har mistet al troværdighed - man så for ganske nyligt, hvordan han skamroste sin egen kærestes litteratur i utallige blogposts! - men troværdighed er ligegyldig, når man er del af et system, der fint understøtter sig selv. Det kunne være rigtig rart med f.eks. en blog, der anmeldte anmeldelser og måske endda bragte ærlige boganmeldelser, der ikke var plettet af personlige interesser. Det ville være en form for public service, for i verdens mindst korrupte land er nepotisme og inhablilitet godt nok noget, vi har svært ved at tale om. Se bare manglen på kommentarer her og på Litteratursidens facebook. De sidder og gemmer sig, gør de.    

AfJonas Wilmann
tir, 27/10/2015 - 08:43

Artiklen har nu været delt på facebook siden i går, og stadig ingen debat. 

Årsager? Her er et par mulige:

1. Forfatterskolelitteraturen er hverken manieret eller kunslet, men rent faktisk stor kunst. Det er bare mig, der ikke forstår den, eller den skal jo faktisk slet ikke forstås, den skal henrykke rent æstetisk. Og kursiveringerne, de eksperimenterende sideopsætninger etc. etc. er alle med til at styrke det kunstneriske udtryk.

2. I forlængense af det: Omtalte litteratur skal ikke 'forstås', så at diskutere meningen med den eller kvaliteten betragtes som overflødigt, da den er hævet over (det mener jeg selvfølgelig ikke), hvad der kunne tilnærme sig objektive kriterier, som billedsprogets kvalitet, modenheden i det filosofiske indhold etc. Også selvom en del af den kritik forholder sig til det rent sproglige i en litteratur, der selvproklameret hylder det æstetiske i form og sprog.        

3. Jeg nævner ikke navne (et simpelt hensyn for ikke direkte at skade navngivne forfatteres virksomhed, uanset hvor lidt jeg så bryder mig om den). I og med at jeg ikke gør det, er det nemmere for udøverne af kritiserede manerismer at gemme sig, og lade som om det ikke er dem, jeg taler om. 

4. Jeg er ikke perfid nok. Jeg skriver ikke om "kønsmodne unge kvinder" eller lignende, hvilket kunne gøre modreaktionen ligeledes perfid og dreje diskussionen over i en belejlig retning, hvor den ikke handler om litteraturens kvalitet.    

5. Kejserens nye klæder er i virkeligheden en historie om en dreng, der burde lære at holde sin kæft. Når de voksne siger, at de har tøj på, så er det sandt. 

tir, 27/10/2015 - 12:03

Som svar til af jonaswilmann

6. Stiltiende samtykke? Men man kan selvfælgelig skrive "Hørt!"

7 Det er svært at diskutere uden konkrete eksempler - og undtagelser (Se punkt 3)

 

HVAD MENER I OM JONAS ARTIKEL?

ER I (U)ENIGE?  

AfJonas Wilmann
tir, 27/10/2015 - 12:35

Som svar til af Barbara Rughol… (ikke efterprøvet)

Jeg tænkte måske, at tendensen var større end at begrænse sig til enkeltnavne, men ... man kunne da godt smide fløjlshandsken lidt og henvise til den her morsomme tråd http://www.litteratursiden.dk/debat/om-moerke 

Der er nogle virkelig interessante udsagn fra læseklubber, der hersker en del forvirring, og en kommentar fra forfatteren selv, der fortæller hvordan værket skal læses. 

tir, 27/10/2015 - 13:45

Som svar til af jonaswilmann

Jeg er helt med på tendensen og ret enig men tak for eksemplet :-)

Jeg håber, der er nogen der snart farer i blækhuset derude! OG at du bliver ved med at påpege det, når nogen ikke har noget tøj på.

AfJonas Wilmann
man, 26/10/2015 - 11:12

Jo, jeg læste godt Silvestris blog. Jeg tror vist også, jeg kommenterede på den. For jeg synes, satiren er rammende.   

AfPatrick Høstgaard
søn, 25/10/2015 - 09:13

Jeg synes du skriver om noget vigtigt her, og selv om jeg ikke ved om du har ret i det hele, er det trist at ingen tager til genmæle (eller til enighed).  Hvorfor er der ikke nogen der vil diskutere de her ting?

AfJonas Wilmann
søn, 25/10/2015 - 10:38

Som svar til af PatrickH

Ja, jeg hæfter mig også ved tavsheden. Måske er vi ude i noget tabu her? Der kom jo en meget voldsom reaktion på Mette Høegs WA-artikel, der berørte nogle af de samme problemer. Men man kunne jo så i hvert fald forvente en reaktion - og modargumentation - fra dem, der er uenige, for på trods af at mit indlæg nok er til den polemiske side, lister jeg jo faktisk en række helt konkrete kritikpunkter.  Men det kan måske netop være det, der er problemet; at jeg ikke, som Høegh, sætter kønsmærkat på, og at jeg tilmed frabeder mig at venner og kærester fyrer i blindt forsvar? Har de kritiserede ikke lyst til at tale litterær kvalitet? Er det nemmere at gemme sig bag illusionen om at det manierede er den store kunst, eller aflede ved mudderkastning, og gøre til kønsdebat, som vi så i Høegh-fejden. Who knows, men jo, gid nogle flere ville udfordre de litterære tendenser, jeg omtaler i artiklen.      

AfPatrick Høstgaard
man, 26/10/2015 - 10:36

Som svar til af jonaswilmann

Da jeg så dit indlæg, kom jeg til at tænke på noget andet jeg havde læst. En forfatter skrev noget lignende for et stykke tid siden. Jeg ved ikke om du har læst det? Det er der næsten heller ikke nogen, der reagerer på :(

 

http://asilvestri.blogspot.dk/2015/10/a-silvestris-manifest-parnasset-i.html

http://asilvestri.blogspot.dk/2015/10/asilvestri-om-manifest-parnasset-er-all.html

man, 26/10/2015 - 09:43

Som svar til af jonaswilmann

Hej Jonas, tak for dit indlæg, jeg synes som Patrick også det er vigtigt - også at diskutere dine pointer!

Jeg tager det over på facebook i dag, det plejer at få flere stemmer i spil

Log ind for at skrive kommentarer