Blog
En bog er ikke bare en bog
Velkommen til Pia Juul, som har sagt ja til at blive Litteratursidens nye ambassadør. Som én har skrevet her på siden til Pia Juul: ”Det er et vaskeægte scoop, at Litteratursiden har fået dig som ny ambassadør”. Og jeg kan kun give den person ret! Det er et scoop, når vi (alle os nysgerrige læsere) kan få forfatterne i tale her på siden, høre om deres tanker, få del i hvad de læser og i det hele taget få indblik i deres gøren og laden. Når det så oven i købet er én af tidens mest markante forfattere, der giver sig tid til at ytre sig og samtidig har sagt ja til at brede Litteratursidens gode sag ud i verden, så kan det vist ikke blive bedre.
Og dog! Faktisk kan det godt blive lidt bedre end det. For i al beskedenhed vil jeg da gerne tilføje, at det da også er lidt af et scoop, at ikke bare kan vi byde velkommen til Pia Juul, men vi kan samtidig tilbyde jer læsere et overflødighedshorn af merviden om netop Pia Juul og hendes bøger her på Litteratursiden.
Ikke alene har vi for kort tid siden fået en ny analyse af Mordet på Halland lagt på siden, men også novellesamlingen Dengang med hunden er analyseret, ligesom de begge er anbefalet og indgår i litteraturlister osv. Der er ligeledes et spændende interview med Pia Juul. For sådan er det jo med Litteratursiden – vi angriber litteraturen og bøgernes verden fra alle tænkelige vinkler. Og det er jo lige netop det, der er det sjove: En bog er ikke bare en bog.
En bog er også alt det udenom – forfatteren, diskussionen, de tanker, den vækker, det at kunne fordybe sig i analyse, læse den ind i nye sammenhænge og temaer, eller blot anbefale den videre til andre bognørder.

Kommentarer