Blog
I litteraturens navn
Komplet uforanderlighed er de færreste brancher forundt, så lad os tænke kreativt, og sætte litteraturen i centrum.
I øjeblikket er der heftig debat om prisregulering af bogmarkedet. Man har således gennem de seneste uger kunnet læse forskellige branchefolk udtale sig om bogbranchens problemer og forskellige modeller til løsning af disse. En af disse modeller er en genindførelse af faste bogpriser, for ad den vej at give boghandlerne mulighed for at få del i det bestsellersalg, som på nuværende tidspunkt primært gavner supermarkederne. Også her på sitet har emnet været oppe til diskussion bl.a. i blogindlægget "Flyt fokus fra bestsellerne".
Bogbranchen har masser af gode argumenter for genindførelsen af faste bogpriser. For eksempel lyder det i kronikken ’Det handler om kulturpolitik’ af Gyldendals formand Poul Erik Tøjner og Gyldendal direktør Stig Andersen ”…det handler ikke om at redde en nødlidende branche, men om at give litteraturen mulighed for at vokse og trives.” Liberaliseringen af bogpriserne har ifølge kritikere gjort, at bestsellerne sælges billigere i eksempelvis supermarkeder, hvilket har ført til, at boghandlerne ikke længere får del i salget. Dermed mister de indtjening og lukker i sidste konsekvens, ligesom forlagene ikke får den nødvendige indtjening til også at kunne udgive den smallere og dårligere sælgende litteratur. Ergo kan konsekvensen (udover færre boghandlere) være, at litteraturen ikke længere kan vokse og trives, idet der kun er forretning i at udgive de populære bestsellere. Sådan lyder argumentet altså fra bogbranchens side, hvor det så smukt udtales, at man vil redde litteraturen – for litteraturens og for samfundets skyld. Mon ikke man også herfra tænker i kroner, øre og egenpræservation?
Forlæggerforeningen og boghandlerforeningen står tilsyneladende sammen i dette spørgsmål, og er enige om, at en form for prisregulering kan være med til at redde bogbranchen såvel som udgivelsen af den smalle litteratur. Det er naturligvis svært at argumentere imod dette synspunkt, idet de fleste bogelskere og brugere af Litteratursiden sikkert holder meget af deres lokale boghandler, ligesom de fleste læsere også ønsker, at litteraturen både skal trives og vokse.
Ikke desto mindre er Dansk Supermarked, Coop og Forbrugerrådet ikke overraskende imod en genindførelse af faste bogpriser. Faste priser betyder unægteligt højere priser, som læserne naturligvis kommer til at betale. Så fra den kant lyder argumentet, at en genindførelse af de faste bogpriser vil betyde endnu færre solgte bøger, færre titler og ikke mindst færre læsere. Også her er man altså bekymret for de stakkels læsere, for hvem en prisregulering ville være et enormt tab, og har selvfølgelig ingen selviske motiver for dette standpunkt.
For mig at se er spørgsmålet naturligvis ikke, hvorvidt man skal give litteraturen de bedste forudsætninger for at vokse og trives, hvorvidt der skal udgives smal litteratur eller hvorvidt man ønsker at øge læsernes adgang til litteratur, til en pris de kan betale. Spørgsmålet er derimod, hvordan man bedst opnår, at litteraturen vokser, trives, udgives og læses. Hverken forlagene, boghandlerne eller supermarkederne er objektive i deres synspunkter, og har naturligvis deres egne interesser at pleje i forhold til, hvilke forretningsmodeller der indføres for at stimulere og hjælpe litteraturen og bogbranchen. Der hersker næppe tvivl om, at forlagene har en betydning for kvaliteten af den udgivne litteratur, ligesom boghandlerne unægtelig sikrer en vis udbredelse af litteraturen. Men lad os ikke glemme, at der fandtes litteratur som blev læst og solgt også inden der fandtes forlag og boghandlere, hvorfor man måske bør tænke i forretningsmodeller, der har fokus på litteraturen og hvad den kan tilbyde, snarere end på at redde forlagene og boghandleren.
Personligt køber jeg betydeligt flere bøger efter liberaliseringen af bogpriserne, og selvom jeg holder meget af at komme hos den lokale boghandler køber jeg størstedelen af mine bøger på nettet. En komplet uforanderlighed er de færreste brancher forundt, og på den baggrund tror jeg ikke på en genindførelse af faste bogpriser, men snarere på en sikring af litteraturen gennem andre forretningsmodeller, som giver så mange læsere som muligt adgang til og råd til at læse. Så lad os i stedet tænke kreativt, og finde en løsning, som sætter litteraturen og læserne i centrum.
Komplet uforanderlighed er de færreste brancher forundt, så lad os tænke kreativt, og sætte litteraturen i centrum.
I øjeblikket er der heftig debat om prisregulering af bogmarkedet. Man har således gennem de seneste uger kunnet læse forskellige branchefolk udtale sig om bogbranchens problemer og forskellige modeller til løsning af disse. En af disse modeller er en genindførelse af faste bogpriser, for ad den vej at give boghandlerne mulighed for at få del i det bestsellersalg, som på nuværende tidspunkt primært gavner supermarkederne. Også her på sitet har emnet været oppe til diskussion bl.a. i blogindlægget "Flyt fokus fra bestsellerne".
Bogbranchen har masser af gode argumenter for genindførelsen af faste bogpriser. For eksempel lyder det i kronikken ’Det handler om kulturpolitik’ af Gyldendals formand Poul Erik Tøjner og Gyldendal direktør Stig Andersen ”…det handler ikke om at redde en nødlidende branche, men om at give litteraturen mulighed for at vokse og trives.” Liberaliseringen af bogpriserne har ifølge kritikere gjort, at bestsellerne sælges billigere i eksempelvis supermarkeder, hvilket har ført til, at boghandlerne ikke længere får del i salget. Dermed mister de indtjening og lukker i sidste konsekvens, ligesom forlagene ikke får den nødvendige indtjening til også at kunne udgive den smallere og dårligere sælgende litteratur. Ergo kan konsekvensen (udover færre boghandlere) være, at litteraturen ikke længere kan vokse og trives, idet der kun er forretning i at udgive de populære bestsellere. Sådan lyder argumentet altså fra bogbranchens side, hvor det så smukt udtales, at man vil redde litteraturen – for litteraturens og for samfundets skyld. Mon ikke man også herfra tænker i kroner, øre og egenpræservation?
Forlæggerforeningen og boghandlerforeningen står tilsyneladende sammen i dette spørgsmål, og er enige om, at en form for prisregulering kan være med til at redde bogbranchen såvel som udgivelsen af den smalle litteratur. Det er naturligvis svært at argumentere imod dette synspunkt, idet de fleste bogelskere og brugere af Litteratursiden sikkert holder meget af deres lokale boghandler, ligesom de fleste læsere også ønsker, at litteraturen både skal trives og vokse.
Ikke desto mindre er Dansk Supermarked, Coop og Forbrugerrådet ikke overraskende imod en genindførelse af faste bogpriser. Faste priser betyder unægteligt højere priser, som læserne naturligvis kommer til at betale. Så fra den kant lyder argumentet, at en genindførelse af de faste bogpriser vil betyde endnu færre solgte bøger, færre titler og ikke mindst færre læsere. Også her er man altså bekymret for de stakkels læsere, for hvem en prisregulering ville være et enormt tab, og har selvfølgelig ingen selviske motiver for dette standpunkt.
For mig at se er spørgsmålet naturligvis ikke, hvorvidt man skal give litteraturen de bedste forudsætninger for at vokse og trives, hvorvidt der skal udgives smal litteratur eller hvorvidt man ønsker at øge læsernes adgang til litteratur, til en pris de kan betale. Spørgsmålet er derimod, hvordan man bedst opnår, at litteraturen vokser, trives, udgives og læses. Hverken forlagene, boghandlerne eller supermarkederne er objektive i deres synspunkter, og har naturligvis deres egne interesser at pleje i forhold til, hvilke forretningsmodeller der indføres for at stimulere og hjælpe litteraturen og bogbranchen. Der hersker næppe tvivl om, at forlagene har en betydning for kvaliteten af den udgivne litteratur, ligesom boghandlerne unægtelig sikrer en vis udbredelse af litteraturen. Men lad os ikke glemme, at der fandtes litteratur som blev læst og solgt også inden der fandtes forlag og boghandlere, hvorfor man måske bør tænke i forretningsmodeller, der har fokus på litteraturen og hvad den kan tilbyde, snarere end på at redde forlagene og boghandleren.
Personligt køber jeg betydeligt flere bøger efter liberaliseringen af bogpriserne, og selvom jeg holder meget af at komme hos den lokale boghandler køber jeg størstedelen af mine bøger på nettet. En komplet uforanderlighed er de færreste brancher forundt, og på den baggrund tror jeg ikke på en genindførelse af faste bogpriser, men snarere på en sikring af litteraturen gennem andre forretningsmodeller, som giver så mange læsere som muligt adgang til og råd til at læse. Så lad os i stedet tænke kreativt, og finde en løsning, som sætter litteraturen og læserne i centrum.
Kommentarer