21 aug.12

Blog

Litteraturen og verden #1

Kommentarer

3 kommentarer
søn, 26/08/2012 - 19:29

Coelhos må være det, jeg plejer at kalde en "doven læser", hvilket såmænd ikke er en bebrejdelse, for alting kan nu engang ikke appellere til alle. F.eks. er det en stor fordel at kende og holde af "Odysséen" for at se Joyces ide om en perfekt litterær person - nemlig Odysseus - i Leopold Bloom. Hvis ikke man kan se det, forsvinder nogle af James Joyces pointer og opfattes nemt som tomme tirader. Så vidt jeg husker, er "Ulysses" et smukt og fuldendt eksempel på "stream of consciousness"-metoden. Hvis ikke man forstår/gider at forholde sig til denne teknik eller måske ligefrem tager direkte afstand fra den, så forsvinder bogens storhed i det, mange umiddelbart vil opfatte som nonsens = tomhed.

AfLouise Kjærgaard
ons, 22/08/2012 - 20:58

Tsk tsk....hvem mon ophavsmanden er...?

 

Kan sagtens forstå hvis Ulysses ikke appellerer til alle. Det er et særdeles digert værk og ikke så lettilgængelig. Min allerførste tanke om Joyces værk, var netop: ”han har jo ingenting på”.

Den første, umiddelbare læseoplevelse var (mildt sagt) hæslig!

 

Men men....jeg udviklede virkelig stor respekt for dette værk. Det nænsomme arbejde der er lagt i hver eneste sætning. Den helt vidunderlige måde, hvorpå værket hele tiden forholder sig til tid, rum og sig selv. Og den komplekse, snørklede labyrint der møjsommeligt er opbygget! Dét har jeg uanede mængder af respekt for.

 

Jeg har haft det privilegium at blive ”ført” igennem værket, med tyve andre studerende og en entusiastisk underviser. Det har helt klart haft stor betydning for min oplevelse og forståelse. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde klaret det alene.

 

Måske er det som med alle andre kunsthåndværk?

Når jeg bemærker mængden af omsorg, overvejelse og arbejdstimer der er lagt i værket, vinder det ofte min beundring og respekt. Ikke dermed sagt, at samme værk nødvendigvis kan give mig en sublim og storslået oplevelse.

 

Som når jeg i Tyrol ser fint-dekoreret træværk eller porcelæn. Bitte broderier, perlearbejde eller miniaturer. Eller når jeg ser et rigt-pyntet smykke eller ur – som jeg aldrig ville gå med.

Jeg er altid imponeret og fyldt af respekt for det stykke arbejde jeg står overfor, selvom jeg rent æstetisk ikke finder det appellerende.

 

Selvfølgelig mener jeg ikke, at enhver kunne bruge 21 år på at skrive nonsens og således vinde min anseelse.

Pointen er bare: for mig var Ulysses absolut ikke en 'page-turner'! Ikke den mest gribende, magiske læseoplevelse jeg nogensinde har haft – ikke desto mindre blev det et kunstværk som jeg er fuld af ærefrygt overfor. Også selvom bogens handling kan opsummeres i Pip*

 

Uanset hvordan indholdet karakteriseres, kan man vel ikke komme udenom værkets litteraturhistoriske – og videnskabelige værdi?

 

Lidt kortere sagt: Nej, jeg mener ikke et litterært værk nødvendigvis skal være komplekst med tårnhøjt lixtal, for at være godt. Men min (personlige) smag finder det appellerende når et værk tager mig med ud på omveje - taler med sig selv, andre værker, myten og den historiske virkelighed.

Har altid elsket observationen: “History is a nightmare from which I am trying to awake”

 

AfRene Brudholm
lør, 25/08/2012 - 22:32

Som svar til af Faldorf

Litteratur bliver ikke bedre af at man mestrer en masse fine ord og teknikker, men kan selvfølgelig sløre ,hvis at man ikke rigtigt har noget på hjertet og give arbejde til de der vurderer og laver endnu flere ord

 

God litteratur, har kun noget at gøre med ,rører det dit hjerte, taler det til dig, åbner det døre, viser det dig noget du ikke har set før, syntes jeg men selvfølgelig mit udgangspunkt er ,heldigvis også, jeg ved ingenting

Log ind for at skrive kommentarer